562. Til E. og Henriette Collin.
Basnæs den 18 October 1866.
Kjære Ven!
Tak for Optegnelserne De gav mig, disse vise mig Deres Forretning[s]dygtighed som vi Alle kjende, og Deres Orden og Nøiagtighed men jeg seer desværre deri at jeg ikke har faaet mine udmærkede Støvler; jeg bandt dem i Amsterdam sammen med den holbergske Bogpakke og kan ikke forstaae at den ene Deel er kommet og ikke den anden; De har vel ikke Erindring om ved hvem den Bogpakke bragtes, jeg tænker mig, at mueligtviis Støvlerne ere blevne paa Toldboden, da de saae aldeles ny ud paa Skafterne; men ere de blevne der som toldbare, uagtet de ere reiste ud fra Kjøbenhavn, saa maatte det jo være blevet sagt. Jeg har nu skrevet til Hr Georges Brandt om at han vil give mig Besked, ja forhøre sig hos Afsenderen, Hr Kjøbmand Hengel; nødigt mistede jeg det udmærkede varme Fodtøi, der vil være godt ved en Julereise. Tak for Underretningen fra Schønberg; det er isandhed alfor megen Uleilighed De har for min Skyld, hvad skal jeg gjøre igjen, besynge Collins Kilde, som Pram besang Emilies. Jeg længes efter at læse for Dem min Reise i Portugal, Halvdelen er bragt paa Papiret, men jeg har ogsaa skrevet fra Morgen til Aften. Gud veed om De har Lyst til at høre den Læsning! nei!628–ja det kan ogsaa være at det er mindre morsomt! det ligner slet ikke mine tidligere givne Skildringer, mindst »I Sverrig« og »I Spanien«, jeg veed ikke, det har sat sig anderledes paa Papiret, jeg selv bliver jo ogsaa med Aarene anderledes, jeg gad vide om det er til det Bedre.–O Neills vilde at jeg skulde have blevet Vinteren over i Portugal, mon det ogsaa havde været bedre? jeg fik med eet igjen Bisselæderet i Skoene, Trækfugls Naturen, det vil sige mod Vintertid drager den til Syd, jeg gaaer nordpaa! De skrev om! min nye Seng: at »ingensteds er Dunene saa bløde« o s v, men der er jo Høe i den ene Madrasse, og Krølhaar i den anden, jeg faaer slet ikke med Duun at gjøre!–Lad mig nu finde Dem frisk og glad som i Hellebæk, saa skal jeg nok besynge Kilden.
Deres hengivne
H. C. Andersen.
Kjære Fru Collin!
Basnæs den 18 October 1866.
De er rigtig nok mageløs god mod mig, De tager Dem af mig og min Flytten i Huus som om jeg var Deres yngere Broder, for ikke at sige den Ældre. Imorgen naar De modtager dette Brev er det netop Dagen før jeg begynder min Leietid hos Frøken Hallager; jeg er vant til nøiagtig at betale forud og beder Dem derfor at De vil være saa elskværdig den 20de October at erholde hos Deres Gemal 25 Rdlr og udbetale samme til Frøkenen for October'ndash;November. Den paafølgende Mandag (den 27de), mener jeg at Indflytningen kan skee; maa da en p[a]alidelig Mand, for honet og billig Betalning, bringe mine Bøger og andre Sager fra Fru Kock til Frøken Hallager, vil da ogsaa Frøkenen sørge for at Gulvteppet lægges og Alt paa det bedste meubeleres, Gardiner hænges op etc.–kun at Bøger og Kufferter, samt Malerier henstaae i mit Soveværelse til jeg selv ordner disse.–Paa Løverdag den 20de tager jeg fra Basnæs til Holsteinborg, hvor jeg vilde blive til Onsdag morgen, men man er saa venlig at beklage sig over at det er for kort et Besøg. Jeg kunde gjerne blive herude paa Basnæs og Holsteinborg til Julen, men nu vil jeg dog ind da jeg har Huus og egen Seng. Jeg maa imidlertid en Dag eller to besøge Fru Ingemann, i det jeg reiser ind og saaledes kommer jeg vel neppe før Søndag Formiddag den 28, men fra den 25de ønsker jeg dog at være ventet hos Frøken Hallager. Brænde kjøbt, skaaret og baaret op ønskede jeg ogsaa, men lader det sig ikke arangere, beed hende da at have kjøbt et Sæk Brænde til mig, thi jeg fryser og har allerede i Kakkelovnen. Af Mad og Drikkevarer er det kun nødvendigt at der er kjøbt f Ex nogle halve Flasker bayrisk Øl, thi kommer jeg om Søndagen er Boutikkerne lukket[.] Sukker og Kaffe er endnu ikke værd at kjøbe, jeg kan den første Morgen drikke nede hos Condittoren. Ogsaa Lys maa være kjøbt. See nu troer jeg at have lettet mit Hjerte, gid nu kun at mit Brev ikke maa falde tungt paa Deres Hjerte, ligesom Deres Omhu for mig maa trætte Dem formeget. Hils Deres Broder og hans Kone, hils Jonas og Louise. Brev til Deres Mand staaer paa den anden Side. Deres taknemlige
H. C. Andersen.
[I Margen: ] Det tykke Brev Deres Mand igaar sendt[e] mig var et fra Frøhlich og et fra Georg Sand, hvis Haandskrift aldeles er Louises.
