The Hans Christian Andersen Center

Dato: 16. oktober 1866
Fra: H.C. Andersen   Til: I. P. E. Hartmann
Sprog: dansk.

Basns den 16 Octbr. 1866.

Kjre Ven!

Du og Din Frue have vel nu forladt "Kongegravene" og ere dragne ind i "de Levendes By"? Jeg slutter det efter et Par Ord i Edvard Collins seneste Brev; han skriver: "Nu gaaer jeg hen til Hartmanns!" Ja, nu gaaer ogsaa jeg snart hen til Hartmanns! Jeg har faaet Huus, er igjen Snegl med Huus, og tnk: nu har jeg faaet egen Seng; den skal jeg nu ogsaa flytte om med. Hundrede Rigsdaler har jeg maattet stte paa en Seng, og den bliver da min Ddsseng; thi holder den ikke saa lnge ud, er den jo ikke Pengene vrd! Gid jeg kun var tyve Aar, saa tog jeg mit Blkhuus paa Ryggen, to Skjorter og et Par Strmper, stak en Pennefjeder ved Siden og gik ud i den vide Verden. Nu er jeg, som Fru Jette Collin skriver saa kjnt: "en ldre Mand"; saa maa jeg vel tnke paa Sengen, paa Ddssengen. Tnk Du smukt paa Srgemarschen; det bliver naturligviis Skolerne, de smaa Skoler, som skulle flge, ikke de store latinske; indret Musikken efter Brnetrit. - Jeg ligger paa Landet og forskriver mig, ikke til Fanden, men til Lseverdenen, naar den saa bare vil lse mig; nsten Halvdelen af Opholdet i Portugal har jeg paa Papiret; der kunde maaskee vre skrevet noget Bedre paa det Papir; men Hver har sin Skjbne, ogsaa Papiret. Dette Halvark har det nu bedre; det kommer til Dig med Brev og gaaer derpaa op i Rg som Fidibus for Cigaren; mens den brnder, nyn imidlertid en ny Melodie, jeg kan lgge under et Qvde, som kom mig fra Tanken eller Hjertet en Aftenstund i Setubal; det var en Stemning, og dem have vi Alle.

Jeg Guds Verden har seet

Jeg har grdt der og leet,

Visner hen, Roser, hvide og rde!

Naar min Stjerne gaaer ned,

Mon i Klarhed jeg veed

Hvad ustandseligt jeg gaaer imde.

I den rullende S,

Skal min Tanke der de,

Det levende blive det Dde?

Hvad jeg flte og sang,

Vil det de som en Klang

I det udstrakte, mgtige de?

Digtet selv har Richardt ivrigt faaet til sin nye Samling. Rasmus Nielsen hrte dette Qvde og gav det godt Lov; giv Du det Melodie, saa kan Du brnde Texten! Men det var nu Nok om mig selv, lidt for Meget om mig selv; nu til Andre! Brnene ved Sen leve, haaber jeg, vel, Brnene ved Skovsen5 og ved Peblingesen6? De to Magelse jeg mener: uden Mage, uden Forlovede - vandre vel freidigt frem uden at tnke paa at de som Pebersvende? Det er en trang Dd at gaae til; det mrker allerede jeg, der er paa Veien. - Jeg benegter ikke det Overnaturlige, men troer ikke paa det; derfor troer jeg heller ikke paa at faae Brev fra Dig, men, som sagt: jeg benegter ikke Muligheden; skulde den virkelig finde Sted, da er det en Vished, at Breve, som nedlgges i Postkassen, staae op igjen og komme til Maalet, dersom samme Brev har det rette Vidnesbyrd; til mig er dette for ieblikket: "Basns ved Skjelskjr." Dersom Din Fme ikke skrev paa sin bermte Huusholdningsbog, saa fik jeg nok Brev, nu da I ikke lngere ligge i "Kongegravene". Ogsaa Fru Ortwed med Gemal ere jo dragne derfra, saa Udvandringen der er begyndt; hils hende, om Du seer hende! Den seneste, strre Composition af Gade er jeg begjrlig efter at hre; tnker Musik=Foreningen ikke snart at give den? Jeg skal gjerne stte i Avisen, at "en hi Reisende" anmoder Eder derom. - Men nu har vel Du og Din Frue faaet Nok af mit Brev idag? Man skriver, som man kan, og ikke som man skulde.

Din Ven

H. C. Andersen

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter