Dato: 15. oktober 1866
Fra: H.C. Andersen   Til: Jonas Collin
Sprog: dansk.

Basnæs ved Skjelskjør den 15 October 1866.

Kjære Ven!

Din Snegl i Foderal er indtruffet og herfra med Post befordret til Holsteinborg for, ligesom de tamme Tyre i Spanien og Portugal at lokke de i Naturen fritløbende med sig til Arena. Jeg er, som Du maaskee ikke husker paa, reist fra Holsteinborg og sidder som skrivende Menneske paa Basnæs, men skal her gaae i Haven for at finde, om jeg kan, den anden Slags Snegle Du ønsker og beskriver for mig at de have: "et rundt Hul forneden"; det synes jeg nu at alle Snegle have. Jeg lægger Veien hjem over Holsteinborg og haaber da at Dr Steenbuch har opdrevet nogle Exemplarer, dit i Foderalet har jeg paalagt ham at levere tilbage. Tak for Sneglen! uden den havde jeg nok ikke faaet Brev fra Dig! Du er selv en Snegl! - Sidst i næste Uge kommer jeg til Byen; saa skal jeg ogsaa i Sneglehuus; have mit eget Sneglehuus, igjen gro fast! jeg glæder mig meget til at samles med kjære Venner i Byen, men aldrig har jeg før, saa snart efter Hjemkomsten, følt Lyst til, at flyve afsted som denne Gang! jeg synes at det er kun en Vesit i Hjemmet jeg har gjort, og at jeg skulde afsted for at overvintre i de varme Lande. Det var vist dumt af mig at jeg ikke blev ude til Vaaren. Nu skal jeg have Huus, ja Seng, min egen Seng, den forfærder mig; jeg tynges / jo til Jorden af Meubler, Seng og Gyngestol, ikke at tale om Bøger og Malerier! Fløttede jeg ind i et Hotel da syntes jeg endnu at have løse Vinger, men nu har jeg Huus til 25 Rdlr om Maaneden, som jeg dog vist flyver fra naar de første varme Solstraaler prikke mig som de prikke Trækfuglene. Har Du ikke Udvee? - jeg gad vide hvor gammel Du er blevet, jeg bliver altid yngere, vide om vi to, naar vi naae "Jevnalderen", kunne spænds ved at flyve sammen! to Gange have vi forsøgt det, alle gode Gange ere tre, men jeg reiser sandelig ikke til Japan!!!

Din Moder er mageløs god mod mig i Anledning af mit Huus-Arangement; der bliver imidlertid en Deel at ordne naar jeg kommer ind og al den Uleilighed er ikke morsom! der kommer jo ogsaa nok Theater-Vrøvl og anden Smaa-Ærgrelse. Hverken Scharff eller Eckard saae jeg ude paa "Rolighed" medens jeg var der, mon / det var en Slags "Beskedenhed", for ikke at komme ind i een dem fremmet Familie, eller er Eckardt blevet vred paa mig for mit Foredrag over Ægteskab. Dig, min Ven, har jeg iøvrigt slet ikke talt med, jeg mener sladdrer om Liv og Reise, Edgard og hans unge Frue har jeg ikke seet, ja der er meget forsømt derinde. Fra Watt fik jeg igaar Brev, seer Du ham da hils, jeg skriver snart. Nu banker det paa Døren! Lars forkynder at Brev-Tasken skal lukkes, Postdrengen afsted! - Altsaa, Lev vel, glem mig ikke ganske for de andre Snegle.

Din Ven H.C. Andersen

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 10, 93-95)