Dato: 30. september 1866
Fra: H.C. Andersen   Til: Moritz Gerson Melchior
Sprog: dansk.

Holsteinborg ved Skjelskjør den 30 September 1866.

Kjære Hr Grosserer Melchior!

Det gaaer kun daarligt med Skrivningen naar jeg i den vil udtale hvor levende jeg føler Deres varme Deeltagelse for mig, Deres Venskab; lige fra den første Tid vi mødtes, har De og Deres Kone været saa inderlig gode mod mig, og denne Godhed er voxet med Dagene; jeg glemmer aldrig Afreisens Dag, vor korte Samtale i Hotellet og nu efter Hjemkomsten forundte De mig en Plads i Deres hyggelige velsignede Hjem, det er som en smuk Drøm naar jeg tænker tilbage der paa. Hvad kan jeg give igjen? Intet! ikke engang ret udtale hvor taknemlig jeg er Dem og Deres Kone; dog De ville begge forstaae mig! jeg var ganske veemodig igaar ved Skilsmissen, der dog slet ikke er at skilles; jeg er nu paa det smukke Holsteinborg, Reisen hertil gik afsted i deiligt Veir; ved Sorø hvor jeg forlod Toget blev dette imidlertid sinket, i det et Arbeidstog, der mødte, var kommet ud af Skinnerne; jeg var allerede lidt efter Kl 6 om Aftenen paa Holsteinborg, hvor Middagsbordet ventede mig; jeg har igjen mine to smaae Stuer op til Kirken, hvorfra, medens jeg skriver dette, Orgelet klinger ind til mig. Veiret er vedvarende deiligt! jeg har allerede spadseret i Dag i Haven langs med Stranden og seet paa de praktfulde Farver i Løvet, seet over til de skovrige Øer der synes at svømme paa Vandet. Grevinde Holstein er desværre syg; hun laae allerede iaftes da jeg kom, og i Dag siger Lægen at en otte Dage maa hun vist holde Sengen. Da nu Greven skal ind til Byen paa Onsdag, saa tager jeg paa Tirsdag over til Basnæs og ender da mit Landbesøg, med at komme her tilbage til Holsteinborg, naar Grevinden, om en 8 a 10 Dage, er oppe. Skulde derfor Breve til mig indtræffe, maa de da strax sendes til Basnæs ved Skjelskør. Bring Deres Frue og alle Børnene min varmeste Hilsen; om et Par Dage vil Deres Kone faae Brev fra mig naar jeg er i Ro paa Basnæs. Hils den kjære Fru Bille, ligesom ogsaa Block, der ligeledes vil faae Brev fra mig. I Tankerne er jeg hos Dem paa "Rolighed", i Tankerne lægger jeg min Bouquet paa Bordet og afbetaler min Gjæld til lille Dorthea, jeg skylder hende to Historier, der ikke blev fortalte og som hun havde Løfte paa, nu voxe de to med Renter til fire Historier, naar vi, om Gud vil, igjen mødes.

Deres taknemlig hengivne

H. C. Andersen.

Tekst fra: Niels Oxenvad