The Hans Christian Andersen Center

Dato: 23. august 1866
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Oline Collin, f. Thyberg
Sprog: dansk.

552. Til Henriette Collin.

Bordeaux 23 August 1866.

Kjre Fru Collin!

Endnu er jeg i Bordeaux og bliver her til frst i nste Uge, men til den Tid faaer jeg neppe noget Brev fra Dem, Deres Mand eller Jonas, have De skrevet, ere disse vistnok gaaede til Paris; derhen ville mine Venner i Bordeaux ikke gjerne at jeg reiser og bliver, idet Koleraen endnu daglig forlanger 160 Personer. I Dag fik jeg derom et lille Brev fra Frhlich, der boer ude paa Landet og skriver at Sygdommen er i aftagende men dog meget ondartet (foudroyante). Jeg bliver altsaa neppe lngeri Paris end en Nat og vil neppe da erholde de Breve som ere indtrufne til mig i Legationen; send derfor ingen derhen; jeg maa nu undvre disse indtil videre. Over Cln og Hanover haaber jeg at naae Hamborg og saaledes i Lbet af 14 Dage at vre i Danmark; om jeg bliver et Par Dage paa Basns eller flyver lige til Byen veed jeg ikke. Groserer Melchio[r]s afhente mig med Vogn naar de veed jeg indtrffer paa Banegaarden og saa bliver jeg en 10 a 12 Dage hos dem paa Rolighed hvorfra jeg dog snarest tnker at flyve en Dag ud til Hellebek. Dog saa langt frem tr jeg endnu ikke tnke; det Hydra af Kolera ligger imellem; jeg haaber jo rigtignok at jeg ikke skal blive dens Mundfuld, derfor blev jeg vel ikke bevaret paa den spanske S, som jeg besgte med ikke synderlig Tillid. Denne Reise gaaer rigtignok gjennem Ild og Vand; har jeg nu ikke faret hen over den vulkanske, revoulutionaire spanske Jordbund gynget paa det atlantiske Ocean og gaaer nu gjennem Kolera og megen619 Besvr. Jeg drmmer derfor endnu ikke om Hjemkomsten: Bouquetten for den hele Reise, som en bekjendt Poet har kaldt den. I aften skal jeg i Theatret og hre Mdms: Schneider fra Paris i Barbe bleu, jeg saae hende deri da jeg var i Paris; hun er hist genial, men det er ikke Noget for Kjbenhavns strnge Moralister; thi selv Franskmndene hernede i Bordeaux finde det for strkt; skade at den magelse Genialitet Mdms Schneider besidder ikke anderledes begrndses; dog forekommer det mig at i hvor overraskende dristig, for at bruge et smukt Ord, Fremstillingen er, kommer den dog aldrig udenfor det Skjnnes Grndse. Paa Sndag er jeg af Gonsul Kirstein indbudt paa Landet hos hans Svigermoder; een af de frste Dage i Ugen, begynder jeg da Hjemfarten og glder mig usigeligt til at see alle Kjre og opfatte dem i deres hele Elskvrdighed. Jeg antager at Eftersommeren bliver smuk, jeg er da deels paa Rolighed, deels paa Basns og maaskee hos Fru Neergaard i Sllerd, kunde jeg da faae to nette Vrelser, for rimelig Betalning paa Kongens Nytorv, da var det jo deiligt; Meget har jeg at fortlle Dem om dette Ophold ude, om Familielivet i Portugal, om Meget som der var mig nyt og eiendommeligt; i Aviserne lser jeg at netop den frste Nat jeg var paa Atlanterhavet, og Sen gik saa hit, forulykkede et Dampskib mellem Bordeaux og Havre. Det maa vre et skrkkeligt ieblik saaledes, med Bevidsthed at synke ned mellem de uhyre rullende Ser og fornemme det tunge Tryk og Mrket idet man forsvinder; jeg havde ombord et Par Minutter saa levende en Forestilling om det at jeg troer nsten jeg fornam Ddsangsten og tnkte, saa heller de i Land af Colera, men det siger man ikke naar man er i Land, der siger man heller des af Crittikken, tykkes, krammes og knases og dog fle sig en retskaffen Borger.

See det var nu en lang Snak, den faaer De mere af, naar Gud vil vi mdes. Her er varmt i Bordeaux, dog ikke som i Lissabon, der var jeg de sidste Dage ved at tabe Veiret. Nu Hilsener og Omfavnelser, selv til Hvappe, der vel finder stor Smag i den nye Kilde. Deres hengivne

H. C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost