The Hans Christian Andersen Center

Dato: 13. august 1866
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

550. Til E. Collin.

Lisboa 13 August 1866.

Kjre Ven!

I Fredags morges forlod jeg Pinhiero, efter frst at have sendt Brev til Dem om min Afrese. Georg O Neill sagde at det var mueligt at Dampskibet fra Rio allerede kom Lverdag-Formiddag og da, nogle Timer efter gik til Bordeaux, jeg maatte altsaa vre parat. Jeg nskede at boe i Hotel Cirkel, der ligger nede ved Tajo, O Neill protegerer en Mand oppe i Byen og overtalte mig til heller at boe der og tilfiede at det blev umaadeligt dyrt i Cirkel, jeg troer nu det bliver lige dyrt; men nok, nu er jeg her og er det eneste Menneske i hele Hotellet, den frste Reisende det har; jeg har ogsaa forret Manden mit Photograph[ie] Kort at hnge op, dersom mit Besg er god Handsel. Skibet kom imidlertid ikke i Lverdags, heller ikke igaar og endnu i Dag, mod Aften, viser sig ikke Navarro som jeg skal med; det er hele fire Dage jeg har vret i Lissabon, altid ventende paa Skibet, saa at jeg ikke tr kjre ud omkring. Jeg sidder som Fange fire Dage i min Stue, med lukkede Vindueskudder. Det er i Solen 41 til 44 Grader Reaumur og i Skygge 25 til 28. Jeg er kogt! Ingen besge mig og jeg har kun, vil jeg see Nogen, at tage min Paraply og langs med Husenes Skygge snige mig, i en Baggerovns Hede, hen til O Neills Contoir. Min skikkelige Vert trster mig med at det er dog bedre end at vre paa Sen, hvor der altid er Ulykke, og at nyeligt eet af de strste Dampskibe forgik med alle Pasagerer. Det er fornieligt at hre naar man selv venter paa at komme derud. Dette mit Brev slutter jeg i Bordeaux, om Gud vil at jeg kommer der. Skal jeg blive flere Dage i Lissabon, da bliver jeg tilvisse syg af Varme og Kjedsomhed; jeg gidder ikke lse, ikke skrive, dette Stykke Brev kommer paa Papiret under Aftenens frste Luftning fra Balkonen. Kassen med min Buste og Bgerne, indtraf netop igaar. Hjertelig Tak for Deres Omhu.

Bordeaux614 den 18 August 1866.

Gud vre lovet at jeg er her! det er som om jeg nu var aldeles hjemme; den Vei er saa kort og beqvem synes mig. Dampskibet kom frst Tirsdag morgen fra Rio; allerede Klokken 5 om Morgen[en] blev jeg underrettet derom at Fartiet igjen vilde afsted samme Formiddag Klokken 10. Georg O Neill, sagde at han vilde give sit resord paa at jeg ikke blev sesyg[,] det var den bedste Aarstid og det bedste Veir, den strke Blst var kun Kystvind, og paa en Time var jeg udenfor den. Capitainen kom iland hos Georg O Neill og sagde at det havde vret en mindre heldig Reise at de i de sidste 8 Dage havde haardt Veir og at Sen derude gik hit; men jeg maatte jo nu ombord! Det var det strste Farti jeg har vret paa, henved 100 Pasagerer gik i Land i Lissabon, men der var endnu over 200 tilbage. Det var som et stort svmmende Hotel, og var tilvisse saalangt som Hotel D'Angleterre i Kjbenhavn; en uhyre Spisesal, der til begge Sider havde Vinduer ud til to lange Gallerier med Tag over, der om Aftenen naar Lgterne tndtes saae ud som lange Strder. Det var et srdeles blandet Selskab, fine Folk og grove Folk; der var to i hver Kahyt, jeg fik een for mig alene men saa langt forude at Bevgelsen var for voldsom til at blive der, desuden Kjen for kort'ndash;, jeg laae derfor uafkldt, for Trk gjennem de aabne Vinduer, i tre Ntter paa Sophaen i Spisestuen, og fik ikke skiftet Klder, ikke engang Stvler. Saasnart vi kom ud af Tajofloden, fornam jeg alt de store Blger, men satte mig dog tilbords, hvor Alt var bundet fast og Snore dragne mellem Flasker og Glas at disse ikke skulde styrte; De vil begribe at jeg ved den frste Skeefuld Suppe var saa ssyg at jeg maatte ud paa Galleriet og nd Intet den Dag og Aften; nu kom Natten, den frste Nat. Store Blger lftede sig, men saa phosphorskjnne; det var som foer vi over Ild og Flamme, Vinden susede; hver ny Lyd forskrkkede mig, jeg foer om Natten ud paa Galleriet; Alt knagede og bragede; vi holdt os langt fra Kysten; nste Dag var Sen noget roligere, men altid Nordvest-Vind, jeg var om Morgenstunden syg efter at have taget en Mundfuld Kaffe, men det var dog sidste Gang. Det bliver vrre i den spanske S! sagde man[;] ogsaa Capitainen meente at bedre blev det ikke; paa den nste Morgen saae vi Cap Finisterre, vi kom i den berygtede biskaiske Bugt, der har slugt saa mange og med eet blev Sen stille, ja ud paa Formiddagen som et Speil. Det var en Fornielsestour fra 6 om Morgenen til 6 om Aftenen; da kom Skyer, lidt Regn og nogen Vind, men, Sen var ikke slem; det Allervrste Stykke var blevet det Bedste og der blev sjunget spillet Claveer hele Aftenen; Natten som kom tilbragte jeg dog endnu oppe i Spisesalen, og et Par Gange slingrede Fartiet temmeligt og det tudede i Tougvrket, jeg gik ud paa Galleriet og saae det deilige rullende Hav, det var venligt og godt; jeg flte mig Gud saa taknemlig!615–Igaar aftes Klokken 6, efter 80 Timers Fart naaede vi saaledes Bordeaux hvor jeg tog ind i Hotel Richelieux og blev hjerteligt modtaget lige fra Vert til Portner. Hvor det var deiligt at komme iseng iaftes. Jeg kunde ikke sove, saa deiligt nd jeg det at ligge godt. I Dag har jeg sgt Kirstein men han er med Frue i Schweitz ogsaa Hyllested er reist, min Landsmand Kjbmand Rasmussen og ligesaa Jrgensen ere de eneste Landsmnd her ere i Byen og af de mange franske Venner finder jeg nok kun General Doumas. Hvor jeg har Meget at fortlle Dem om denne Reise, Meget jeg ikke har Lyst at nedskrive; om Spanien antydede jeg kun det mindre behagelige jeg denne Gang fornam her; jeg616 syntes jeg gik paa en Vulkan, den brd da ogsaa ls, nogle Uger efter at jeg havde vret i Madrid; De har i eet af Deres Breve berrt Urolighederne men yttrede at det var nok ubetydeligt! Det var blodigt, skrkkeligt hedte det i Breve og Aviser der kom til Portugal. Det vilde have vret uhyggeligt at komme der paa den Tid og uhyg[g]eligt igjen at gjre samme Reise; det er i Aarstiden ogsaa aldeles umueligt, Varmen er for voldsom. Jernbanen vil ikke aabnes fr nste Aar og Dampskib til Bordeaux fandt jeg617 ikke fr 14 September og da begynde alt Stormene, altsaa maatte jeg tilses, og det er overstaaet, gaaet godt; jeg har frt igjennem, ved Guds Hjlp, at naae Lissabon over Land og hjemad over Ocean og baskisk Havbugt, der begge stode saa truende for mig; jeg er glad ved at have frt det igjennem, hvad der vist vil vre en ringe Ting for de fleste andre. Ombord var der en stakkels Dame, som Dagen efter at vi forlod Lissabon, opdagede at hendes Kjekammerat, en Dame fra Rio, der var gaaet i Land i Lissabon, havde stjaalet hendes Braceletter, alt Guldti og Creditivet. Der blev nu igaar strax herfra Bordeaux tellegrapheret til Politiet i Lissabon og i Madrid, hvorhen Damen agtede sig, hun havde et Pas der ld paa at hun var en Consulfrue, men man antog det var et falsk Pas. Dette Brev jager jeg ned, (der maa ikke618 trykkes noget deraf). Hils Deres Kone, Brn, Familie og gld mig snarest med et Brev i Paris sendt til den danske Legation.

Deres trofaste

H. C. Andersen.

Tekst fra: H. C. Andersens Brevveksling med Edvard og Henriette Collin