The Hans Christian Andersen Center

Dato: 4. august 1866
Fra: H.C. Andersen   Til: Dorothea Melchior
Sprog: dansk.

Cintra 4 August 1866.

Kjre Fru Melchior!

Tak for Deres hjertelige, indholdsrige Brev! tak fordi De saaledes betnker og glder mig; jeg indseer at De har saa Mange at skrive til, saa at det isandhed er magelst smukt, hvor god De er mod mig. Et godt Brev hjemmefra, naar man er langt ude i Verden, er som en deilig Drm og endnu mere, thi Drmmen kan man ikke fornye, men Brevet kan man lse flere Gange. Sidst skrev jeg Dem til fra Setubal hvor Alt bar Prget af den sydlige gldende Natur, senere har jeg vret hit oppe, nord paa i Landet, besgt Aveiro og Universitetsstaden: Coimbra, nu er jeg i Cintra, en Oase i Stenrkenen, utrolig deilig, med reen Bjergluft, saa kjlig at jeg nsten finder Aftenen for kold. Jeg har for et Par Dage siden herfra skrevet til Bille, og i mit Brev seet at give et beskueligt Billede af denne Natur-Skjnhed, en Deel af Brevet kommer vist i "Dagbladet" og der lser De det; undskyld om jeg kommer til i dette Brev at fortlle Eet og Andet De allerede veed fra Brevet til Bille, jeg skal imidlertid sge at undgaae det. Brdrene Georg og Jos O Neill ledsagede mig til Coimbra; tidligere var det en lang Reise, nu flyver man der paa Jernbane i 8 a 9 Timer. Det er en eiendommelig middelalderlig Stad bygget op ad Klipperne, mellem Plataner, Kastanier, Cypresser og Pinier; Floden Mondego,, med sit klare Vand mellem Orangehaver og gamle Klostre, gjr en storartet Virkning. Studenterne ere kldte som Faust gik kldt, den sorte Kappe flaggrer om Skuldren, hvor tidt ogsaa Guitaren hnger i et Baand til Serenade eller en landlig Udflugt i Skovegnen. Fra denne By er ogsaa den frste portugisiske Oversttelse af mine Eventyr kommen, hrte jeg, og snart vil vist ogsaa "Improvisatoren" her tale i Landets Tungemaal. Jeg fik her Idee til en lille Historie; Egnen tilbyder uendeligt meget Stof; De husker, at det var her i "Quinta das Lagrimas", "Taarenes Have", at Ignes da Castro med sine Brn blev myrdet. Senere har jeg nu vret i Cintra, der ligger omtrent fire danske Miil fra Lissabon, Veien gaaer over en stenet, noget de Campagne, dog hist og her ved Veien pranger et Magnolietr med sine store hvide Blomster, eller en Aloe med sin mgtige Stengel der ligner en mangearmet Bronce-Kandelaber, som brer en Masse Blomsterkurve. Cintra selv er i de frste Morgentimer nsten altid indhyllet i Skyer som vilde de skjule for Verden, at her ligger Paradiset; op ad Formiddagen lser Solen eller Vinden Sky-Slret og da ligger frisk og grn den dejligste Skov- og Bjerg Oase med Skue ud over Oceanet midt i det klare Solskin. Jeg boer hos Jos O Neill, der lever her som Privatmand og har et Landsted og en Have, der forunderligt frer til Danmark, som han elsker. Her blomstrer Lindetrerne og Hylden, og her groer Klver og Glemmigej; her er et Lvtag saa at Sydens hede Sol ikke kan trnge ind, og rundtom pladsker Vandet, og Fuglene synge; man troer sig i Norden. Den ene smukke Promenade vexler med den anden. Det er som en Vandring op til Brockens verste Top, med dens vldige Steenmasser, at gaae til Kong Fernandos Borg, der ligger lidt indhyllet i Skyer. Ingen Ridderborg ved Rhinen eller Donau er smukkere og saa er den hele Vej derop, som gjennem en Have; man gaaer mellem blomstrende Geranier og Aloer; Slyngplanterne hnge i riig Fylde fra Trernes Grene eller snoe sig om de store Klippestykker. Det gamle Kloster Maffry, tre danske Mile herfra, ligger i den klare Luft saa synligt og nr, at man troer at det ikke er een Miil derhen. Men srligt fortryllende er nrherved det saakaldte Monserat, der eies af en umaadelig riig Englnder som kun aarligt kommer her i to Foraarsmaaneder. Jeg var der frste Gang igaar med den engelske Minister som kom med sin Vogn for at fre mig til denne Herlighed; Slottet er sterlandsk bygget. Grsset er grnt og velholdt som i Engeland og alle Arter tropiske Planter voxe her som i Sydamerika; de deiligste Vandplanter og Bregner der lfte sig til Palmetrer, glasklare Bkke og en Blomsterduft er her saa jeg nr havde faaet for meget af den. Solen gik just ned i Oceanet og kastede sine rde Straaler ind i de nre ttte Korkskove. Det var som levede jeg ind i Tusind og een Nat! Paa Hjemvejen mdte vi den unge Konge, med sin Gemalinde, Victor Emanuels Datter. Klokken 8 kom vi hjem til Lyttons Villa og fik et catullisk Maaltid, efter dette lste Lytton hit "Sommerfuglen, Brnesnak, Sneglen og Rosenhkken samt "det gamle Egetrs Drm" og man var saare elskvrdig mod mig, alfor meget! Imorgen er jeg til Middag hos Grev Almeido, med min Landsmandinde Fru Roboredo, en Datter af Admiral Zahrtmann, hun er i disse Dage fra Paris kommet hertil med sine to Brn og dertil med sin Mands Liig der skal begraves her. Varmen er i Dag meget strk, omtrent 30 Grader, i Lissabon naaer den vist 40; jeg sidder i Halvmrke og skriver dette, da vi maa gjre Alt for at lukke Solen ude. Paa Onsdag rejser jeg igjen til Lissabon for der at boe et Par Dage i Hotel og see lidt af Byen, besge Teatret og Sligt der er for besvrligt naar man boer ude paa Landet, om kun en halv Miil borte; det er nemlig min Hensigt, om Gud vil, at gaae med det franske Dampskib, den 12 eller 14de August naar det kommer fra Rio og naae Bordeaux; thi August antager jeg er den bedste Maaned at seile i naar man skal over den urolige spanske S, ellers blev jeg her helst ind i September. Over Land er Reisen i et Par Maaneder alfor besvrlig og Jernbanen vil ikke blive aabnet fr i 1867. Der er altsaa intet Valg, men for en meget ssyg er det en Qval at tnke paa en Sreise, der varer 3, maaskee fire Dgn, nu da Ntterne lnges og er mrke, men hvad der ikke kan vre anderledes maa man finde sig i. Gld mig i Bordeaux med et Brev, adresseret til vor danske Consul Kirstein, han vil vide om jeg er der eller endnu i Lissabon og sender mig det. Hils kjrligt Deres Mand og Brn, ligesom hver Enkelt i Familien, som venligt husker mig. Hils den kjre Bloch; jeg har til Tak for hans Brev, naturligviis strax igjen skrevet ham til. Hils Carl Andersen, Frken Carock, Tetens &. Det var deiligt om jeg kom saa betids hjem at jeg endnu kunde nyde et Par smukke Efteraars Dage paa "Rolighed", som jo De og Deres Mand unde mig. Seer De Fru Drewsen i Rosenvnget eller nogen af hendes da hils, jeg fik i denne Morgen, Brev fra hende og hendes Mand; ogsaa fra Fru Lind, fdt Collin, der boer i deres Nrhed, hos Paludans, har jeg faaet Brev; stre mine Hilsener ud, men behold i Hjertet Deres venlige Sind for Deres taknemligt hengivne

H.C. Andersen

Tekst fra: Niels Oxenvad