The Hans Christian Andersen Center

Dato: 4. august 1866
Fra: Edvard Collin   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

548. Fra E. Collin.

Da jeg af Deres igaar ankomne Brev seer, at De bereder Dem til Hjemreisen, vil jeg skynde mig med at skrive endnu een Gang til Dem.–Vi leve her paa Aalsgaard som sdvanligt, meget tilfredse, skjndt ikke just saameget i Ro, som jeg kunde nske for Jettes Skyld. Igaar fik vi Underretning om at Brandt med Kone fra Amsterdam ville besge os her.– Herfra kan jeg ikke besvare Deres Sprgsmaal om de ankomne Bger etc.; disse ere strax lagte tilside i Dagligstuen for ikke at blandes med mine egne Bger; jeg har neppe faaet Alt hvad De har skrevet om, men dette maa forbeholdes en nrmere Revision.

Nu om det tilsendte Digt, da De vil hre min Mening. Min Mening er da frst, at det maa gjennemarbeides betydeligt, da det er altfor godt i sit Indre til ikke at faae den bedst mulige Paakldning. Det er en egen Sag med denne Slags Characteristiker i bunden Stiil og paa samme fortlbende Melodi; det overstiger menneskelige Krfter at faae Alt som man vilde have det, naar man ikke bruger den Form, som De har benyttet i Deres Vignetter, eller dog en lignende'ndash;jeg kan godt begribe, at De ikke vilde bruge ganske den samme. Hovedsagen i Digtet, nemlig det Trffende i Blomster?Betegnelsen, er udmrket i det Meste; saameget meer trder det frem, naar det habler (det staaer ikke hos Molbech) med en Enkelt, navnlig da med Paludan?Mller (som uheldigviis reduceres til Mller). Mindre vsenligt er det, at nogle ere komne med og Andre ikke, naar man dog ikke kan tage Alle; Aarestrup og L. Bdtcher, foruden Andre som jeg nu ikke husker, ville undres over at vre tilsidesatte for Erik Bgh og Brosbll; men det maa de finde dem i.–Men naar D e selv ikke er med, hvilket er rigtigt, burde da ikke Overskriften strax betegne dette ved at hedde: Dansk Digter?Bouket, bundet af H. C. Andersen? Det er ikke for at give Dem en Forsmag paa en Dagblads?Kritik at jeg skriver dette, men fordi dette Arbeide interesserer mig, og fordi det br have en blivende Plads i Litteraturen. At De ikke kan forandre Planen, kan jeg nok begribe, men en Revision kan Digtet nok fortjene, og den vil saaledes formeentlig i de smukke Linier om Hauch vlge et andet Epitheton end duftfyldt til en Aster. (Stjerne, ikke Asters).

De maa prise Dem lykkelig, at De i saa urolige Tider som disse har havt et fredeligt Hjem, hvor De uforstyrret kan sysle med Poesien; vi her hjemme have vel ogsaa den ydre Fred, men fuld af Spnding under Begivenhedernes Gang. Denne har nu taget en saadan Retning, at jeg opgiver alle nsker og Forhaabninger i politisk Henseende. Men hvilket Virvar i Tydskland! Den samme Nemesis, som har hjulpet Mestertyven, har nu straffet Hlerne.

Dersom De kommer til at gjre Sreisen nu, er dette jo en heldig Aarstid. Det har jo ogsaa sin Interesse at have pliet Verdenshavet inden man vender hjem til sine smaa Farvande. Nu lev vel og paa et gldeligt Gjensyn.

Deres

Aalsgaard. 4 August. 1866.

E. Collin.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost