The Hans Christian Andersen Center

Dato: 10. juli 1866
Fra: Jonna Stampe, f. Drewsen, Rigmor Stampe   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Christinelund d. 10de Juli 66.

Naar man som De, min kjre Andersen! lever et rigt Liv i ydre og indre Poesie, saa tnker man kun lidt paa, at en Andens Liv kan vre saa magert paa den "Slags" Poesie, der lader sig gjengive, at det vil have ondt ved at fortlle det Mindste om sig selv, den kunde more Dem, og dog er det saaledes Tilfldet med mig. Mit ydre Liv i Sommer har saaledes henviist mig til den daglige Donts ivrige Passelse, ak jeg baade lever stille herhjemme, og kun har lidt Tid til Lsning eller aandelig Fde, undtagen hvad jeg kan faae igjennem mine Tanker, der ikke saaledes lade sig binde. De maa derfor tage tiltakke med et magert Brev, til Tak for Deres friske og duftende Breve; thi vel har jeg selv personlig kun faaet eet, men jeg har faaet de andre tilsendt og havt megen Fornielse af dem, og jeg har taget mig den Frihed at glde andre dermed, idet jeg har taget dem med til Nys og lst dem op derovre til stor Fornielse baade for Familien og deres Gster. Meest Glde havde jeg dog af gamle Frken Raben, som paa sin stille Viis blev glad over Deres srlige Hilsen, og sagde til mig: "hils ham nu mange Gange," og senere igjen sagde: Jeg holder meget af Andersen, han er saadant et godt Menneske." Hun er ellers svag, Stakkel, og fler sig ene, siden Ssteren er dd, saa et godt og venligt Ord finder et taknemligt Sted hos hende. Min Svigermoder, som i Vinter var overordentlig syg, er nu fuldkommen rask, og lever sit gamle, muntre Liv med Gjster og Selskaber. Kun er det ikke mere Kunstnere, Digtere og Videnskabsmnd hun kan faae til Omgang, derimod fine Folk med Navne og Titler; Bz vilde det samme Liv og det samme Valg - mellem os - ikke friste. Min Svigerfader er glad og flink og hre med stor Fornielse Deres Breve. Jeg har bragt Deres Hilsner, ogsaa til Holger og Elise. Christian og hans Kone ere paa Aldershvile, deres nye Hjem, som de ere meget henrykte over; de ventes snart hertil. - Rigmor er nu en stor Pige, hiere end sin Moder, vil Gud skal hun confirmeres d. 30 September i Rnnebk Kirke af Pastor Brandt, hvorover jeg er inderlig glad. Astrid skal ligge 4 Uger hos Collins i Hellebk for at bruge Sransdbade, Tante Jette har vret saa god at tilbyde mig det. Henrik har, som altid om Somren, travlt i Marken, og vi see ham nsten kun ved Maaltiderne. Om Familien i Kjbenhavn, veed De maaske ligesaameget som jeg. Elna og Einar vare hos os i Pintsen og vare uhyre fornielige at have, de vare Begge saa livlige og muntre, som man sjeldent seer dem i Kjbenhavn. Harald ligger nu ude paa Klampenborg, det hrer med til hans Fag, at han skal foretage Noget derude, som jeg i dette ieblik ikke er i Stand til at erindre hvad er. Min Broder Valdemar fra Norge ventes herned til Efteraaret. Mine Forldre leve som sdvanligt i Rosenvnget, Collins (Edvards) ere nu i Hellebk, hvor Onkel Theodor photographerer, og hvor Familien Pedersen snart flytter ud, eftersom Sophie har leiet en Leilighed derude til sig og sin Moder. - Fra Biskop Monrad og Familie er der kommet Efterretning, at de ere lykkeligt ankomne og at de befinde dem vel. Han har vret virksom ombord, som allevegne; lst Engelsk med nogle nye danske Udvandrere, Astronomi og andre Fag med sine Brn, og frt Aand og Liv med sig overalt. Om Sndagen holdt han Gudstjeneste ombord for de Danske. Den yngste Datter her, som blev tilbage fordi hun var bleven forlovet kort fr deres Afreise, har nu hvet sin Forlovelse og vil saa gjerne reise til Forldrene, hvis hun kan indhente deres Samtykke og kan finde Reise?Selskab. Stakkels Pige, det bliver en strng Reise at gjre uden sin Familie. - Har De lst Hauchs "Julian den Frafaldne?" Jeg gad hre Deres Mening om den. Jeg var slet ikke forniet med den, hverken Hedenskab eller Christendom var skildret med Kraft og Varme, saa Bogen var helt uden lntteresse, egentlig paa jevn Dansk "kjedelig" og de smukke Versformer kunde ikke bde derpaa: den manglede Storhed og det kunde den ikke undvre. - Det brager og knager derude i det store Legeme, som hedder Europa, Dd og delggelse raser, saa mange tusinde ~Ijerter blde og mange Aaringer maa henrinde, inden de hele. Naar kun dog blot Menneskelighed og Redelighed maatte blive Aanden der raadede, og Retfrd gjre Udslaget efter de blodige Kampe. Men Rovbegjrlighed, Hovmod og Hysterie sidde jo nu paa Seirens Hisde, et tappert, frit opadstrbende Folk har - til egen Fornedrelse - sluttet Pagt med den lumpneste af alle Europas Magter, saa hvem der end vinder eller taber, kan man ikke vre forniet dermed. Mit strste nske for denne Tid (i denne Retning) at den jordiske Sandhed maatte seire, har kun liden Udsigt til at faae Fremgang, og mit Hjerte-nske for mit Land og Folk, at vi maatte faae Slesvig tilbage, Snden for Flensborg, seer heller ikke ud til at have Medbr paa sig; og at faae Polen frelst, som jeg saa ofte tnker paa, seer det heller ikke ud til at Tiden vil fre med sig. Kun naar det Gode og det Sande seirer, i timelig Forstand, kan man finde sig i de Rdsler Krigen frer med sig; men naar disse netop bukke under oprres man over al den Lidelse, der kommer over Menneskene. - Der maa vre deiligt i det skjnne Land De beskriver mig, jeg saae det for mig, da jeg lste Deres Brev. Det er ogsaa frydeligt at hre, at selv derovre er der Flelser for Danskhed, baade hos de Mnd, der heisede Flag paa deres Skibe, da de ventede Dem, og hos de trofaste Venner De besger, der have bevaret Godhed for det Land de en Tid have levet i, og lrt deres Snner vort kjre Sprog.

Lev nu vel, min kjre Andersen! gid det maa gaae Dem godt og gid De rigere og varmere i Deres Indre maa vende hjem til det gamle Hjem og de gamle Venner, iblandt hvilke jeg ikke regner mig for den Sidste.

Deres hengivne Jonna Stampe.

Kjre Andersen!

Jeg hrer af Moders Brev, at de har det godt i Portugal; det maa rigtignok vre magelst at reise i saadant et smukt Land, isr naar man finder rare Mennesker, som ovenikjbet kan Dansk~ Jeg kunde saa tydeligt forestille mig det deilige Landskab, De beskrev, isr fik jeg en saadan Lyst til at se Granatblomsterne og Ildfluerne. De kunde rigtignok gjre mig en stor Glde, hvis De vilde, naar De kommer hjem, bringe mig en trret Granatblomst til min Blomstersamling. De har jo gjerne et saadant Held med Blomster. Kan De huske den Bgegren med Grs ved, De gav Agnete og mig i Sommer? Det er aldrig Iykkedes mig at faa Nogen saa god.

Deres hengivne Rigmor.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus