The Hans Christian Andersen Center

Dato: 6. juli 1866
Fra: H.C. Andersen   Til: Theodor Reitzel
Sprog: dansk.

Setubal den [6?] Juli 1866.

Kjre Ven!

De har ret gldet mig med Deres hjertelige Brev; der er kommet hurtigere hertil end alle andre Breve, disse bruge fra Kjbenhavn til Setubal ti Dage, Deres reiste her til i kun otte Dage. Hvad De skriver om de nye Udgaver og det Arangement De finder forndent med disse, ligesom ogsaa Deres Bestemmelse med de ved Frhlich illustrerede Eventyr og Historier gaaer jeg aldeles ind paa, det er en Forretnings Sag og De har altid i den taget ligesaa varmt Hensyn til mit Gavn som til Deres eget. - De siger at mit Brev har forniet Dem og at jeg skal sende Dem snart eet igjen, seer De, jeg skynder mig dermed i den Tanke, saa faaer jeg ogsaa et fra Dem og det fr jeg forlader Portugal. Dog kun Vorherre veed hvor kort eller lnge jeg bliver her, for ieblikket er Hjemveien over Land jo afskaaret ved alle de blodige Bevgelser rundt om i Landene; der staaer mig aabent at reise tilses, gaae ud paa Oceanet, over den spanske S, ja maaskee lgge Veien hjem over Norge; det er behagelige Udsigter for et Menneske der er meget ssyg. Brdrene O Neill holde paa at jeg skal blive hvor jeg er, see Tiden an, ja overvintre! Det har jeg nu ikke Lyst til, men i Lbet af en fire, sex Uger maa der tages en Bestemmelse. Jeg har det ellers fortrffeligt, hos histelskvrdige Mennesker og i Setubal, hos Carlos O Neill, ligger Landstedet ganske deiligt paa Bjergsiden med Udsigt over Oceanet. Jeg sendte Watt forleden en lille Skildring af mit Opholdsted, jeg tnker han benytter samme i Figaro, er kun mit Brev naaet til ham gjennem al den Bevgelse, al den Kamp og Strid! lad mig vide om min fredelige Brevdue er naaet Hjemmet. Det er et rigt og med al engelsk Comfort indrettet Huus, som nu for ieblikket er mit Hjem; jeg gjr mange Toure omkring i Bjergene og er overrasket ved den Rigdom af Blomster og Planter her er; Myrterne blomstre op ad Bjergsiden, deilige store blaa Tidsler prange imellem Krusemynter og vilde Roser. Aloernes Blomsterstngler ere flere Alen hie og see ud som mangearmede Kandelabre. Rundt om ligge Klostre, aldeles de, siden Munkene joges bort. Der er en Eensomhed og Ro, der kun forstyrres ved den tudende lyd af et enkelt Kjreti. Da jeg frste Gang hrte det troede jeg at hre en Hyrde stde i sit Horn, men det er en Mekanisme paa alle Bndernes Vogne der frembringer denne Lyd for at det kan hres af andre Kjrende at disse itide kunne holde hvor der i de dybe og smalle Huulveie er bredt nok til at to Vogne kunne komme forbi. I Spanien ere Veiene tidt forfrdelige, men her mellem Setubal og Lissabon, hen over Palmella, er Veien aldeles utrolig, men derved ogsaa srdeles malerisk; ved hver Snoning viser sig en ny og deiligt Udsigt, snart ned over udstrakte Orangehaver, snart op til det gamle Palmella, der med Mure og Taarne lfte sig oppe paa Bjergkammen. Setubal har en riig Omgivelse, det i Sand begravne Troja og det gamle Trapist Kloster, som man kun fra det aabne Hav kan komme til, Arabida er Navnet. Setubal er dertil stolt af at her er den portugisiske Digter Bocage fdt; Byens smukkeste Torv frer hans Navn; der samles nu Penge ind for at et Monument kan reises ham. Ved min Ankomst fik jeg, af en af Byens nulevende Digtere, og det en sand Digter, en meget smuk Hilsen, Velkomst for Poeta dinamarques, ved hans Ankomst til Bocage[s] Fdeby. Naar jeg ivrigt som her lader Pennen lbe og fortller, da er det i den Forvisning at mit Brev ikke bliver trykt, det er kun for Dem og Deres Nrmeste. Om et Par Dage tager jeg herfra til Cintra, hvor en tredie Broder af O Neill har en deilig Eiendom, her skal vre det meest fortryllende Sted at boe og Klimatet ganske paradisisk. Portugal lider i det Hele ikke af den Varme som Italien og Spanien, idet en Brice fra Havet altid kommer, og det midt paa Dagen; Aftnerne selv ere milde og forfriskende; Stjernerne funkle saa klare; store Blus tndes paa Bjergene og foran Gartnerhusene i Orangehaverne; der dandse saa de unge Piger og Karle; de dandse paa den platte Jord, men ingen Balsal kan vre mere praktfuld. Her hnge Passions Blomsterne som Guirlander hen over Figentrets Grene, her skinne som Ild de rde Granatblomster; og Myrtetret har en Strrelse som vore Blommetrer, her kan plukkes Brude-Bouquetter. Jeg har et Par Gange seet paa denne Dands og Lystighed, og de nikke Alle venligt tilmig, rundt her om vide de at det er "poeta danemarques" og at jeg er Gjst hos O Neill, en Familie der er srdeles agtet og afholdt. Aviserne stte igjen ud af det gode Humeur, man bliver forskrkket over den forfrdelige Kamp og Strid; veed ikke hvilken Udstrkning i Rum og Tid den kan tage. Jeg kan saaledes i de sidste Dage ikke ret hengive mig til at nyde al den Skjnked og Fred rundt om mig. Jeg fler mig saa forunderlig aflukket fra hele det vilde Rre, og veed ikke hvorledes vort lille Danmark vil blive stillet.

[Resten mangler.]

Collinske Brevsamling XVII, H. 27 nr. 645.

Tekst fra: H.C. Andersen Centret

[til Th. Reitzel

Setubal den [?] Juli 1866.

Kjre Ven!

De har ret gldet mig med Deres hjertelige Brev; der er kommet hurtigere hertil end alle andre Breve, disse bruge fra Kjbenhavn til Setubal ti Dage, Deres reiste her til i kun otte Dage. Hvad De skriver om de nye Udgaver og det Arangement De finder forndent med disse, ligesom ogsaa Deres Bestemmelse med de ved Frhlich illustrerede Eventyr og Historier gaaer jeg aldeles ind paa, det er en Forretnings Sag og De har altid i den taget ligesaa varmt Hensyn til mit Gavn som til Deres eget. - De siger at mit Brev har forniet Dem og at jeg skal sende Dem snart eet igjen, seer De, jeg skynder mig dermed i den Tanke, saa faaer jeg ogsaa et fra Dem og det fr jeg forlader Portugal. Dog kun Vorherre veed hvor kort eller lnge jeg bliver her, for ieblikket er Hjemveien over Land jo afskaaret ved alle de blodige Bevgelser rundt om i Landene; der staaer mig aabent at reise tilses, gaae ud paa Oceanet, over den spanske S, ja maaskee lgge Veien hjem over Norge; det er behagelige Udsigter for et Menneske der er meget ssyg. Brdrene O Neill holde paa at jeg skal blive hvor jeg er, see Tiden an, ja overvintre. Det har jeg nu ikke Lyst til, men i Lbet af en fire, sex Uger maa der tages en Bestemmelse. Jeg har det ellers fortrffeligt, hos histelskvrdige Mennesker og i Setubal, hos Carlos O Neill, ligger Landstedet ganske deiligt paa Bjergsiden med Udsigt over Oceanet. Jeg sendte Watt forleden en lille Skildring af mit Opholdsted, jeg tnker han benytter samme i Figaro, er kun mit Brev naaet til ham gjennem al den Bevgelse, al den Kamp og Strid! lad mig vide om min fredelige Brevdue er naaet Hjemmet. Det er et rigt og med al engelsk Comfort indrettet Huus, som nu for ieblikket er mit Hjem; jeg gjr mange Toure omkring i Bjergene og er overrasket ved den Rigdom af Blomster og Planter her er; Myrterne blomstre op ad Bjergsiden, deilige store blaa Tidsler prange imellem Krusemynter og vilde Roser. Aloernes Blomsterstngler ere flere Alen hie og see ud som mangearmede Candelabre. Rundt om ligge Clostre, aldeles de, siden Munkene joges bort. Der er en Eensomhed og Ro, der kun forstyrres ved den tudende lyd af et enkelt Kjreti. Da jeg frste Gang hrte det troede jeg at hre en Hyrde stde i sit Horn, men det er en Mekanisme paa alle Bndernes Vogne der frembringer denne Lyd for at det kan hres af andre Kjrende at disse itide kunne holde hvor der i de dybe og smalle Huulveie er bredt nok til at to Vogne kunne komme forbi. I Spanien ere Veiene tidt forfrdelige, men her mellem Setubal og Lissabon, hen over Palmella, er Veien aldeles utrolig, men derved ogsaa srdeles malerisk; ved hver Snoning viser sig en ny og deilig Udsigt, snart ned over udstrakte Orangehaver, snart op til det gamle Palmella, der med Mure og Taarne lfte sig oppe paa Bjergkammen. Setubal har en riig Omgivelse, det i Sand begravne Troja og det gamle Trapist Closter, som man kun fra det aabne Hav kan komme til, Arabida er Navnet. Setubal er dertil stolt af at her er den portugisiske Digter Bocage fdt; Byens smukkeste Torv frer hans Navn; der samles nu Penge ind for at et Monument kan reises ham. Ved min Ankomst fik jeg, af en af Byens nulevende Digtere, og det en sand Digter, en meget smuk Hilsen, Velkomst for Poeta dinamarques, ved hans Ankomst til Bocage Fdeby. Naar jeg ivrigt som her lader Pennen lbe og fortller, da er det i den Forvisning at mit Brev ikke bliver trykt, det er kun for Dem og Deres Nrmeste. Om et Par Dage tager jeg herfra til Cintra, hvor en tredie Broder af O Neill, har en deilig Eiendom, her skal vre det meest fortryllende Sted at boe og Klimatet ganske paradisisk. Portugal lider i det Hele ikke af den Varme som Italien og Spanien, idet en Brice fra Havet altid kommer, og det midt paa Dagen; Aftnerne selv ere milde og forfriskende; Stjernerne funkle saa klare; store Blus tndes paa Bjergene og foran Gartnerhusene Orangehaverne; der dandse saa de unge Piger og Karle; de dandse paa den platte Jord, men ingen Balsal kan vre mere praktfuld. Her hnge Passions Blomsterne som Guirlander hen over Figentrets Grene, her skinne som Ild de rde Granatblomster; og Myrtetret har en Strrelse som vre Blommetrer, her kan plukkes Brude=Bouquetter. Jeg har et Par Gange seet paa denne Dands og Lystighed, og de nikke Alle venligt tilmig, rundt her om vide de at det er "poeta danemarques" og at jeg er Gjst hos O Neill, en Familie der er srdeles agtet og afholdt. Aviserne stte igjen ud af det gode Humeur, man bliver forskrkket over den forfrdelige Kamp og Strid; veed ikke hvilken Udstrkning i Rum og Tid den kan tage. Jeg kan saaledes i de sidste Dage ikke ret hengive mig til at nyde al den Skjnked og Fred rundt om mig. Jeg fler mig saa forunderlig aflukket fra hele det vilde Rre, og veed ikke hvorledes vort lille Danmark vil blive stillet.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 14, 891-94)