The Hans Christian Andersen Center

Dato: Juli 1866
Fra: H.C. Andersen   Til: Carl Bloch
Sprog: dansk.

Pinieros ved Lissabon i Juli 1866.

Kjre Ven!

Tak, fordi De skrev mig til! Jeg blev overrasket ved at faae Brevet; jeg troede nok, at jeg var venligt i Dere Tanke; men at jeg skulde faae Sort paa Hvidt derfor, stolede jeg ikke paa, uagtet Andres kjre Breve havde sagt mig det. Jeg troede ikke ret paa, at De lagde Penselen hen for at lade Pennen bringe mig Deres varme Hilsen. Derfor: inderlig Tak! De er jo magelst flittig; hvor der er deiligt! I Frederik Bghs Brev fik jeg en klar Gjengivelse ved Ord af Deres Niels Ebbesen og Grev Gert; jeg glder mig til at see dette og saa mange andre Billeder af Dem. Poesie og Kunst ere nu vort Dannevirke; De, saa ung og frisk, staaer allerede som en af de meest betydende! Gud bevare os Dem, som De jo virker til at bevare vort Lands Betydning! Jeg beundrer Dem som Kunstner, og jeg har faaet Dem kjr som Menneske. De vil forstaae mig uden flere rosende Ord.

Jeg er nu allerede paa tredie Maaned her i Portugal hos elskvrdige Mennesker og i en rlig og deilig Natur; her fra Pinieros har De vist lst et af Brevene til Fru Melchior og veed, hvilket Indtryk hele Egnen har gjort paa mig. Den var i Foraarstiden en forunderlig Sammenstning af den danske Natur og af Sydens Deilighed. Senere har jeg levet en heel Maaned nr ved Setubal paa et Landsted, som beboes af min Ven Carlos O'Neill. Her er den hele Dal saa godt som en eneste Skov af Citron- og Appelsintrer; eensomme, forladte Klostre ligge rundt om paa Bjergene. Hver Aften besgte jeg et: Brancanas, tt ved vort Landsted; det var magelst deiligt at sidde i Eensomheden der og see de Millioner Ildfluer om sig, de Tusinder af Stjerner over sig og hre Dronningen af det store Verdenshav der her breder sig ud. En Dag var jeg derude i en Baad, der blev roet af fire Karle; jeg skulde see den forunderlige Drypsteens-Hule i Serra Arrabida under det forladte Trappistkloster; Brndingen gik imidlertid saa strkt, at vi maatte opgive Landgangen her; men saa blev der aflagt et Besg paa Sandistmon, hvor man nu har begyndt at udgrave den gamle phoeniciske By Troja. Jeg tumlede mig en Deel her i Bjergene, red paa et ret skikkeligt sel, der vidste bedre at finde ud, hvad der var Vei og Sti, end jeg vidste det; tidt gik det afsted hen over Klippeskraaninger, der syntes aldrig at vre betraadte. Nsten hver Aften brndte der Blus foran Gartnerhusene i Orangehaverne, hvor de unge Karle og Piger dandsede til Musik af en eneste Flite. Jeg saae ogsaa i Setubal Tyrefgtning, der her til Lands ikke er saa blodig som i Spanien. Jeg er nuigjen i Pinieros, hvorfra jeg med to af Brdrene O'Neill en af Dagene gjr en strre Udflugt, nemlig til den gamle Universitetsstad Coimbra, hvor Ines de Castro har levet. Senere tager jeg til det romantiske Cintra og haaber imidlertid, at det stiller sig bedre med Hjemreisen; thi endnu er jeg ved Urolighed og Krig jo som afskaaren hjemmefra. O'Neills holde imidlertid paa, at jeg skal blive her Vinteren over. I hvor godt jeg end har det, er det dog mit nske helst at komme til Danmark maaskee sidst i September; men det er hist uvist.

- - - - - Tag til Takke med dette hurtigt,skrevne Brev, der skal sige Dem min Glde over Deres Skrivelse, min Lyst til at tale med Dem og at forsikkre Dem, hvor kjr De er mig for Deres Aands Rigdom og Hjertelag! Gid jeg :rq.aa samles med Dem og vi altid maae vre og blive mere og mere kjendte Venner!

Deres inderligt hengivne

H.C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost