The Hans Christian Andersen Center

Dato: 19. juni 1866
Fra: H.C. Andersen   Til: Robert Watt
Sprog: dansk.

Setubal den 19 Juni 1866.

Kjre Ven!

Tak for det tilsendte Nummer af "Figaro", det havde vret ti Dage underveis; jeg gldede mig ved at lse det, og glder mig ved at De har mange Abonenter. Dagen derpaa modtog jeg til min glade Overraskelse ogsaa Brev fra Dem; det havde jeg slet ikke ventet, jeg veed jo hvor meget De har at bestille. Inderlig Tak fordi De saa varmt og venligt tnker paa mig. De er ogsaa tidt og levende i min Tanke, og seer jeg noget Smukt eller eiendommeligt Nyt, da nsker jeg at De var hos mig. Nu skal jeg fortlle Dem om mit nrvrende Opholdsted, maaskee benytter De det Hele, maaskee forkorter De det, jeg veed jeg er i gode Hnder; De har Takt og Smag.

- - Nu er Sommertiden begyndt, det er en storartet Varme! den strste Deel af Dagen luktes for alle Dre og Vinduer at ikke Solstraalerne skulle trnge ind. Kun i den tidlige Morgen og ved Solnedgang kan man trde ud og forfriskes i den stille, yndige Luft. Hvilken paradisisk Deilighed rundtomkring! her er en Fred og Ro, som man kunde unde alle Mennesker. For ieblikket er jeg i Besg hos Carlo O'Neill, hvis smukke med Smag og Hyggelighed indrettede Landsted ligger paa Bjerghiden kun en halv Times Vandring fra Setubal; det Stykke Vei herud, snoer sig som det vil og kan, snart mellem hie Mure, snart under Vandledningens Buer, saa over Klippegrund, saa i det dybe Sand, Aloernes favnhie Blomsterstngler staae i Rkke som Telegraphstnger, men har praktfuld Form som vare de mgtige Bronze-Candelabrer, og give Landskabet et eget malerisk Udseende, kommer her nu en Skare ridende Bnderfolk, tidt to Qvinder paa eet og samme sel, da faaer det Hele Liv og Bevgelse. -

Fra min Balcon har jeg den deiligste Udsigt; lige foran lfter sig et stort Palmetr; et Vandspring pladsker i det murede Basin; Haven snker sig i tre Terrasser med den rigeste Farvepragt og Forskjellighed af Blomster; selv fra Muurrevnerne skyde Nelliker og Cactus frem, som man hjemme vilde opelske i Drivhuset. Pebertrerne hlde sig som Grdepile hen over de store Vand beholdninger hvor Guldfiskene svmme og de hvide Aakander groe; en bred Steentrappe frer ned i en Frugthave med store Apelsin- og Citrontrer og denne igjen ind under det hngende Viinlv; strax efter Solnedgang blinke Stjernerne den ene prgtige re end den anden, funklende Ildfluer flyve mellem Trerne, Lysene blinke fra Byens hvide Huse og bag Bugten og de skinnende Sandklitter, strkker sig det store Ocean. Al den Deilighed kan ikke males, ikke gives med Ord. Jeg har endnu kun lidt seet mig om, og dog seet Saameget. Vor Have frer til et stort gammelt Kloster, der staaer de fra den Tid Munkene joges bort. Her oppe er en eiendommelig romantisk Eensomhed, i den de Klostergaard, som i den lille Pinieskov og under de gamle Korktrer. Nede i den udstrakte Dal ligger den ene Orangehave op til den anden og foran, oppe paa Bjergryggen, seer man den gamle Festning Palmela, der i Afstand minder om Akropolis. Forleden, det var Aftenen for St Antonius Fest, havde man tndt Baal rundt om paa Bjergene og nede i Dalen. Hele Setubal gav et Ildskjr, der brndte Blus i Gader og i Strder, Brnene morede sig med at springe over de gldende Kul; Trold-Kjrlinger knaldede, Raketter gik tilveirs; Folk kom med Flite og med Tromme, der var levende og livligt. Byens strste Indtgt er nok fra Orangehaverne og fra den Masse Salt Solen her koger ud af Havvandet; allerede Phnicerne og senere Romerne havde kjendt, ja endogsaa vidst i strre Maal at tilegne sig Saltet, det seer man i Resterne af den gamle By Troja, der nu, som et Pompei, i det Smaa, ligger begravet i Flyvesandet ovre paa den anden Side Bugten; for ikke lnge siden fandt man der et heelt Badekammer med al fresco. Ikke langt fra Setubal, ud mod Oceanet hver sig det portugisiske Montserat; Munkene ere borte, men Klostrets Grotte og hele den vilde Eensomhed findes endnu. Setubal selv har kun, synes mig, een eneste mrkelig Bygning og det er Jesu-Kirken, men den er een af de smukkeste Smaakirker jeg endnu har seet. Hver enkelt Kolonne herinde dannes af tre andre slanke og smidige Siler der spiralformig omsnoe hverandre; den nederste Deel af Vggene er bekldt med Porcelains Fliser, der frembyde Billeder til en heel Legendebog; det kunstigt udskaarne Altar straaler af Forgyldning; mellem Malerierne findes to af Portugals strste og meest bermte Maler Gran Vasco; de forekom mig i Farve og Tegning at minde om Holbein. -

- Troer De at denne lille Skizze kan have nogen Interesse? Hils vore flles Venner, og har De Tid, som jeg veed at De har Hjertelag, da gld mig med Brev, jeg hrer ikke tidt hjemme fra, og danske Aviser seer jeg kun eengang om Maaneden, jeg faaer dem med Dampskibet fra en Ven i Bordeaux. Scharff er vel med Eckard paa Reise, og ikke i Wien men i Paris. Alt staaer vel godt hos Henriques; for ikke lnge siden skrev jeg til Fruen et langt Brev, strax efter at jeg modtog en Skrivelse fra hende. Et Brev fra Kjbenhavn her til bruger 10 Dage og der gaaer saaledes henved en Maaned fra man skriver til man igjen kan hre fra sine Kjre. Nu Gud med Dem! Deres hjerteligt hengivne

H. C. Andersen

E. S. Alle Breve gaae endnu som fr til vor danske Konsul Georg ONeill i Lissabon.

Tekst fra: Helge Topse-Jensen

Setubal den 19 Juni 1866.

Kjre Ven!

Tak for det tilsendte Nummer af "Figaro", det havde vret ti Dage underveis; jeg gldede mig ved at lse det, og glder mig ved at De har mange Abonenter. Dagen derpaa modtog jeg til min glade Overraskelse ogsaa Brev fra Dem; det havde jeg slet ikke ventet, jeg veed jo hvor meget De har at bestille. Inderlig Tak fordi De saa varmt og venligt tnker paa mig. De er ogsaa tidt og levende i min Tanke, og seer jeg noget Smukt eller eiendommeligt Nyt, da nsker jeg at De var hos mig. Nu skal jeg fortlle Dem om mit nrvrende Opholdsted, maaskee benytter De det Hele, maaskee forkorter De det, jeg veed jeg er i gode Hnder; De har Takt og Smag.

- - Nu er Sommertiden begyndt, det er en storartet Varme! den strste Deel af Dagen luktes for alle Dre og Vinduer at ikke Solstraalerne skulle trnge ind. Kun i den tidlige Morgen og ved Solnedgang kan man trde ud og forfriskes i den stille, yndige Luft. Hvilken paradisisk Deilighed rundtomkring! her er en Fred og Ro, som man kunde unde alle Mennesker. For ieblikket er jeg i Besg hos Carlo O'Neill, hvis smukke med Smag og Hyggelighed indrettede Landsted ligger paa Bjerghiden kun en halv Times Vandring fra Setubal; det Stykke Vei herud, snoer sig som det vil og kan, snart mellem hie Mure, snart under Vandledningens Buer, saa over Klippegrund, saa i det dybe Sand, Aloernes favnhie Blomsterstngler staae i Rkke som Telegraphstnger, men har praktfuld Form som vare de mgtige Bronze-Candelabrer,/ og give Landskabet et eget malerisk Udseende, kommer her nu en Skare ridende Bnderfolk, tidt to Qvinder paa eet og samme sel, da faaer det Hele Liv og Bevgelse. -

Fra min Balcon har jeg den deiligste Udsigt; lige foran lfter sig et stort Palmetr; et Vandspring pladsker i det murede Basin; Haven snker sig i tre Terrasser med den rigeste Farvepragt og Forskjellighed af Blomster; selv fra Muurrevnerne skyde Nelliker og Cactus frem, som man hjemme vilde opelske i Drivhuset. Pebertrerne hlde sig som Grdepile hen over de store Vand beholdninger hvor Guldfiskene svmme og de hvide Aakander groe; en bred Steentrappe frer ned i en Frugthave med store Apelsin- og Citrontrer og denne igjen ind under det hngende Viinlv; strax efter Solnedgang blinke Stjernerne den ene prgtige re end den anden, funklende Ildfluer flyve mellem Trerne, Lysene blinke fra Byens hvide Huse og bag Bugten og de skinnende Sandklitter, strkker sig det store Ocean. Al den Deilighed kan ikke males, ikke gives med Ord. Jeg har endnu kun lidt seet mig om, og dog seet Saameget. Vor Have frer til et stort gammelt Kloster, der staaer de fra den Tid Munkene joges bort. Her oppe er en eiendommelig romantisk Eensomhed, i den de Klostergaard, som i den lille Pinieskov og under de gamle Korktrer. Nede i den udstrakte Dal ligger den ene Orangehave op til den anden og foran, oppe paa Bjergryggen, seer man den gamle Festning / Palmela, der i Afstand minder om Akropolis. Forleden, det var Aftenen for St Antonius Fest, havde man tndt Baal rundt om paa Bjergene og nede i Dalen. Hele Setubal gav et Ildskjr, der brndte Blus i Gader og i Strder, Brnene morede sig med at springe over de gldende Kul; Trold-Kjrlinger knaldede, Raketter gik tilveirs; Folk kom med Flite og med Tromme, der var levende og livligt. Byens strste Indtgt er nok fra Orangehaverne og fra den Masse Salt Solen her koger ud af Havvandet; allerede Phnicerne og senere Romerne havde kjendt, ja endogsaa vidst i strre Maal at tilegne sig Saltet, det seer man i Resterne af den gamle By Troja, der nu, som et Pompei, i det Smaa, ligger begravet i Flyvesandet ovre paa den anden Side Bugten; for ikke lnge siden fandt man der et heelt Badekammer med al fresco. Ikke langt fra Setubal, ud mod Oceanet hver sig det portugisiske Montserat; Munkene ere borte, men Klostrets Grotte og hele den vilde Eensomhed findes endnu. Setubal selv har kun, synes mig, een eneste mrkelig Bygning og det er Jesu-Kirken, men den er een af de smukkeste Smaakirker jeg endnu har seet. Hver enkelt Kolonne herinde dannes af tre andre slanke og smidige Siler der spiralformig omsnoe hverandre; den nederste Deel af Vggene er bekldt med Porcelains Fliser, der frembyde Billeder til en heel Legendebog; det kunstigt udskaarne Altar straaler af Forgyldning; mellem Malerierne findes to af Portugals strste og meest bermte / Maler Gran Vasco; de forekom mig i Farve og Tegning at minde om Holbein. -

- Troer De at denne lille Skizze kan have nogen Interesse? Hils vore flles Venner, og har De Tid, som jeg veed at De har Hjertelag, da gld mig med Brev, jeg hrer ikke tidt hjemme fra, og danske Aviser seer jeg kun eengang om Maaneden, jeg faaer dem med Dampskibet fra en Ven i Bordeaux. Scharff er vel med Eckard paa Reise, og ikke i Wien men i Paris. Alt staaer vel godt hos Henriques; for ikke lnge siden skrev jeg til Fruen et langt Brev, strax efter at jeg modtog en Skrivelse fra hende. Et Brev fra Kjbenhavn her til bruger 10 Dage og der gaaer saaledes henved en Maaned fra man skriver til man igjen kan hre fra sine Kjre. Nu Gud med Dem! Deres hjerteligt hengivne

H. C. Andersen

E. S. Alle Breve gaae endnu som fr til vor danske Konsul Georg ONeill i Lissabon.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 90.23-26)