The Hans Christian Andersen Center

Du har sgt p: +Andersens +Hus

G til frste fund  Tilbage til sgeresultaterne

Dato: 15. maj 1838
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Hanck
Sprog: dansk.

Kjbenhavn den 15 Mai 1838.

Tak for Deres ssterlige smukke Brev, det kom netop i et ieblik hvori jeg var ganske vred fordi det var saa koldt Veir; Bladene hang paa Trerne i botanisk Have og Blomsterne vilde ikke frem; da jeg fik Deres Epistel syntes jeg at det var en heel Busk Violer, ja det var mig vederqvgende som disse. Igaar fik jeg ogsaa et Brev, som gldede mig, nemlig fra en Mand jeg aldrig har seet, aldrig har talt med og som dog siger mig at han elsker mig, at vi t re beslgtede og evigt Venner, nemlig fra Digteren Atterbom i Upsala96 . Han synes ellers ikke lykkelig, klager over ikke at blive erkjendt og priser mig lykkelig. Jeg, som tidt fortvivler over at henvises i en Afkrog i Europa. Da han i Sverrig staaer i Spidsen for "phosphoristerna"97 som de kaldes har han hele det Tegnerske Parti mod sig, og efter mit Begreb er Tegner jo selv Phosphorist; Atterbom synes jeg staaer ligesaa hit, som han. Det er Lsningen af min Improvisator, som bringer denne ldre Digter til at rkke mig Haanden. Han kjender af mig kun den og Agnete. Jeg studerer i denne Tid den ldre og yngre Fichte98 , i Philosophien finder jeg de meest velsmagende Br, medens de fleste Digterskove kun give mig Blade og Blomster. Jeg sger en Digtning passende for min Tidsalder og belrende for min Aand; et idealt Billede foresvver mig, men Omridsene ere saa uformelige at jeg ikke selv kan tydeliggjre det. Enhver stor Digter synes mig at have givet et Leed, men heller ikke mer, af dette Kjmpelegeme. Vor Tidsalder har endnu ikke fundet sin Digter! men naar fremtrder han? Og hvor? Han maa skildre Naturen, som Wassington Irwing99 gjr det; begribe Tidsalderne, som Walter Skott kunde det, synge, som Byron og dog vre udsprungen af vor Tid som Heine. O, hvor mon denne Poesiens Messias fdes! lykkelig den, der turde blive hans Johannes. Gid jeg kunde brnde, evig delgge over det Halve, indre og ydre Ndvendighed lod mig udgive, da var jeg glad. Et Par af mine Digte skulde staae, nogle af Eventyrene, Improvisatoren og Spillemanden, samt Kammerjunkeren og Lemvig Livet i O. T. Det er dog det eneste der holder sig. Mit Livs Begivenhed er selv Poesie, det vil altid have samme Interesse, som mine bedste Arbeider, men det hrer jo ikke mig selv til. Marmier havde fortalt mit Liv for Atterbom og han synes at have mig kjr for det, omtrent som for Improvisatoren. Jeg er fdt til Digter fler jeg, og det er mig bevist hvorledes Alt trder ind i mit Liv, som Poesie, og dog nsker jeg mere ! Stof mangler mig ikke, tidt overvldes jeg af Ideer, men jeg magter ikke at hve disse til mit Ideal, Improvisatoren og Spillemanden ere kun Bestrbelser. Jeg fler Lyst til at behandle Christian den andens Liv, Ulfelds Characteer, Tycho Brahe og Napoleon, men jeg mgter det endnu ikke. En heel ny Roman rrer sig i min Sjl; en Satire over alle vore Digtere og deres Beskuere ! jeg har mange smaa Eventyr, enkelte har jeg alt fortalt Fru Lesse, men jeg er doven til at skrive dem ned. Der bliver neppe noget af alle disse Arbeider. Jeg er egentlig en Digter, som Pckler Moskaus100 Reise-Lykke, var den mig tildeelt, vilde modne og stte i sit rette Lys; den tomme, indbildske Karl, med det almindelige Conversations Talent og en flydende Pen, har faaet hvad jeg skulde have og jeg maa vente med min aandelige Udvikling til nste Trkning.

Med min Sundhed er det ellers bedre ! jeg har fra Maimaaneds Begyndelse drukket Pyrmonter Vand Klokken 6 om Morgenen og derpaa gaaet en halv Time i bothanisk Have; tilfldig er jeg nu kommet efter, at foruden lidt nervst, lider jeg af Orm; det ere disse, som ere Skyld i mit vrste Ildebefindende, som jeg ikke kunde forklare mig. Paludan Mllers Frste og Page er hist kjedsommeligt, mangler endogsaa de polerede Vers, uden Fru Heibergs Fremstilling havde man sovet ind. Vittighederne ere til at blive sesyg over. F Ex: "Hvad er re? re er en uhyre stor Pandekage, om jeg endogsaa tager nok saa stor en Mundfuld, saa bliver der dog nok tilbage aligevel." Og af andre mere poetiske Replikker, f Ex. "Hvorfor skulde jeg ikke elske to? Jeg har to Arme til at favne med; to ine, hvert kan skotte til een; jeg har to Hjertekammere, altsaa eet for hvert Billede ! jeg har jo Lunger, hver kunde udstde sit Suk!" &. Herts Vaudeville: Flugten til Sproge er imidlertid dybt under Frste og Page. Flugten til Sproge er det Letteste Stykke der er gaaet over vor Scene; det prostituerer baade Forfatteren og Theaterdirectionen. Det blev ogsaa saa infamt udpebet, som noget Stykke kunde, hele Parterret taug og nogle peeb, alle Bifaldsklappene kom fra Galleriet, saa man seer at Knud har endnu Venner i Paradis. Hertz's Partie vil undskylde ham med at han er dv og kan ikke ret leve ind i hvad der er moersomt nu, samt at en Mand, der har leveret saadanne Mestervrker, som han ikke br pibes ud. "Det er ikke Brndvandet der gjr Andersen rask", siger Fru Drevsen, "nei det er den magelse Lykke han har i Vinter frst Fatamorgana, saa Frste og Page og endelig Flugten ! Det er et Held der lgger et Aar til alle de andre Poeters Liv!" Det er da hendes Spg, ligesom jeg aldrig har gldet mig over at der kommer noget middelmaadigt, men det er mig kjrt at Mngden seer, at Guldkalven de dandser om er ikke vor Herre selv. Min Buste af Jerichau finde Alle saa uheldig, at det ei kan nytte ham at gjre Aftryk af den til Salg, ingen kjber den; jeg har ogsaa raadet derfra og kan altsaa, i Sommer, ingen Buste bringe Dem, men jeg bliver vel nok en anden Gang bedre modeleret. Lykkens Kalosker, faaer De enten paa Sndag eller Sndag otte Dage, i Reitzels Bogpakke til Hempel lgger jeg Deres Exemplarer. Jdinden gaaer da endnu ikke i denne Uge, da Jomfru Lichtenstein er syg. Jomf. Laura Hass gaaer til Theatret, man roser hendes Stemme. Et fransk Stykke: Enten Eskes eller due, gives paa Lverdag101 . Fru Heiberg er syg. Dandserinden Jomf: Nielsen, som deputerede i Frste og Page var aldeles en Kopi af Fru Heiberg, det var som et smukt Teppe, hvoraf den ene var Retten, den anden Vrangen. Har De i Maigaven seet det lille Digt til Eduards Datter102 . I samme Bog er af Herts en Vise til Eduards Bryllup og et ubetydeligt lille Digt om en Ring. Collins fltte snart ind i deres nye Gaard de have kjbt i Amaliegaden, hvor de faae en stor, standsmssig Leilighed103 . Kirchheiner har faaet sin Svigermoder og Svigerinde Agnete i Huset fortalte han mig104 ; det er srgeligt hvor forfalden han er. I forgaars blev jeg frdig med Bearbeidelsen af Raimunds "Der Verschwender", det er et smukt poetisk Stykke, bliver det trykt skal De faae det tilsendt. Frhlich og Bredal ordne Sangnumrene. Hartmann komponerer Melodramerne og Bournonville viser mig det Venskab at stte Grupperne istand. Fru Bgel er nu saa vel at hun kjrer ud i aaben Vogn og kan, ved to Krykker gaae omkring i Stuen. Assessor Drevsen begynder ogsaa at gaae ud efter den 4 Maaneders lange Nervefeber, det vil sige saa lang Tid har han vret Patient. Fra Fru Lesse skal jeg hilse Dem mange Gange. Gld mig snart med et Epistel, idet mindste strax naar Kaloskerne ere lste. Hils Deres Tante og sig hende mange Tak for hendes velskrevne, aandfulde Brev, lnge havde hun rigtignok ikke skrevet, men da hun gjorte det, vidste hun ogsaa at concentrere Fylden af mange Breve. Jeg skal meget snart besvare hende for at vor Correspondence kan vedblive at vre saa levende, som den har begyndt. Hils dem allesammen.

Med broderlig Hengivenhed

H. C. Andersen

Tekst fra: H.C. Andersens Hus