Dato: 15. maj 1838
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Hanck
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn den 15 Mai 1838.

Tak for Deres søsterlige smukke Brev, det kom netop i et Øieblik hvori jeg var ganske vred fordi det var saa koldt Veir; Bladene hang paa Træerne i botanisk Have og Blomsterne vilde ikke frem; da jeg fik Deres Epistel syntes jeg at det var en heel Busk Violer, ja det var mig vederqvægende som disse. Igaar fik jeg ogsaa et Brev, som glædede mig, nemlig fra en Mand jeg aldrig har seet, aldrig har talt med og som dog siger mig at han elsker mig, at vi t re beslægtede og evigt Venner, nemlig fra Digteren Atterbom i Upsala96 . Han synes ellers ikke lykkelig, klager over ikke at blive erkjendt og priser mig lykkelig. Jeg, som tidt fortvivler over at henvises i en Afkrog i Europa. Da han i Sverrig staaer i Spidsen for "phosphoristerna"97 som de kaldes har han hele det Tegnerske Parti mod sig, og efter mit Begreb er Tegner jo selv Phosphorist; Atterbom synes jeg staaer ligesaa høit, som han. Det er Læsningen af min Improvisator, som bringer denne ældre Digter til at række mig Haanden. Han kjender af mig kun den og Agnete. Jeg studerer i denne Tid den ældre og yngre Fichte98 , i Philosophien finder jeg de meest velsmagende Bær, medens de fleste Digterskove kun give mig Blade og Blomster. Jeg søger en Digtning passende for min Tidsalder og belærende for min Aand; et idealt Billede foresvæver mig, men Omridsene ere saa uformelige at jeg ikke selv kan tydeliggjøre det. Enhver stor Digter synes mig at have givet et Leed, men heller ikke mer, af dette Kjæmpelegeme. Vor Tidsalder har endnu ikke fundet sin Digter! men naar fremtræder han? Og hvor? Han maa skildre Naturen, som Wassington Irwing99 gjør det; begribe Tidsalderne, som Walter Skott kunde det, synge, som Byron og dog være udsprungen af vor Tid som Heine. O, hvor mon denne Poesiens Messias fødes! lykkelig den, der turde blive hans Johannes. Gid jeg kunde brænde, evig ødelægge over det Halve, indre og ydre Nødvendighed lod mig udgive, da var jeg glad. Et Par af mine Digte skulde staae, nogle af Eventyrene, Improvisatoren og Spillemanden, samt Kammerjunkeren og Lemvig Livet i O. T. Det er dog det eneste der holder sig. Mit Livs Begivenhed er selv Poesie, det vil altid have samme Interesse, som mine bedste Arbeider, men det hører jo ikke mig selv til. Marmier havde fortalt mit Liv for Atterbom og han synes at have mig kjær for det, omtrent som for Improvisatoren. Jeg er født til Digter føler jeg, og det er mig bevist hvorledes Alt træder ind i mit Liv, som Poesie, og dog – ønsker jeg mere ! Stof mangler mig ikke, tidt overvældes jeg af Ideer, men jeg magter ikke at hæve disse til mit Ideal, Improvisatoren og Spillemanden ere kun Bestræbelser. Jeg føler Lyst til at behandle Christian den andens Liv, Ulfelds Characteer, Tycho Brahe og Napoleon, men jeg mægter det endnu ikke. En heel ny Roman rører sig i min Sjæl; en Satire over alle vore Digtere og deres Beskuere ! jeg har mange smaa Eventyr, enkelte har jeg alt fortalt Fru Lessøe, men jeg er doven til at skrive dem ned. Der bliver neppe noget af alle disse Arbeider. Jeg er egentlig en Digter, som Pückler Moskaus100 Reise-Lykke, var den mig tildeelt, vilde modne og sætte i sit rette Lys; den tomme, indbildske Karl, med det almindelige Conversations Talent og en flydende Pen, har faaet – hvad jeg skulde have og jeg maa vente med min aandelige Udvikling til næste Trækning.

Med min Sundhed er det ellers bedre ! jeg har fra Maimaaneds Begyndelse drukket Pyrmonter Vand Klokken 6 om Morgenen og derpaa gaaet en halv Time i bothanisk Have; tilfældig er jeg nu kommet efter, at foruden lidt nervøst, lider jeg af Orm; det ere disse, som ere Skyld i mit værste Ildebefindende, som jeg ikke kunde forklare mig. – Paludan Müllers Første og Page er høist kjedsommeligt, mangler endogsaa de polerede Vers, uden Fru Heibergs Fremstilling havde man sovet ind. Vittighederne ere til at blive søesyg over. F Ex: "Hvad er Ære? Ære er en uhyre stor Pandekage, om jeg endogsaa tager nok saa stor en Mundfuld, saa bliver der dog nok tilbage aligevel." – Og af andre mere poetiske Replikker, f Ex. "Hvorfor skulde jeg ikke elske to? Jeg har to Arme til at favne med; to Øine, hvert kan skotte til een; jeg har to Hjertekammere, altsaa eet for hvert Billede ! jeg har jo Lunger, hver kunde udstøde sit Suk!" – &. Herts Vaudeville: Flugten til Sprogøe er imidlertid dybt under Første og Page. Flugten til Sprogøe er det Letteste Stykke der er gaaet over vor Scene; det prostituerer baade Forfatteren og Theaterdirectionen. Det blev ogsaa saa infamt udpebet, som noget Stykke kunde, hele Parterret taug og nogle peeb, alle Bifaldsklappene kom fra Galleriet, saa man seer at Knud har endnu Venner i Paradis. Hertz's Partie vil undskylde ham med at han er døv og kan ikke ret leve ind i hvad der er moersomt nu, samt at en Mand, der har leveret saadanne Mesterværker, som han ikke bør pibes ud. "Det er ikke Brøndvandet der gjør Andersen rask", siger Fru Drevsen, "nei det er den mageløse Lykke han har i Vinter først Fatamorgana, saa Første og Page og endelig Flugten ! Det er et Held der lægger et Aar til alle de andre Poeters Liv!" – Det er da hendes Spøg, ligesom jeg aldrig har glædet mig over at der kommer noget middelmaadigt, men det er mig kjært at Mængden seer, at Guldkalven de dandser om er ikke vor Herre selv. Min Buste af Jerichau finde Alle saa uheldig, at det ei kan nytte ham at gjøre Aftryk af den til Salg, ingen kjøber den; jeg har ogsaa raadet derfra og kan altsaa, i Sommer, ingen Buste bringe Dem, men jeg bliver vel nok en anden Gang bedre modeleret. Lykkens Kalosker, faaer De enten paa Søndag eller Søndag otte Dage, i Reitzels Bogpakke til Hempel lægger jeg Deres Exemplarer. Jødinden gaaer da endnu ikke i denne Uge, da Jomfru Lichtenstein er syg. Jomf. Laura Hass gaaer til Theatret, man roser hendes Stemme. Et fransk Stykke: Enten Eskes eller due, gives paa Løverdag101 . Fru Heiberg er syg. – Dandserinden Jomf: Nielsen, som deputerede i Første og Page var aldeles en Kopi af Fru Heiberg, det var som et smukt Teppe, hvoraf den ene var Retten, den anden Vrangen. Har De i Maigaven seet det lille Digt til Eduards Datter102 . I samme Bog er af Herts en Vise til Eduards Bryllup og et ubetydeligt lille Digt om en Ring. Collins fløtte snart ind i deres nye Gaard de have kjøbt i Amaliegaden, hvor de faae en stor, standsmæssig Leilighed103 . Kirchheiner har faaet sin Svigermoder og Svigerinde Agnete i Huset fortalte han mig104 ; det er sørgeligt hvor forfalden han er. I forgaars blev jeg færdig med Bearbeidelsen af Raimunds "Der Verschwender", det er et smukt poetisk Stykke, bliver det trykt skal De faae det tilsendt. Fröhlich og Bredal ordne Sangnumrene. Hartmann komponerer Melodramerne og Bournonville viser mig det Venskab at sætte Grupperne istand. Fru Bügel er nu saa vel at hun kjører ud i aaben Vogn og kan, ved to Krykker gaae omkring i Stuen. Assessor Drevsen begynder ogsaa at gaae ud efter den 4 Maaneders lange Nervefeber, det vil sige saa lang Tid har han været Patient. Fra Fru Lessøe skal jeg hilse Dem mange Gange. Glæd mig snart med et Epistel, idet mindste strax naar Kaloskerne ere læste. Hils Deres Tante og sig hende mange Tak for hendes velskrevne, aandfulde Brev, længe havde hun rigtignok ikke skrevet, men da hun gjorte det, vidste hun ogsaa at concentrere Fylden af mange Breve. Jeg skal meget snart besvare hende for at vor Correspondence kan vedblive at være saa levende, som den har begyndt. Hils dem allesammen.

Med broderlig Hengivenhed

H. C. Andersen

Tekst fra: H.C. Andersens Hus