The Hans Christian Andersen Center

Dato: 29. maj 1866
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Oline Collin, f. Thyberg
Sprog: dansk.

540. Til Henriette Collin.

Lissabon den 29 Mai 1866.

Kjre Fru Collin!

I Dag er det 23 Dage siden jeg kom her til; strax samme Dag, den 6 Mai, skrev jeg til Deres Mand og det afsendtes Morgenen derpaa, et Brev behver 8 til 9 Dage hjem og altsaa lige saa mange tilbage, det er en lang Tid og doppelt lang naar man venter; jeg er nu ved at troe, at mit Brev ikke er indtruffet og det foruroliger mig, da jeg veed og er forvisset om at De med Deeltagelse flger mig; det Brev jeg tidligere skrev fra Madrid, var vistnok meget forknt, thi jeg husker godt i hvilken Stemning jeg da skrev og det er mig derfor piinligt om ikke min Skrivelse af 6 Mai fra Lissabon var indtruffet; jeg kan slet ikke tnke mig at De skulde have ladet saa mange Dage efter Modtagelsen gaae hen fr jeg fik Brev igjen. O Neill vilde igaar at jeg skulde telegraphere, men det fandt jeg lierligt nu paa fjerde Uge efter min Ankomst; jeg har i den Tid skrevet 16 Breve hjem og mellem disse er den 21de Mai afgaaet eet til Jonas og til Deres Mand; de vide altsaa at jeg er i Lissabon, og det er jo egentligt det Vigtigste, men jeg lnges efter at hre fra Hjemmet og har efter at jeg hidkom kun faaet et tidligere fra Deres Sn og Mand skrevet da jeg reiste ind i Spanien, dernst et Brev fra Etatsraad Kranold; danske Aviser seer jeg nu ikke lnger; jeg har skrevet til Bordeaux om Dagbladet, men endnu i Dag er ikke Dampskibet derfra indtruffet; det har i flere Ntter og Dage stormet voldsomt, ja her er Morgen og Aften saa koldt at jeg da gaaer med min tykke Vinterfrakke; dette er imidlertid saa usdvanligt at man ikke mindes Sligt. Jeg paastaaer derfor at Climatet her er som i Danmark; de true imidlertid med at jeg snart skal fle Varmens Magt. Jeg veed ikke om mit forrige Brev til Jonas nu er indtruffet; paa et vedlagt Blad til Deres Mand bad jeg om, hvad jeg her vil gjentage, at han vil lade kjbe min Buste i Biscuit hos Bing, Fru602 O Neill nsker den, dernst kjbe mine illustrerede Historier (ikke Eventyr og Historier) den koster 8 til 10 U, samt kjbe Allens Danmarks Historie, lade Alt vel indpakke og have beredt, naar der kommer en Skipper, eller et Bud fra en saadan, og forlanger en Pakke til den danske Consul i Lissabon, da kommer samme her endnu medens jeg er her. Er dette ikke allerede besrget naar dette Brev indtrffer, maa da vedlagte lille Skrivelse blive sendt til Photographen Hansen, jeg forlanger hos ham 12 Portrtter af mig; disse ere de bedste dog af alle og her i Lissabon ere de meget slette og srdeles dyre; maaskee Deres Mand lgger disse Portrtkort med ind i Pakken.

Vi have endnu ikke reist noget om, som Bestemmelsen var; det har vret for stormende og regnfuldt, men nu synes det snart at maatte faae Ende og derfor flger Familien mig paa Lverdag til Setubal hvor jeg bliver, i den smukke tropiske Egn, nogle Dage hos en tredie Broder af O Neill og naar det senere bliver meget varmt gaaer jeg til Cintra hvor Joz eier et stort Landsted med en deilig Park. Vi boe her udenfor Lissabon paa en gammel Gaard: Pineiros C: Pinietret, med en viid Udsigt til alle Sider; Kornmarker med Olietrer, Haver med Orangetrer og Landsby ved Landsby udfolde sig. Her er Alt fortrffeligt, kun mangle vi Vogn, de ride Alle, jeg maa altsaa, naar jeg vil til Byen, leie en Hyrevogn og disse ere til en saa latterlig opskruet Priis at jeg i Begyndelsen ikke troede mine rer; for at kjre til Byen, gjre to Vesitter og igjen hertilbage, noget over to Timer, maatte jeg forleden betale 2700 Reis, det er noget over 5 Rdlr Dansk; for at barberes betaler jeg 200 Reis hver Gang; det er omtrent 2 U; saa forunderligt opskruet ere enkelte Sager, derfor gaae og ride Folk, derfor barberer man sig selv. Her er meget sikkert herude, siger man, men O Neill har dog et ladt Gevr altid hos sig i Sovevrelset; glubske Hunde lbe om i Markerne; nr ved vor Villa har en Mand i sit Huus en Lve, som vi imellem hre brle; et Par Gange har Abekatten, der springer i Haven, kiget ind af Vinduet til mig; naar det stormer om Natten knager det i hele Huset; jeg er et Par Gange staaet op og een Nat saae jeg hen over Marken Folk gaae med Fakler, det er altsammen saare romantisk! mit Ophold her er smukt omtalt i Aviserne, selv i Provindsernes[.] Alle Mennesker komme mig venligt imde Folket synes godmodigt og godt. Alt er i Udvikling og Fremgang. O Neills Familie er srdeles agtet; det ere ganske fortrffelige Mennesker, og min Vert og Ven, Georg er en sand Perle i Oplysning og Hjertelag. Han har dertil saa mange ridderlige velser, voltigerer, springer, rider og det hver Morgen naar jeg endnu ligger i Sengen; den yngste af Snnerne Arthur har alt dette samme efter Faderen, den ldste Georg studerer derimod Naturvidenskab; Begge ere to prgtige Drenge, de tale Dansk og Svensk. Med Fru O Neill taler jeg Fransk, hun er en fortrffelig Kone og hendes Sster, er een af de betydeligste Sangerinder jeg har hrt, men hun synger ikke offentligt uden i eet eller andet godt iemed; Moderen synes meget formuende. De fleste Folk jeg her er kommet i Forbindelse med have i deres Liv noget srligt Romantisk; her er en gammel Dame, tydsk fdt, men som Barn gik hun med Forldre og Bedsteforldre fra Europa med et Skib, det forfeilede Coursen, den Ene efter den anden dde af Sult, hun havde siddet og sovet paa Forldrenes Liig, Matroserne gjorte Oprr og kastede Capitainen i Havet, han bad for sig; endelig strandede Fartiet paa Portugals Kyster og den lille Pige kom saaledes her til og er nu en gammel Kone.

Klokken to paa Dagen.

I dette ieblik kom fra O Neill i Lissabon et ridende Bud med Breve, det fra Dem og Eduard, samt et fra Fru Melchior; Dagbladet sendtes fra Kirstein i Bordeaux, Alt kom med det forsinkede Dampskib. Jeg er uendelig glad! Gud glde og velsigne dem Allesammen! tak for Deres trofaste Venskab! hils hele Familien. Dette Brev sendes afsted imorgen, snart skriver jeg til Deres Mand.–[fortsat i Margen: ] Lev vel! Deres trofaste, hengivne

H. C. Andersen.

Alle Breve har jeg nu! NB Lad mig endelig vide om Deres Mand har faaet Bgerne fra Amsterdam. Naar jeg her prsenteres som illustre poeta dinamarques, il commendore Andersen, klinger det sidste ganske komisk.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost