The Hans Christian Andersen Center

Du har sgt p: +Andersens +Hus

G til frste fund  Tilbage til sgeresultaterne

Dato: 25. maj 1866
Fra: H.C. Andersen   Til: Lucie Marie Ingemann, f. Mandix
Sprog: dansk.

Lissabon den 25 Mai 1866.

Kjre Fru Ingemann!

Tak for Deres Brev, jeg fik det i Holland. Siden den Tid har jeg en ny Rigdom af Erindringer. I Holland, Belgien, Frankerige, ja selv i Spanien, overalt har jeg mdt Venner og stor Velvillie; ikke drmte jeg om at mine Skrifter ere saa kjendte som de ere. I Paris var det isr vor hjertensgode Kronprinds der ved alle Leiligheder sgte at glde mig; med ham var jeg paa den keiserlige Tribune og saae Veddelbene ved Vincennes; min Fdselsdag den 2den April kom han hjem i min Bopl for at lyknske mig. Det var fornieligt at hre hvor godt Pariserne talte om ham; hans beskedne Fremtrden og jevne, elskvrdige Vsen tiltalte srdeles. Jeg lrte den gamle Rossini at kjende og hos vor Landsmand Frhlich saae jeg smukke Tegninger til den ny illustrerede Udgave af de Eventyr og Historier Petersen ikke har givet Billeder til. I Bordeaux saae jeg den bermte Madam Ristori som Medea, Noget mere fuldendt i tragisk Kunst har jeg aldrig seet, det var saa flt, saa sandt, saa plastisk; det var ikke en Furie, Medea der drber sine Brn, det var den tragiske Musa selv som handlede. Det ustadige Veir holdt mig fra at gjre den lange Sreise fra Bordeaux til Lissabon og jeg reiste over Land; til Madrid havde jeg Jernbane, men herfra begyndte en hist besvrlig Reise med Coureren; frst ved Portugals Grndse fandt jeg igjen den aabne Jernbane; i hele to Dage og tre Ntter maatte jeg uafbrudt holde ud, der var intet Andet for. Mad og Drikke frte jeg med. I en uhyggelig Stemning forlod jeg Madrid, jeg fandt ikke Landet behageligt at reise i; jeg forstod ikke Sproget og altsaa ikke Stemningen; Veiene vare vildsomme og de; langt var der fra By til By; Rvere frygtede jeg ikke for thi Vei-Politiet synes fortrffeligt, men jeg fornam en Forladthed, saa at jeg fortrd at jeg ikke var gaaet tilses; man havde i Lissabon ventet mig med det franske Dampskib, da det kom havde alle danske Skibe, ikke frre end 14, heiset det danske Flag for at hilse paa mig, men jeg var ikke med. Phantasien piinte mig lidt paa denne Reise, just i det den var saa trttende og jeg ganske ene, men Phantasien havde ogsaa givet mig en Slags Votivtavle. Mit Eventyr "Engelen" veed De at Kaulbach har illustreret og dette, i Portraitkort Format saae jeg overalt i Holland, Belgien og Frankerige, frst ved Sydgrndsen, i Bayonne, var det ikke at see, men den Morgen jeg forlod Bayonne opdagede jeg igjen i et Vindue "Engelen", som jeg da gik ind at erholde, og saae nu at det var et Aftryk fra Spanien, det tog jeg for et godt Varsel, at fra dette Land "Engelen" kom mig i mde og fulgte mig, som eengan[g] en Helligere fulgte den unge Tobias. Sndag Morgen den 6 Mai naaede jeg Lissabon, Familien O Neills boe en halv Miil udenfor Byen, jeg tog herud og blev glad og hjerteligt modtaget; Fruen i Huset er hjertelig og elskvrdig, Snnerne to prgtige Drenge, de, ligesom Faderen tale meget godt Dansk, desuden Engelsk, Tydsk og Fransk; vi boe paa en Hide i en meget beboet Egn, der seer aldeles Dansk ud, med Kornmarker og Grnt, men Olietret voxer i Kornet; Haven har et Gjrde af favnhie Cacter og Aloer; Geranier med ildrde Blomster danne hele Gjrder hvor Passions-Blomsten, som Slyngplante holder sig i riig Fylde. Her er i Naturen en Blanding af Syd og Nord; Hyldetret blomstre ved Siden af Granattrer, de to tilsammen danne de danske Farver. Egnen her var for 20 Aar siden meget berygtet; her huserede en Rver; den store Aqvaduct ikke langt fra vort Huus, var Stedet hvorfra han nedstyrtede sine Offere; da han blev henrettet spurgte man ham om han aldrig havde fornummet til Samvittigheden og han svarede: Nei! Kun een Gang, efter at han havde styrtet en ung Kone, tog han hendes lille Barn, kastede det hit i Veiret over Aqvaduktmuren, da havde Barnet troet at det var en Leeg og havde smilet til ham i Glde, dette Smiil piinte ham lnge sagde han. I nste Uge skal jeg see Corpus Domini Processionen, Dagen efter tnker jeg at reise et Par Dage til Setubal een af de meest tropiske Egne her i Landet, senere besger jeg Cintra, som Byron kalder det nye Paradiis, der boer paa det hie Fjeldslot Kong Fernando; jeg er her i Byen blevet modtaget af ham, han var hist elskvrdig og frte mig selv om i sin deilige Have. Det er endnu meget kjligt Morgen og Aften, altid er det stormfuldt, man siger det er et usdvanligt Aar. Hils mine Venner i Sor, Wilsters, Harders, Rossings, Siboni, Deres egen Sophie og glder De mig med Brev da sendes dette til: Monsieur Msr: Georg ONeill, chevalier, consule du Danemarc a Lisbonne. Og nu Gud glde og bevare Dem. De veed vel af Aviserne at Keiseren af Mexico har hdret mig med Commandeurkorset: Notre Dame de Guadaloupe.

Hjerteligst H.C. Andersen.

[Tilfjelse i marginen s. 1:] N.B. Som dette rde Blad, saaledes seer hele det store Tr ud, heelt op ad Muren.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus