The Hans Christian Andersen Center

Dato: 6. maj 1866
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

537. Til E. Collin.

Lissabon den 6 Mai 1866.

Kjre Ven!

Jeg er i Lissabon, har fuldfrt Reisen over Land, men den var meget besvrlig; jeg taler jo ikke Spansk og i to Dage og tre Ntter har jeg uafbrudt maatte reist og paa den sidste Nat nr vret med Coureren, en lille Vogn, kun med to Pasageerpladse hvor det gaaer i Gallop over Stok og Steen; jeg ansaae denne Reisemaade for den eneste rigtige og er nu forundret og glad over at jeg har kunnet holde dette ud. Mit Brev fra Madrid har De vist faaet, jeg flte mig der uhyggeligt, havde en Frygt for at Noget vilde skee og jeg vre der eensom og forladt. Vor danske Consul var i Paris, heller ikke denne Gang havde jeg noget Tilhold der som Dansk; men Fru Roberedo havde givet mig Brev til den portugisiske Minister, der i hi Grad tog sig af mig og lod sin Tjener fre mig med595 mit Ti til Afreise Contoiret; min Medreisende var en portugisisk Lge, der kjendte O Neill og han var magels omhyggelig for mig, men han vilde og maatte gre hele Reisen paa eengang og saa lod jeg det staa til at gjre det samme. Landet er saa596 lidt beboet, Ruiner og usle597 Barakker, hist og her et Gensdarm Huus til Beskyttelse mod Rvere, som nu synes at vre udryddede ved Spaniens gode Vei Poleti. Der var intet Sted at overnatte fr ved598 den sidste Grndseby Badajos; jeg var trt, men, som sagt, jeg fandt det klogest at blive hos min portugisiske Reisekammerad og fulgte ham ogsaa den tredie Nat, da kom vi ind i Portugal og det var som at komme fra Middelalderen ind i Civilisation. Alt vel indrettet og i Nat fik jeg en udmrket Kop Thee og et stort Glas gte Portviin. Imorges Klokken fem var vi i Lissbonne, her forlod jeg min portugisiske Ven, der srgede for at jeg kom i en Droske til et Hotel lige ved Siden af O Neills, der ikke boe i selve Byen, men paa Landet. Jeg havde frst mldt min Ankomst til imorgen Aften og havde altsaa Ingen til at modtage mig. I Hotellet vare alle Vrelser optagne, jeg maatte efter den lange Reise nies med at sidde paa en Stol, men op ad Formiddagen tog jeg en Vogn og kjrte igjen, kjrte en halv dansk Miil ud til Georgs O Neills hvor jeg blev omfavned og ret hjerteligt modtaget. Konen taler Engelsk og Fransk, begge Snnerne Dansk; jeg er nu i mit Hjem i Portugal. O Neill havde for to Dage siden skrevet til sin gifte Sster i Madrid at srge for mig, men jeg var afsted fr Brevet kom; han havde bestemt at reise599 mig imde til Badajos, 12 Timer paa Jernbane, men lider af Rheumatisme i den ene Arm, saa at han ikke kan rre den; derfor havde han igaar telegrapheret der hen for at jeg kunde blive modtaget og srget for, men jeg var afsted fr Telegrammet kom og han var glad overrasket ved at see mig og som han siger, see saa rask, og saa ung ud! Det er et stort Landsted, i en Egn, hvor for 20 Aar siden de vrste Rvere huserede; fra Vandledningen udenfor nedstyrtede de deres Offere; Rverhvedsmanden spurgte man ved hans Henrettelse om han aldrig havde flt Samvittighed og han kjendte den ikke, men sagde dog at eengang, da han kastede i Afgrunden en lille Dreng havde denne udstdt et saadant Skrig, at han havde en sr Fornemmelse derved. O Neill havde da forgjves sgt mig ved det franske Dampskibs Ankomst, mit Brev om, at jeg gik overland var da endnu ikke indtruffet; her ligge en halv Snees danske Skibe; den Dag var her 14 a 15 og alle Capita[i]nerne havde i den Tanke at jeg var ombord heiset det danske Flag, men jeg var ikke med Skibet. Jeg har i Dag sovet hele 4 Timer, derpaa spiist

til Middag, ryget min Cigar i Haven og skal nu tilsengs, men jeg kan ikke hvile fr jeg har skrevet dette Brev at De kan vide at jeg har det godt. Lad Linds Drevsens og Jonna, lse Brevet; jeg har heller ikke her endnu fundet Brev fra Dem; altsaa ikke hrt et Ord fra jeg var i Paris; i Madrid fik jeg eet fra Henriques og Bournonville. Nu Gud velsigne og glde Dem Alle. Paa Grndsen af Spanien kjbte jeg Kaulbachs Billede til mit Eventyr Engelen den var mig som et godt Varsel.

Deres Ven

H. C. Andersen.

Lissabon. Mandag Morgen den 7 Mai 1866.

Jeg har nu sovet og fler mig meget styrket. Inat har det blst en Storm og jeg hrer Havet. Gud skee Lov at jeg er paa Landjorden. For en halv Time siden styrtede imidlertid Sengehimlen ned over mig i det jeg trak Gardinet tilside. Hverken jeg eller mit Uhr, som hang derinde tog Skade. Jeg skriver i hast disse Par Ord da O Neill skal til Byen og dette Brev snarest med.

hjerteligst

H. C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost