The Hans Christian Andersen Center

Dato: 24. april 1866
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

533. Til E. Collin.

Bordeaux den 24 April 1866.

Kjre Ven!

Altsaa fik jeg da slet intet Brev fra Dem her i Bordeaux, intet Brev fra Dem eller Deres Kone! nu venter jeg ikke at hre fra Dem fr jeg er i Lissabon, dersom Vorherre forunder mig at komme der. Det er afgjort at jeg ikke reiser med Dampskibet som seiler imorgen, Hyllested er den eneste som er af min Mening, jeg br ikke tage med, da jeg er saa sesyg og Veiret endnu uroligt; alle Andre have en modsat Mening og sige at det vil blive en ganske forfrdelig trttende Reise over Land! men nu reiser jeg den! i Eftermiddag Klokken 3 gaaer jeg med Banetoget til Bajonne, nste Dag til St Sebastian; derfra veed jeg ikke ret hvorledes jeg skal dele Farten, men jeg maa nok kjre frst een heel Dag og dernst fra 3 om Eftermiddagen til nste Morgen Kl 9, men det er med Jernbane, senere har jeg 30 Timer med Deligense og i Portugal 14 paa Jernbane; gaaer det, saa er jeg seig! Igaar var det ivrigt en meget anstrngende Dag, jeg var til stor Frokost hos et Par Kunstnere, Malere, Musikere etc. som vise mig stor Venlighed og Deeltagelse, derpaa med Kirsteins ude til Veddelbene, Klokken 6 kom vi hjem, ihast kldte jeg mig om for at spise hos Kjbmand Jrgensen hvor jeg halv otte maatte skynde mig fra Bordet, i det Byens Commandant General Doumas, der har vret med i Kampene ovre i Afrika og skrevet interesant derom, havde indbudt mig i sin Loge i Theatret og vilde selv afhente mig hvor jeg boede; da jeg kom hjem stod Generalen og ventede omringet af Husets Tyende da han er en hist betydende Person her i Staden. Hans Loge i Theatret svarer aldeles til vorDen Kongelige[;] her sad jeg da og saae og blev seet; det er ganske morsom, at overalt er det de Bedste og Betydeligste der modtage mig. Jeg havde imidlertid slet ikke Lyst til at see Veddelbene; jeg saae disse med vor Kronprinds, i langt strre Stiil i Vincennes, men vor Consul Kirstein trngte paa og sagde: De maa tage med mig og min Kone, det er dog Eget at see og jeg fandt da at uagtet jeg var meget trt jeg dog burde vre saa hflig at kjre med; ligesaa indbd han Lieutenant i Marinen Christiansen der er her i Bordeaus. Jeg kjrte baglnds[,] han sad paa Bukken og ude ved Lbene fik jeg ingen Plads at sidde paa, men maatte staae og gaae i hele fire Timer, jeg var aldeles delagt og da jeg saa om Middagen spiiste med Christiansen hrte jeg at den Billet Kirstein gav ham, havde han 20 Frank at betale for; igaar spurgte jeg derfor Kirstein om jeg var i hans Gjld. Ja, 20 Frank for Veddelbene. Jeg betalte dem, og han var saa naiv at sige, jeg kan gjerne vente med Betalingen til De kommer tilbage fra Spanien; jeg sarede, jeg afgjr helst ieblikkelig Klatgjld.–Det var aldeles at kaste 20 Frank ud af Vinduet og det har rgret mig! hverken Christiansen eller jeg havde taget ud til den Stads havde vor Consul sagt det er meget dyrt, 20 Frank, men han sagde ikke [et] Ord derom. Jrgensen var ganske rgerlig derover og da jeg fortalte et Par af de her Bohave[n]de i Bordeaux at det var en alfor stor Priis for Sligt, og de bleve meget forbauset, de Boesiddende betalte kun 5 Frank, Fremmede derimod 20. Men De var jo med Deres Consul! sagde man. Jeg maa sige590: Det er dyrt at vre i hans Selskab591. Det var kjedeligt nu synes jeg ikke om denne Mand. – Jeg forlanger ikke at han skal invitere mig, men han skal sige: vil De til Veddelbene, da er der Plads i min Vogn; Priserne veed De ere 20 Frank. Nok derom! Jeg har mdt stor Hjertelighed hos mange Mennesker i Bordeaux, og vil blive fulgt paa Jernbane i Eftermiddag af de mange nye Venner. Jeg er lidt bld om Hjertet ved at forlade Frankerige, hvor jeg er kjendt og fler mig hjemme, nu gaaer det til et fremmed Land, en besvrlig Reise, stor Varme og'ndash;men hvad der skal skee skeer! det er min Tro!–Nu Tak for alt Godt, Gud lad os mdes i Sundhed og Glde! jeg nsker i dette ieblik at Besget i Lissabon var endt og jeg var igjen i Frankerige. Iaftes hrte jeg Ristori som Medea, det var et magelst Spil, hvilken Sandhed, hvilken plastisk Skjnhed. Igaar fik jeg Brev fra Frhlich, Boghandler Hetzel havde faaet en Skrivelse fra Georg Sand, hun skjndte fordi han ikke havde bragt mig til hende, hele Dagen var hun blevet hjemme for min Skyld, men Indbydelsen fik jeg for seent; Hetzel bad mig skrive hende et Par Ord til, selv om det var paa Dansk, og det vil jeg! Hils nu alle Kjre! mine Photographier fra Paris ere daarlige, jeg sender Dem den, der meest ligner'ndash;Meyerbeer.

[I Margen: ] De skriver jo nu til O Neill i Lissabon. Lev vel! Deres Ven

H. C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost