The Hans Christian Andersen Center

Dato: 2. april 1866
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

529. Til E. Collin.

Paris 2den April 1866.

Kjre Ven!

Tak for Brevene! tak for Telegrammet, det har vret en riig Dag; jeg iiler med at skrive dette Par Ord. I Torsdagsaftes kom jeg her til, srdeles trt af Jernbanefarten; iforgaars lagde jeg mine Kort hos Kronprindsens Suite og skrev mit Navn ind i hans Bog og allerede samme Aften fik jeg en venlig Skrivelse fra den unge Grev Knuth til Knuthenborg at Prindsen nste Dag, (igaar) indbd mig at flge sig til Veddelbene i Vincennes; Prindsen med Grevinde Moltke, Grev Danneskjold og vor danske Minister i frste Vogn. Jeg i anden Vogn, den bedste Plads, hos General Kaufmann og med Grev Knuth og Bille, i den tredie Vogn Baron Gldenkrone Castenskjold og Grev Harald Moltke, vi havde fire Heste og Forriddere, de smldede, vi foer som paa Stormvinden gjennem Boulevarderne, Folk havde stillet sig i Rkke for at see Prindsen; da vi naaede Vincennes var een af Keiserens Staldmestere for at modtage Prindsen og fre ham til den keiserlige Balkon, der ligger isoleret og har et Vrelse med Kamin, her kom jeg da paa den meest udsgte Plads og al Verden stirrede op paa os. Der vare en Mngde Loretter der ude, kldte som Prindsesser men sminkede i det utrolige; Een betragtede mig med et srdeles Blik og da hendes Vogn kom lige paa Siden af vor, i det vi foer til Paris, smilede hun saa yndeligt, at jeg fornam hendes Tanke: Det er vist en Guldfisk, den ldre Herre i den kongelige Suite, hun anede neppe at det var en fattig Poet. Jeg spiiste til Middag hos Kronprindsen, der var saa naturlig, saa hjertelig og glad over at han havde bidraget til at jeg forniede mig; han havde Grevinde Moltke tilbords og jeg sad paa hendes anden Side; og hun havde lrt lidt Dansk og var meget nydelig. Iaftes fik jeg Deres Brev med Bilag fra Deres Kone, dernst et Brev fra den trofaste Frken Heinke i Breslau, der desvrre er blevet aldeles lam i Fdderne. Imorges begyndte jeg Fdselsdagen med at besge Maleren Frhlich og saae flere prgtige Udkast til Billeder for mine Eventyr; da jeg saa kom i Legationen laae Breve til mig fra Hr og Fru Melchior, fra Frken Bjerring i Aalborg, fra Hr og Fru Henriques, fra Fru Serre; og mens jeg stod der kom endnu flere Breve, Telegraph-Hilsenen bragtes mig strax af Grev Leon Moltke; jeg blev ganske rrt derover. Strax tnkte jeg at telegraphere tilbage: Hjertelig Tak, men jeg syntes et Telegram sagde saa lidt og besluttede heller at skrive; jeg kan nu ikke strax skrive til hver isr der sendte mig Telegrammet, men lad dette Brev, naar De og Deres Kone har lst det, komme ud til Drevsens og Linds, det er forud Hilsener og Tak, de skulle da senere hver erholde Brev. Middagen i Dag tilbringer jeg hos vor danske Consul Hr Calong, en riig og meget hflig Mand, der ved Indbydelsen tilfiede at han nskede paa dansk Maade at drikke et Glas med mig paa min Fdselsdag. Fra Amsterdam har jeg ogsaa i Dag faaet Breve, eet fra Fru Brandt og eet fra Georg Brandt, der ikke have glemt min anden April; i det fulgte et Brev fra Digteren Tenkate, en Dom over mig saa deeltagende og smigrende, der er blevet udtalt i Anledning af at Brandt havde sendt ham Heibergs Digt: en Sjl efter Dden, med nske at han skulde overstte det paa Hollandsk, men Tenkate vilde det ikke, og tilfier, i Brevet til Brandt idet han sender tilbage Heibergs Bog : Med Interesse585 gjorde jeg mig bekjendt med det deri gjorde Angreb paa Andersen. Da jeg ikke kjender de deri critiserede Dramaer, (Mulatten og Maurerpigen) kan jeg ikke dmme om Angrebets mere eller mindre Retfrdighed, men i alle Tilflde finder jeg det ustetisk at bringe en saadan Critik ind i et Digt, som dette: En Sjl efter Dden; det gjorte Gethe ikke i sin Faust[;] Gethes Picanteri mod Literaire og Medlemmer af Samfundet, bragte han ikke ind i sit Digt, dertil havde han formeget Takt og Smag, han samlede i et aparte Digt Walpurgisnacht al sin Galde mod bestemte Personer. Hvorledes det end er saa har vor Ven Andersen dog senere paa en glimrende Maade hvnet sig paa sine Modstandere ved hans586 Arbeider. Der er i Andersens Begavelse587 noget saa barnligt, saa gte naivt, saa godhjertet, saa ridderligt, som ikke alene beskjmmer hans Fjender, men vil sikkre ham Venner, saa lnge der banke Hjerter endnu ufordrvede og aabne for Idealet, det vil sige for det Sande og Gode i Skjnhedens Rige!See der en Dom af Hollands strste Poet!kan jeg saa ikke sige jeg holder Fdselsdag?

Paris ud over Midnat.

Klokken var henimod elleve, da jeg kom hjem fra vor danske Consul Calong, det var et stort festligt Maaltid, han drak min Skaal og jeg havde flere Landsmnd om mig, da jeg saa kom hjem i mit Hotel, sad nede hos Portneren en gammel Herre og skrev Brev til mig, han var saa seent paa Aftenen kommet med en stor smuk Bouquet fra en Dame i Kjbenhavn, det var nemlig fra Fru Melchior, Manden havde imidlertid frst ud paa Eftermiddagen faaet hendes Brev og nu havde han vret i Forlegenhed med at finde min Bopl; han havde imidlertid engang hrt at jeg under et tidligere Ophold i Paris havde boet i Hotel Vallois i rue Richelieu, der spurgte han, men jeg var ikke der, da falder hans ine paa Hotellet Louvois tt ved og tilfldig sprger han der om mig og saa boer jeg der og jeg faaer virkelig Bouquetten paa min Fdselsdag, den staaer foran mig duftende og smuk; gid jeg kunde dele den med dem hjemme. Med Hensyn til Portugals Reisen er jeg endnu i Uvished; tilses gaaer jeg ikke og over Land, nu Varmen begynder, holder jeg det ikke ud at vre 28 Timer i en spansk Deligense, men Jernbanen er fuldendt, dog er den ikke aabnet for Publicum, saasnart jeg kan erfare Noget om den, reiser jeg fra Paris, syd eller nord paa; thi Paris er ikke min By, og bliver det aldrig, ihvor godt jeg end i disse Dage har det. Operaen Africanerinden forflger mig paa hele Reisen, Musiken staaer langt under Hugenotterne og Robert; senest saae jeg den i Bryssel, men i den Grad Dandserinderne vare ikke kldt paa, grndsede nsten til det komiske. Der kommer et Regiment Negere ind, Solodandserinden som anfrer dem var imidlertid ikke Neger men for dog at vise sig sort, havde hun sorte Flors Svmmebeenklder og langt flagrende sort Sler, hun saa aldeles ud som en kogt Reie under et sort Flor. Jeg havde nr raabt hit af Overraskelse. Den rde Reie sprllede og sprang i det sorte Flor. Men nu er det saa seent paa Natten, jeg er meget trt. Lev vel kjre Ven! alle Kjre tak! uendelig Tak for i Dag!

Hjerteligst

H. C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter