The Hans Christian Andersen Center

Du har sgt p: *opmuntr*

G til frste fund  Tilbage til sgeresultaterne

Dato: 6. maj 1838
Fra: Henriette Hanck   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Sndag d: 6te Mai 1838.

Da Gusta og jeg idag 8 Dage kom Klk halv 12 hjem fra en Eftermiddagstour til Marslev, vare Alle til Ro, og Maren svarte paa mit Sprgsmaal om der intet Brev var til mig, at hun intet havde modtaget, det undrede mig, det havde ahnet mig hele Dagen, at jeg skulde hre lidt fra Dem, eller fra Fr. Lesse, endskjndt jeg jo egentlig ikke kunde vente at nogen af Dem saa hurtigt skulde besvare mit sidste Brev. Da jeg om Morgenen kom op til Thebordet laae der to Epistler, med mit Navn i Andersenske Runer, de vare begge komne Sndag Eftermiddag , paa det ldste som jeg tilfldigvis lste frst stod der: Efter Indleveringstiden, Deres Karl maa have bragt det for seent paa Posthuset, saaledes fik jeg ogsaa frst Deres foregaaende Brev, som De havde sluttet Tirsdagen d: 3die April, Lrdag Eftermiddag med Deligencen. Jeg seer af Deres Breve, hvad Caroline der fra igaar af igjen er i Hjemmet, og fra hvem jeg skal hilse Dem, ogsaa har bekrftet, at De endnu fler Dem svag, derfor skriver jeg saa hurtigt igjen, det bedrver mig saa inderligt, jeg er selv ikke strk, har i dette Foraar flt mig svagere end i lang Tid, derfor kan jeg ikke andet end sige Dem, hvormeget jeg lnges efter at hre at De igjen er fuldkommen vel, at De er i Bedring sagde Deres sidste Brev mig jo. Nu er Veiret saa smukt, vi have deilig varm Sommerluft Violer og Primulaer i Mngde; da jeg i Mandags havde lst Deres Breve og kom ned til Brnene laae der en stoer Bouquet foran mig paa Bordet, de Smaae vilde spoge med mig, jeg skulde ikke vide, hvem af dem der havde samlet den, derfor var der heftet en lille Seddel om den hvorpaa der stod: "fra Kjbenhavn", jeg var saa barnagtig at glde mig derover, det forekom mig som om De og Fr Lesse da ogsaa havde Deel i den, mit Venskab flte jeg smigret derved, og jeg syntes at Violerne duftede doppelt saa smukt som ellers. Caroline har fortalt mig Emnet til Deres Mulat som hun har hrt hos Lesses, ja jeg kan tnke mig at det maae blive lidenskabeligt og efectfuldt, at det maae kunne begeistre Tilhrerne, gid det var frdigt, at jeg maatte see det opfre, og at det ikke havde taget for meget af Deres physiske Kraft med sig, endnu vil De dog ikke begynde derpaa - Ikke fr De har styrket Dem ved Sommervarmen og en lille Udflugt, tnk paa at De skal have Kraft til den lngere Reise nste Sommer, jeg kan alt i Aanden lse Deres Breve fra Paris.

Det har interesseret mig saa meget at hre Deres Venners forskjellige Dom over Dem; hvor kan De ellers kalde de de galanteste, der kalder Dem lapset?

Maaskee dette Ord har en anden Betydning i Hovedstaden end her? Synet af det jeg kalder en Laps gjr samme Virkning paa mig som naar nogen kriller mig med et Straa om Nsen for at prve om jeg er jaloux, jeg leer ikke fordi jeg ikke vil lee ; men jeg har en Flelse af Indignation, baade over Straaet og over Lapsen. Fr. Drewsen bruger Kraftudtryk; men man mrker at de ikke komme lngere end fra Tungen, og om min Siel havde et Saar vilde jeg nok lade hende pleie det. Jette Wulfs er alt for slem, naar hun fra Digter gjr Dem til Kammerjunker. Naar jeg var Andersen vilde jeg gaae fire Gange om Maaneden til Christian Voigt , ikke allene for at re hans Forudsigelsesgave, den har Hiemlen givet ham; men for at takke ham for hans Kjrlighed for mig, det er underligt jeg interesserer mig virkelig for Chr. Voigt skjndt jeg aldrig har seet ham. Gid Fr Colb. for hendes egen Skyld maa faar sit nske opfyldt, det var sikkert, efter hendes Mening det bedste hun kunde gjre, og maaskee det eneste hun har for Dem ! Dog jeg kjender jo ikke Konen ! rsted har sikkert Ret ! og Fr. Lesse, ja hendes Interesse tilhrer jo i hj Grad Konsten, og hun har flere Gange i Breve til mig priist Dem lykkelig ved den Aandens Verden De lever i, hun glder sig sikkert moderligt med Dem. Hun har vel lst det lille smukke Digt De gav mig en Afskrift af. Kjender hun den der har fremkaldt det? Digtet er meget smukt dets Gjenstand vil vist lse det ofte, og ligner hun det Billede jeg har dannet mig af Officerens Elskede, vil det sikkert gjre dybere og varigere Indtryk paa hende, end Frakken med det Fljels Foer og den moderne Hat dog hun er jo kun 16 Aar og Kjbenhavnerinde87 , jeg vil derfor ikke fordmme hende om de to sidste Gjenstande have Vrd i hendes jne, man maae dog endnu kunne stte sig ind i Ungdommens Flelser fordi man selv bliver gammel, og selv i den ldre Alder har man jo jeblikke, hvori man gjerne vilde hnge enhver aandelig og legemlig Prydelse paa det Vsen man holder af ; men vi vilde tale om andre Ting ! Jeg fler mig lidt angreben i Dag, og kan ikke ret samle Tankerne! Avisen til den unge Fr. Lindegaard har jeg besrget, hos Fr. Knudsen har jeg ogsaa vret, hun er meget forknyt den gamle Stakkel; men undertiden rigtignok lidt underlig i sin Sorg, Deres Deeltagelse lod til at fornje og smigre hende. Brevet tog jeg vel ikke med derhen; men jeg kunde nok huske hvad De havde skrevet. Det tydske Conversationslexicon Der Gegenwart findes hverken paa Militair Bibliotheket, i Lseforeningen eller hos Hempel, Milo har det til Salg ; men ikke til Udlaan eller Leie, jeg var der selv forleden; men Milo var ikke hjemme der stod en ung Herre i Bogladen, jeg sagde mit nske; men da han ikke tilbd mig at laane Bogen, blev jeg forlegen og gik min Vei, naar jeg seer Kalkar vil jeg bede ham skaffe mig det. Jeg har siden hrt at det ikke er Brockhauses Milo har. Det er det kjedsommeligste ved en lille By at man har saa ondt ved at faae sligt, jeg tnker det skal blive bedre naar Lseforeningen kommer ret i Gang88 . De kjbenhavnske Aviser ser jeg aldrig, Fader har lovet mig nogle af de ldre fra Foreningen; men det gaaer saa langsomt og naar de ere saa gamle er da ogsaa den frste Interesse forbi. Jeg kunde maaskee undertiden see dem hos Thomsen ; men deels trffer man ham aldrig i Hjemmet, deels har jeg jo rigtignok den Svaghed, (som jeg her hjemme ret ofte maa hre,) at det koster mig den strste Overvindelse, at bede Andre end netop de Mennesker jeg holder af, eller tror mig yndet af, om en Godhed eller Villighed. "Charlatanismen" af Scribe kjender jeg og finder det moersomt, jeg har i Vinter havt endeel franske Comedier fra Kammerherre Holstein, deriblandt var Scribes "La cammeraderie"89det er for 1838, og i mine Tanker noget af det Bedste jeg har lst af denne Forfatter, jeg fik nsten Lyst til at overstte det ; men saa tnkte jeg at det maaskee alt var under Arbeide. Ingemanns Renegat har jeg endnu ikke lst, jeg er saa angst for Alt hvad der kan henregnes til Obscurantisme, og det synes mig sielden Ingemanns Poesier ere fri for, den Mand har vist langt mere Aand og Hjerte end Forstand og Klarhed. Hvor mit Brev er kjedsommeligt idag, det trtter mig selv i den Grad at jeg af Godhed for Dem vil lgge det hen, thi hvorledes vil da De kunde holde ud at lse det.

Mandag d: [7. Maj 1838].

Adjunct Hansen90 var her idag han saae saa meget paa Deres Portrait fandt det smukt, liigt, og saa uhyre genialsk han syntes at det mindede saa meget om de Kobbere man har af Schiller. De er jo blevet modeleret to Gange siger Fader mig at han har seet af Konstbladet91. Skriver Du til Andersen sagde Eline i dette jeblik, saa siig at jeg lnges bitterligt efter at han skal kommer herover! Jeg skriver det virkelig svarede jeg ; men paa Vilkaar at Du ikke som sidst reiser til Bogense eller Middelfart naar han kommer; men Andersen skal frst see Jdinden gaae inden han kan forlade Kjbenhavn, ellers maaskee han bragte os sin Bog naar den er udkommet ! Lille Bertha Schnheyder er saa syg af en Betndelse i Hovedet og jeg har en saa ubeskrivelig Angst for at miste dette lille kloge kjrlige Vsen at mine Tanker nsten ideligt, dreie sig om dette Punkt, og flygte her fra Brevet til hende, var det ikke til Broderen, der desuden ikke er rask, vilde jeg slet ikke skrive; men det forekommer mig som om han alligevel vil tage tiltakke med mine uordnede Ideer. Der er en Ting mig selv, og ingen Anden angaaende hvorom jeg gjerne vilde have talt med Dem; men jeg kan idag ikke faae det i Pennen, jeg vil hellere bie til vi sees, De vil jo da have en rolig Time tilovers for mig? Det er desuden om Noget, der maaskee alt er afgjort. Her er idag en ganske mrkelig Auction i Byen, hos den gamle Grevinde Rantzau92 , der er tyve Gulduhre, en Mngde Preciosa, deriblandt 3 Fingerringe med Uhre i, Schawler og hele Stykker Ti som i en Kjbmandsboutik. Den stakkels Minna Levetzau93 der er den eneste Arving til Alt, er saa svag, hun skal nu gjre en Udenlandsreise for sit Helbred; men Lgerne ryste paa Hovedet. Det maa vre tungt for deres Ven, der er dog ingen Lykke fuldkommen i Livet. En anden Nyhed hrte jeg ligeledes igaar der frapperte os Alle, nemlig at Dr. Ruge94 der for Tiden er i Hamborg med sin Kone, og har vret meget svag i Vinter, ved sin Hjemkomst vil slge sine Ejendomme, opgive sin Praxis, og for sit Helbreds Skyld, reise med sin Familie til Nordamerica, og blive Landmand der; jeg veed det fra Fr Ruges nrmeste Familie, der naturligviis ere meget bekymrede derover, den stakkels Kone, hvor der dog i et saa klart Hoved som Ruges kan vre en saa urolig Aand, hvis han nu der paa Reisen, eller derovre, hvad skal der saa blive af hans Familie, her ville Mange savne ham, isr de Fattige. Det skal imidlertid vre en Hemmelighed endnu troer jeg; men Ruge er jo ikke bekjendt i Kjbh., og De taler jo heller ikke derom. Jeg skal vist ikke omtale hvad De skrev i Anledning af Ranzau Breitenburgs Bestrbelser for Dem: "Det gaaer ikke" siger De; men: "aufgeschoben, ist ja nicht aufgehoben", jeg synes jeg har et godt Haab, naar De blot maae kunne opnaae det mens Kongen lever. Jeg syntes at jeg havde saa mange Ting at sige Dem da jeg begyndte disse Linier; men jeg mindes kun at jeg vilde takke Dem, fordi De havde skrevet saa hurtigt, ja sendt mig to Breve efter hinanden, takke Dem for hvad De har fortalt om Deres Arbeider, sige Dem, hvor meget Udlandets Paaskjnnelse af disse har gldet mig, sige Dem, at jeg haaber lyse Timer for Deres Fremtid. Lad Tante kun spendere sine Lys; det klder hende godt at vre lidt spendabel, jeg har forlngst i Aanden illumineret for Digteren, det er gaaet mig som Christian Voigt , jeg har altid vidst hvad de Andre nu have lrt! Lidt lngere hen skal jeg have broderet et Baand til Deres Portrait, der maae da komme en Laurbrgreen paa det, ellers kan Digteren ikke trives under det, det er godt De har den botaniske Have i Nrheden! De synes vist at jeg er lidt slem; men Sandheden er dog, at jeg gjerne vilde see alle dens Laurbrgrene om Deres Hoved, og nsker at alle Gldens Solstraaler, og Tilfredshedens Maanelys maatte illuminere lige saa klart for Dem, som det lille Lys i Sster Jettes Pande ! ?? Levvel, og beed at lille Bertha maae leve, det er ellers den anden af mine smaae Elever jeg mister i de Par Aar jeg har lst med dem, den frste kjendte jeg saa lidt men Bertha holder jeg saa meget af, o, jeg vil saa ndig miste hende ! Levvel ! Fader, Model og Sstrene hilse Dem hjerteligst, og jeg er som altid Deres meget hengivne Jette H

Hils Fr. Lesse! Caroline har maattet fortlle mig saa meget om hende det har ret fornjet mig at hre, Caroline bidrager meget til at gjre Hjemmet livligt, naar man nu blot havde den Flelse, at hun selv havde godt af at vre her, hun tager nok snart til Marslev ! Schleppegrell har endnu ikke deres Portrait; men jeg tnker det kommer inden De kommer min Herr Ridder af det blaa Baand, ja det maae De dog takke Schleppe for, jeg tnker hun er stt over at det ikke findes paa Portraitet. Da jeg begyndte mit Brev havde jeg foresat mig, ikke at opmuntre Dem til at komme herover, fordi det virkelig ofte har tynget som en Bebreidelse paa min Siel, at jeg engang for flere Aar siden ogsaa gjorde det, og at De vist ofte har fortrudt dette Ophold, min eneste Trst er da, at De paa Hjemreisen tilbragte ligesaa lang Tid paa Nragergaard95 , og at der gives Skjbne og Tilskikkelse. Da jeg begyndte mit Brev vilde jeg ret vre fornuftig, og nu har jeg dog ikke vret det! Disse Linier faaer De paa Fredag, mens jeg er i Kirken hvor jeg vil bede for Dem og alle mine Kjre, tnk lidt paa mig naar De om Eftermiddagen hrer Weises smukke Phantasier, jeg vilde ogsaa gjerne hre dem; men det skeer maaskee aldrig. Levvel, og bliv rask!

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost