519. Til Henriette Collin.
Amsterdam den 20 Februar 1866.
Kjære Fru Collin!
Nu maa De ogsaa have Brev, de tidligere Breve kom til Deres Mand og han har igjen været trofast i at skrive og hans Breve vare som jeg ønsker Breve fra ham til mig maa være! Det er allerede paa anden Uge jeg er i Amsterdam og Besøget skal allerede udvides fra et Ophold paa 14 Dage til eet paa tre Uger, og jeg har jo ingen Hast, boer godt, og har en Fornemmelse af at jeg er en velseet Gjæst. Fru Brandt er, som De allerede sagde mig, en høist elskværdig, velsignet Kone og Sønnen slutter sig saa venligt og tillidsfuldt til mig; dagligt kommer den yngere Brandt her i Huset og har sin lille Pige med, Sara, hun taler lidt Dansk. Hver Morgen efter Kaffebordet, kommer Tyendet ind i Stuen, der læses for dem og synges en Psalme; jeg er gaaet med i Kirke, den episkopale, og det har naturligviis interesseret mig at iagttage Livet og Formen der. Hver Livs Gjerning, hver Læsning, selv mine Eventyr, der daglig læses paa dansk, hollandsk, engelsk etc. efter de forskjellige Tilhørere, drages ind under den christelige Discusion, hvoraf jeg ogsaa lærer mit. Her har, for min Skyld været stort Selskab, ligesaa hos Georg Brandt, hvor næstkommende Tirsdag, hans Fødselsdag, et lignende vil finde Sted; hos os var den gamle Digter van Lennep, som jeg fik til at recitere et hollandsk Digt og den gamle Mand gjorte det med en Ild, en Ungdommelighed der var forbausende; Præsten Hasebroeck der ogsaa har udgivet Digte og mellem disse eet til »Andersen«, læste dette for. Den meest omtalte Forfatter er imidlertid570 Præsten, ten Kate, hans nyeste Digtning »Skabelsen« raser han om i Holland og læser op, ligesom Dickens læser sine Værker. Ten-Kate har derved iaar allerede fortjent 10000 Gulden og hans Menighed, der er stolt af en saadan Mand, bygge ham nu et Huus. Ten-Kate er den som af Alle bedst har oversat mig, men alle hans Oversættelser ere paa rimede Vers, saaledes: Verdens deiligste Rose, Engelen, Sommerfuglen etc. Forleden Middag var jeg hos Ten-Kates Svigersøn, hvor man havde samlet en stor Kreds, der talte, eller i det mindste forstod Dansk. Paa Bordet var en Kage, der da jeg elsker Storkene, var aldeles overfyldt af smaa Storke; midt paa den stod Fortuna med en Fane i hver Haand, en dansk og en hollandsk, paa den danske var skrevet H. C. Andersen og paa den hollandske: Ten-Kate; han improviserede et Digt til mig og udbragte paa hollandsk, særdeles smukt en Skaal for Danmark, som jeg gjengjældte med en Skaal for Holland, særligt den hollandske Literatur, der synes at faae et nyt Opsving ved Ten-Kate. Componisten Verhulst er en stor Beundrer af Gade og dennes Compositioner høres derfor ofte; i Aar er allerede givet: »im Hochland« og Hamlets-Ouverturen, paa Fredag bliver igjen Concert og fordi jeg kommer der vil igjen en Composition af Gade blive opført. I Theatret har jeg været og seet en Ballet, meget praktfuld, men aandelig ringe, hvor er dog Bournonville en Mester! i den hollandske Ballet foregik een Act paa Havsens Bund, der var en Dands af Guldfiske; unge Piger i forgyldt Trichot, forresten som Gud har skabt ; iaften hører jeg for første Gang Meyerbeers »African[e]rinden«, den vil trække ud til 1/2 12 paa Natten. Igaar var det Kongen af Hollands Fødselsdag, her saae festligt ud, Gaderne vare smykkede med Flag, det var dertil deiligt Veir; jeg drev endeel omkring, besøgte alle Torve hvor der solgtes gamle Bøger, men jeg fandt endnu ingen Oversættelser fra det Danske, som jeg kan sende Deres Mand. »Hoe H. C. Andersen zijn Leven vertalt« som Deres Mand ønsker, er ganske ny, den skal jeg skaffe, der er mit Portræt i og to Billeder, eet hvor jeg dandser for Madam Schall og eet hvor jeg sidder i Dickens Stue, omringet af hans Børn, han og Konen staae lidt tilbage.–Med vor danske Consul talte jeg om at faae et Brev for Jonas til Een eller Anden i Japan, han meente det var bedst at tale derom til vor Gesandt i Holland, Bille-Brahe, hvem det vilde være let at faae en Skrivelse fra den udenlandske Menister i Holland. Saa snart jeg i Haag eller Brüssel træffer Bille-Brahe skal jeg tale derom, men bliver det for seent, da gjør Deres Mand opmærksom paa denne Vei; jeg skal imidlertid, naturligviis, tænke paa denne Sag, ligesom ogsaa paa Holberg etc.–Jeg faaer daglig Besøg af forskjellige Danske, der i mange Aar have været bosiddende her i Amsterdam; saaledes kom her i Dag en 70 aarig Herre, Stricker, hvis Bedstefader havde været Commandant paa Kronborg da Dronning Mathilde var Fange der; hans Søster er Fru Beck i Kjøbenhavn. Veiret er nu efter langt Regnskyl og megen storm blevet godt igjen, Luften klar og smukt Solskin; jeg har imidlertid en Deel Gigt i Lemmerne og ondt paa Halsen, saa jeg neppe kan dreie den, forresten er jeg indvortes vel, som altid, vil Theodor sige. Seer De Henrik Scharling, da hils ham fra mig; han vil omstændeligt kunne sætte Dem ind i Livet i mit nye Hjem. Fru Brandt beder mig paa det venligste at hilse Dem! Glæd mig snart med et ikke altfor kort Brev, der lyser op over Familien; jeg hører da om Fru Drevsen er kommet hjem, om hendes Mand har faaet mit Brev fra Utrect, jeg bragte det der selv paa Posthuset.–At »Spanierne« endnu ikke er opført, seer jeg af Dagbladets, der dagligt kommer; jeg kunde ærgre mig over Kranold og Theatret, men det vil jeg ikke. Bed Deres
Mand, naar han seer Hartmann da at hilse ham og fortælle lidt om mit Ophold hos Hollænderne; senere skriver jeg Hartmann til, men min Tid a saa optaget at jeg ikke hver Dag kan skrive Breve; jeg vilde imidlertid gjerne vide paa hvilken Tid Carl kommer fra Rom til Paris; jeg indtræffer der neppe før ved Udgangen af Marts. Gid nu Jonas maatte faae sit Ønske opfyldt at naae Japan og saa hans Forældre maa have ham vel hjemme iglen! hils Louise, ligesom ogsaa Deres Broder og hans Kone, ikke at glemme Oluf og Erland! naar De paa Søndag selv residerer ved Theodors Kaffebord, vil De da lade en Blomsterregn af Hilsener fra mig, regne over Familien, og særlig en Hilsen til Hjalmars Frue. Det vilde more Theodor at komme i Zoologiske Have i Amsterdam, han er ogsaa en Polyp, der ikke rører sig fra sin Jordbund! Hils ham! og nu lev hjertelig vel!
Deres trofast hengivne
H. C. Andersen.
