Amsterdam den 17 Febr. 1866.
Kjære, fortræffelige Fru Grevinde!
Nu har jeg allerede været over fjorten Dage fra Hjemmet og tilbragt i Amsterdam en heel Uge; det er mig en Trang at skrive Deres Naade til, tænke mig hjem i Deres velsignede Kreds og maaskee om ikke ret længe ved Deres Godhed høre, hvorledes Alt der staaer til. Iaftes fik jeg et Brev fra Fru Melchior, der fortalte mig om det storartede Bal i Udenrigsministerens Locale paa Amalienborg; jeg hørte mange Enkeltheder og tillige, at hun havde talt med Deres Naade og om mig fortalt, hvor langt jeg da var paa Reisen; maa jeg nu selv fortælle Lidt om den. Men først min Tak, fordi jeg lededes ved Deres Naades venlige Ord: at jeg nok udenfor Audientstiden vilde blive modtagen af Kongen og Dronningen; det blev ogsaa Tilfældet; de vare Begge, som altid, saa elskværdige og naadige mod mig. Jeg talte især længe med Dronningen og fik sagt Levvel til Prindsesse Dagmar; Kronprindsen var ikke hjemme, men om Aftenen fik jeg Brev om Tiden næsten Dag, han vilde vente mig, og jeg fik da ogsaa ham at see. I Kongens Forværelse havde jeg dertil den Glæde ogsaa at tale endnu engang med Deres Mand, kjære Fru Grevinde!
I det stormfulde Veir lagde jeg Veien over Fyen, var første Gang paa Jernbanen der og reiste næste Dag gjennem Hertugdømmerne; det var med tungt Hjerte og mange alvorlige Tanker, jeg foer denne Vei og saae Preussere og 0sterrigere. I Celle blev jeg et Døgn, saae Caroline Mathildes Grav og et Portrait af hende, saa smukt, meget lignende Frederik den Sjette; jeg har i Danmark ikke før seet et saadant. Regn og Storm har fulgt mig den hele Reise, men paa Grændsen af Hannover og Holland blev det næsten ganske uhyggeligt; det var bælgmørk Aften, alle Lygter blæste ud; jeg sad som i den sorte Nat, Regnen skyllede ned, Vinden hylede. Næste Morgen paa Veien fra Arnheim spurgte en decoreret Hollænder mig - vi havde nogen Tid reist sammen - fra hvilket Land jeg var; jeg svarede: »Danmark«, og da fortalte han: »Andersen fra Danmark ventes i Amsterdam!« Han havde læst det i Aviserne og meente, at det vilde fornøie mig at høre, at jeg der traf en Landsmand; jeg tog den Efterretning som en venlig Velkomsthilsen i det Land, jeg nu besøgte. - I Utrecht blev jeg vel optagen hos min Oversætter Hr. Nieuwenhuis, der er gift med en dansk Dame; Sønnen er Officeer i dansk Tjeneste; her taltes saaledes ogsaa Dansk, og mit kjære Modersmaal gjorde mig det ganske hjemligt der, ligesom ogsaa hos Professor van Herwarden, hvis Kone er dansk. Mine Bøger i hollandsk Oversættelse, ja, selv mit Portrait, hilse de mig fra Vinduerne i Bogladerne. - I Amsterdam blev jeg paa Banegaarden modtagen af Brødrene Brandt, begge danske Mænd og, som det synes, velhavende Kjøbmænd; hos den Ældste boer jeg; han er gift med en af de rigeste Piger her i Byen, og jeg maa tilføie, en af de elskværdigste, meest qvindelige, rigtigt hjertensgode Mødre, jeg kjender. Her er hyggeligt, rigt og godt; de tale Alle Dansk, og jeg har en Fornemmelse af, at jeg er en velkommen Gjæst; allerede een Uge har jeg været her og har maattet love at udvide Opholdet endnu henved Fjorten Dage til. Jeg har ogsaa været et Par Gange i Selskab, og man har været saa opmærksom at samle Landsmænd og dansktalende Hollændere. Jeg har paa Dansk kunnet læse flere af mine Eventyr for dem. Digteren Ten Kate, der nyligt har endt sin store Digtning »Skabelsen«, er for Tiden en af de meest ansete; han har paa Dickens' Maade rundt om i de største Byer læst sin Digtning og derved fortjent, siger man, 10,000 Gylden; hans Meninghed i Amsterdam - han er tillige Præst - bygger og forærer ham et nyt Huus. Han har oversat paa Vers flere af mine Eventyr Jeg var igaar sammen med ham, hvor han improviserede et smukt Digt til min Ære og særdeles varmt udbragte en Skaal for Danmark; den danske Consul var tilstede og flere Dansktalende. En stor Kage havde vi, der, da jeg jo holder af Storken, var ganske besat med smaa Storke; øverst stod Fortuna med to Faner, en dansk og en hollandsk; paa den danske var skrevet mit Navn, paa den hollandske Ten Kates, og under hver Fane var en Lyre. En smuk Skaal blev udbragt for dansk Literatur. Naar jeg forlader Amsterdam og bliver et Par Dage i Leyden, er jeg indbuden af en velhavende Mand, der ynder mine Skrifter, til at boe hos ham, saa at De seer, kjære Fru Grevinde, at jeg bliver utroligt vel behandlet. raften skal jeg for første Gang høre Meyerbeers Opera: »Africanerinden«; jeg kjender slet ikke Musikken, veed heller ikke, hvilke Sangkræfter her er; Ballet har jeg seet i Amsterdam, men den var saare ringe, og jeg savnede aldeles Bournonville, den Smag, den Poesie, han veed at beaande sine Digtninger med. Paa Fredag gives en stor Concert; Musikdirecteuren, en stor Beundrer af vor Landsmand Gade, har indbudt mig, og i Anledning af, at jeger der, vil en Composition af Gade blive hørt.
- - - - - Jeg længes naturligviis efter at høre fra Deres Naade, men er, selvom Brev ikke kom saa snart, forvisset om Deres og Hr. Grevens venlige Sind for mig. Hils ham og alle Børnene, »Fraulein« og Hver i Huset, som har Deeltagelse for
Deres taknemmelige, hengivne
H.C. Andersen.
