The Hans Christian Andersen Center

Dato: 9. februar 1866
Fra: H.C. Andersen   Til: Adolph Drewsen
Sprog: dansk.

Utrecht den 9 Februar 1866

Kjre Ven!

Allerede paa anden Dag er jeg i Holland og for ieblikket i Utrecht; De maa have Brev fra mig, deels af Trang til at tale med Dem; deels af "Egoisme", c: jeg vil gjerne have Brev igjen og det giver De, Snnerne aldeles ikke, med Deres Kone gaaer det i det Uvisse. Jeg reiste da Onsdag den 31 Januar, laae over i Korser; foer paa Jernbanen forbi min Fdeby og naaede i Regn og Rusk om Aftenen Kolding, hvor i Gjstgivergaarden hvert Hul var optaget, da flere Amtmnd,&, Folk der havde med at ordne hvad Skade der var lidt i Krigen, just vare samlede i den gode Stad. Jeg kunde kun faae en Seng i Spisestuen, naar Alle vare til Ro; det gik jeg ikke ind paa og Verten fik da en Handlende til at overtage min / Gjesterolle i Spisestuen. Det var nsten et Hul jeg fik ttved Porten, og da jeg nste Morgen med Diligensen foer til Haderslev var Veien saa slet at vi nr ikke i rette Tid havde naaet Jernbanen. Passagererne i Vognen talte Tydsk med hverandre, men derimod Dansk til mig; jeg saae vore Soldater ved Grndsen, og frst i Haderslev Preusere; i Rendsborg stode sterigerne; De kan tnke Dem i hvilken Stemning jeg reiste gjennem disse to Lande; der var et ieblik jeg var ved at grde. I Altona, paa Banegaarden, da jeg stod og skulde have mit Ti, kom en Tydsktalende med et lille Barn, hun saae paa mig, smilede og sagde paa Tydsk til Barnet, "der er Andersen, der har givet Dig Eventyrene; rk ham Haanden!" Barnet gjorte det, jeg klappede hende paa Kinden. / Jeg blev et Dgn i Hamborg, hvilede ud og spiste til Middag hos en Broder af Henriques hvor der kun taltes Dansk. Nste Dag reiste jeg til Celle for at see Mathildes Grav og trffe sammen med to Danske, en Hr Carstens en og den unge Hr Holmblad, der netop da indtraf der og vilde blive i Celle hele to Dage. Jeg kom en halv Dag tidligere, tog ind i det tidligere bedste Hotel, men som nu har spillet Bankerot; der var usselt; vi tre Danske saae imidlertid Mathildes Gravmle og hendes Portrt paa Slottet, der er aldeles forskjelligt fra det i Danmark, virkeligt smukt, jeg kjbte en Photographie. Holmblad fik sine Forretninger istand paa en halv Dag og meest for at faae ordenlig Mad reiste vi strax nste Dag til Hanover, drak Vennernes Skaal i Danmark i Champagne, / her skiltes vi, mine to Landsmnd foer til Paris jeg mod Holland. Veiret var meget slet, Regnen strmmede ned, Vinden hylede alle Lanternerne blste ud; det var uhyggeligt at sidde i Vognen i dette Blmrke, Toget standsede i den lille preusiske Grndseby Rheine og jeg maatte tilfods, i svre Pels-Stvler, vade fra Jernbanen ind i Byen, hvor jeg i det eneste Vertshuus fik et slet Vrelse og maatte da vente hele nste Formiddag fr et Tog igjen gik, i Regn og Blst til Arnheim i Holland og derfra om Aftenen, i samme Uveir naae Utrecht. Men strax ved Indtrdelsen i Holland havde jeg dog ligesom en Velkomst. I Vognen hos mig sad en dekoreret Hollnder, der daarligt talte Tydsk og spurgte / mig: "fra hvilket Land er De?" Jeg svarede Danmark. Og Manden sagde; "Andersen fra Danmark er ventet i Amsterdam, der trffer De en Landsmand!"- Jeg spurgte ham igjen hvad det var han sagde og han gjentog det. Kjender De maaskee Kjbmand Brandt, spurgte jeg, han venter Andersen. Nei; sagde Manden jeg har lst i Avisen at Deres bermte Landsmand kommer her. Men det er mig! sagde jeg og han trykkede mine Hnder og var meget opmrksom. Det er dog virkeligt en Naadegave af Vorherre at blive en bekjendt Poet, tnkte jeg. Her til Utrecht kom jeg i forgaars aftes og gik strax igaar morges til Professor Herwerden, der er gift med en dansk Dame i Familie med Melchiors, jeg kjender dem fra Kjbenhavn, / der var en rigtig hjertelig Modtagelse, Fruen og jeg talte Dansk, Manden saa deeltagende for os og vort Land; her hrte jeg at Overstteren af mine Bger Hr Nievenhuis (hvis Fader var dansk: Nygaard) boede i Utrech; Herwerden frte mig derhen; Fruen i Huset, dansk fdt, tog glad imod mig; i Stuen hang Ingemanns Portrt og flere Billeder der forestillede Sor. Nievenhuis frte mig til en Literair Hollnder, der kunde tale Dansk og var en Ven af mine Skrifter. Nievenhuis har en Sn, i dansk Tjeneste, der har vret med i Krigen og er blevet forlovet i Fyen, saa at han igjen, som hans Faerfaer, bliver Dansk. Nievenhuis oversatte / under Krigen ehlenschlgers Hakon Jarl og gav Indtgten til de danske Saarede, der blev givet hi Priis, og som han viste mig i Optegnelse, Navne paa de betydeligste Mnd i Holland, der havde tegnet sig, der kom over 1000 Glden ind og han havde en Takskrivelse, som jeg saae, fra vor Minister i Holland Bille-Brahe. Imorgen reiser jeg til Amsterdam, hvor jeg, som De veed, skal boe hos en dansk Hr Brandt, der gjstfrit har indbudt mig, den rde Traad, lad os kalde den: Danebrogstraaden, har saaledes, og vil endnu ikke lnge slippe. Her er i Holland, mrker jeg, en varm Deeltagelse for Danmark. Det er endnu et Land og det skal det, / med Gud, Vorherre, endnu blive. Lad Louise Lind lse dette Brev, og send det derefter til Jonna, det vil vre dem begge mere end en Hilsen, senere skulle de, hver isr, faae Brev fra mig. Glder De mig snart med Brev da send det med Adresse: Mynher A. L. Brandt 507 Heerengraacht by de Huidenstraat in Amsterdam, skrive De frst en 14 Dage senere da veed Eduard Collin hvor jeg er. Hils Deres Kone, Snnerne, som man jo ikke kan skrive til, da de leve udenfor Brev-Gjengjldelsen! hils Fru Beutner og Fru Heiberg! Siig mig om "Da Spanierne vare her" er opfrt.

Deres trofaste

H. C. Andersen.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 13, 659-66)