The Hans Christian Andersen Center

Dato: 3. februar 1866
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

516. Til E. Collin.

Hamburg den 3die Februar 1866.

Kjre Ven!

Mit frste Brev, min frste Hilsen til Hjemmet kommer naturligviis til Dem; men et saadant Brev er ogsaa halv til Deres Kone. Fra Kjbenhavns Jernbane sendte jeg ved Lose mine Blomster til hende, hun fik dem vel? Veiret var ganske godt da jeg kom til Korsr, og jeg fortrd at jeg der havde bestilt Vrelse, men Verten562 sagde at det vilde blse op til Natten, trt var jeg, og saa blev jeg og gik nste Formiddag over Beltet; jeg traf en Broder fra Fru Clasen i Norge, han var saa elskvrdig at gaae med mig til Banegaarden og bre noget af mit Ti, thi der var ingen Vogn. Det interesserede mig at flyve med Damp hen over min Fde, og navnlig laae Odense som aldeles forvandlet, Banen lber tt forbi Slottet; jeg saae paa Stationen at flere kjendte mig. Fra Middelfart gik jeg med det lille Dampskib: Lille Belt til Kolding; en smuk Tour selv paa denne Tid af Aaret; paa fyensk Side laae endnu en563 Skandse fra Krigen. Den bekjendte Krger var ombord. I Kolding var hele Vertshuset opfyldt, da her vare samlede alle de Herrer Amtmnd, etc. der skulde ordne med Skades Erstatning fra Krigen. Der var ikke et Hul i Huset for mig. Eet usselt Kammer, hvor en anden Reisende boede fik jeg og den Reisende var saa hflig at sove i Spisestuen. Jeg laae elendigt; fik imidlertid Besg af min gamle Skolekammerat Hofjgermester von Deurs, der var med i Comiten; en ung, for Danmark begeistret Angelbo, kom ogsaa da han hrte om min Nrvrelse. Bucheister talte jeg med, han var her Secretair. Nste Morgen kjrte jeg med Diligense til Woin; Postmesteren gjorte Alt for at gjre mig det beqvemt og jeg kom i Bivogn med et ldre gtepar fra Middelfart, der da Konen564 hrte hvem jeg var blev meget glad; eet af hendes hieste nsker havde altid vret at see Digteren H. C. Andersen. Hvor Danmark nu slipper stode en Deel danske Soldater; paa den slesvigske Grndse saae jeg endnu ikke til Preuserne; Vesitationen var saare mild, jeg aabnede kun min Kuffert; i Hadersleben var fuldt op af preusiske Soldater og Officerer. Gjstgiveren var en Kelner jeg kjendte fra Fru Raschs Hotel, hendes Kelner Carl; de fleste jeg endnu sae talte Dansk til mig, saaledes ogsaa i Deligensen hvor forresten Samtalen mellem dem indbyrdes var Tydsk. Det var en lang og slet Vei og nr vare vi komne for seent til Banetogets Afgang; i al Hast blev Tiet kastet ind, jeg var i Angst for at ikke Alt kom med. Jeg havde tnkt at tage frste Klasse for ikke at komme i Selskab der kunde saare mig som Dansk, men da det endnu var gaaet godt, valgte jeg anden; der kom jeg i Vogn med en ung preusisk Officeer og hans Frue, nette Folk; de kjendte ikke mig, jeg ikke dem. I Regn og Rusk gik det afsted; jeg fik imidlertid den hele Dag kun et halv Franskbrd og et Glas portviin og leed meget af Mavesmerte. Paa Banegaarden i Altona kom en Mand med en lille Pige, han smilede til mig og sagde paa Dansk til Barnet; rk den Mand Haanden, det er ham der har givet dig Eventyrene. Jeg klappede den lille Pige paa Kinden; kjrte til Hamborg hvor jeg er taget ind i Hotel d Europe, har et smukt Vrelse med Altan ud til565 Alsteren. Iaftes fik jeg da Mad for hele Dagen, i Dag hviler jeg ud og skriver dette, maaskee hrer jeg i Aften Meyerbeers Africanerinde og vil Gud, reiser jeg imorgen til Celle og besger Mathildes Kiste, den har jeg aldrig seet, saa gaaer det, noget langsomt, mod Amsterdam; der er Brandts566 Adresse

Mynher A. L. Brand

507. Heerengracht by de Huidenstraat in Amsterdam.

Hils Deres Kone, Louise, Jonas, Theodor og hele Familien, samt de af mine Venner der sprge efter mig.

Hjerteligst

H. C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost