The Hans Christian Andersen Center

Dato: 10. januar 1866
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Oline Collin, f. Thyberg
Sprog: dansk.

514. Til Henriette Collin.

Basns ved Skjlskr den 10 Jan: 1866.

Kjre Fru Collin!

De skal dog have et Brev fra mig endnu fr jeg selv kommer, et heelt Brev, ikke en Part i Brev til Deres gteherre. Hans korte Skrivelse var venlig og kjrkommen Deres ikke mindre, men nu faaer dog De alene Brevet. Det var en riig Post igaar, Brev fra Dem, Brev fra Deres Mand, deri et fra Forfatterinden Frken Henriette Nielsen og eet fra Fru Serre og endelig eet fra Louise Lind; et ridende Bud fra Holsteinborg bragte mig dertil Brev fra Grevinde Holsten. Det er ikke hver Dag paa Landet at Posttasken rummer saameget Godt til Een. Af Fru Serres Brev erfarer jeg at den forlrffelige, kjre Frken Heinke er blevet lam, hun var det eengang fr i ganske ung Alder. Fru Serre er meget nedbiet og lidende, den ene af hendes gamle Venner og Veninder de pludseligt bort efter den Anden557; selv tnker hun paa Dden som nr forestaaende, hun hoster, sptter Blod og har Smrter i Brystet. Frken Heinke bad mig i sit seneste Brev om jeg vilde lgge Veien over Dresden naar jeg tog til Udlandet, det vilde vre et Livs Moment for Fru Serre, men der paa var ikke at svare, endnu er Saaret hos mig for aabent, jeg kan og vil ikke vre mellem Tydskere. Fru Serre udtaler vel ikke nsket om mit Komme men slaaer smerteligt paa den Streng at vi rimeligviis aldrig mere sees her paa Jorden. Fru Scavenius siger mig at hun er blevet talt til derom, rimeligviis af Grevinde Moltke Hvitfeldt der er Fru Serres Veninde, men Fru Scavenius fler at hun ikke vil kunde virke ind paa mig, jeg gjr det ikke, men jeg lider dog en Deel derved558, det er ikke at skjule. Jeg reiser ikke til Dresden.

Aviserne have igjen bragt mig Skrk; det er virkeligt som om alle onde Aander vare reiste for at standse mig i min Fart til Lissabon, neppe er Sot og Syge nogenlunde borte saa bryde Uroligheder ud i Spanien. Madrid er under Beleirings Tilstand; Prim er i Mancha og Insurgenterne drage mod den portugisiske Grndse, det er netop Veien jeg skal. I det Rre kan jeg ikke kjre med Deligensen og den kjrer vel slet ikke. Bliver Uroligheden ikke standset ndes jeg til at gaae med Skib fra Frankerig til Lissabon, men det kan jeg da ikke fr i Marts559, det er kun den 25de hver Maaned et godt Farti gaaer; dog560 jeg kan jo have godt af at ve mig i at tale Fransk og gaaer altsaa til Belgien, hvor jeg saa lidt har vret og derfra til Paris; dog om alle disse Planer kunne vi tale naar vi nu snart samles. Planerne fie sig efter de Efterretninger Posten bringer. Fredag Aften kommer jeg om Gud vil; maa jeg spise til Middag hos Dem Lverdag Middag? Jeg er meget vred paa Etatsraad Kranold, thi jeg bliver jo holdt for Nar af ham mrker jeg. Hils Deres Mand, Louise og Jonas.

Hjerteligst

H. C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost