The Hans Christian Andersen Center

Dato: 7. januar 1866
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

511. Til E. Collin.

Basns ved Skjlskr den 7 Jan 1866.

Kjre Ven!

Iaftes ved Sengetid fik jeg Deres venlige Brev, det frste i dette Aar, og skrevet i en rar Stemning, tak derfor! Det er meget godt med Efterretningen om hotel garni i lille Strandstrde, havde jeg bare faaet Efterretningen nogle Dage tidligere thi da kunde jeg have erholdt de Oplysninger som ere forndne fr jeg nu seent om Aftenen kommer og holder for Dren; vi vide ikke om de modtage Gjster for 8 Dage kun, og lnger nsker jeg ikke at blive, jeg veed ikke om jeg kan faae Vrelse eller Vrelser til Gaden og hvad jeg daglig har at betale for det eller disse. Dernst hvad jeg giver for hver Kurv Brnde, Lys etc. eller om jeg selv kan holde mig [med] disse og hvad jeg dernst maa give i Drikkepenge. Alle disse Ting skulde553 jeg regne sammen for at vide hvad jeg vinder ved at fltte ind i lille Strandstrde, hvor jeg ingen Udsigt har og ikke Solskin. Da jeg sidst inde i Byen lb om at see paa Vrelser var jeg i tre Hotel garni, men i alle tre var Forskjellen ikke betydeligt, mod Hotel d Angleterre, naar jeg her tog det saa tarveligt som jeg der tog det. Kun i skandinavisk Hotel var en virkelig Fordeel, her kunde og kan jeg erholde to Vrelser paa frste eller anden Sal, paa Sol siden ud til Kongens Nytorv for 24 Rbdlr om Maaneden. Drikkepenge behvede jeg ikke uden srdeles Tilfredshed at give og de enkelte Mad- og Drikkevarer bleve ansatte under det Halve af hvad der forlanges i d Angleterre; jeg var allerede taget der hen under mit Ophold i Byen, havde Deres Kone ikke talt saameget mod Opgangen og i det Hele, med det Blik en Huusmoder har, raadet mig derfra. Fik jeg nu alle Oplysninger tilfredsstillende fra lille Strandstrde, da kunde jeg jo prve det, men der bliver ikke Tid til at erholde disse; mit Brev her faaer De imorgen Mandag, fr Tirsdag kan De da ikke skaffe Beskeed, jeg modtager denne Onsdag aften, og er jeg da ikke tilfreds, kan jeg frst Torsdag skrive ind til Krger om Vrelse og han faaer da frst mit Brev samme Dag jeg kommer; jeg har sagt at jeg vil skrive et Par Dage forud for at faae et godt eller om mueligt samme to smaae Vrelser jeg havde sidst. Lade det staae til, kjre fra Jernbanen lige hen i Strandstrde, synes mig aldeles upractisk; maaskee kan jeg ikke faae et Vrelse jeg nogenlunde synes om og maa betale det samme som i det strre Hotel, dette vilde stte mig i Misstemning de faae Dage jeg er hjemme og det er galt.

Derimod synes det mig prgtigt med at det Hotel findes; jeg vil naar jeg kommer til Byen gaae der hen, see paa det og forhre om Priserne; ere disse da fordeelagtige og det skulde skee, hvad jeg ikke just nsker, at mit Ophold i Byen blev lnger end 8 a 10 Dage, da fltter jeg der ind, eller kan gjre en Slags Aftale om at boe der naar jeg kommer tilbage, om Gud vil det! Alt dette troer jeg De maa finde overtnkt og rigtigt; jeg har i det mindste tilbragt dermed saa godt som hele Natten svnls, da Deres Brev beskjftigede min Tanke meget og jeg vidste ikke ret at tage min Bestemmelse. Men nu stiller det sig dog klogest at jeg tager ind i Hotel d Angleterre og senere derfra seer og hrer mig for. Skulde imidlertid Theodor vilde vre saa elskvrdig paa sin Vandring gjennem Strandstraede at sprge, forelbig, (et Sprgsmaal uden Forpligtelse,) hvad to gode Vrelser, det ene ud til Gaden, koster om Maaneden, og De554 i Deres nste Brev, thi maaskee faaer jeg da endnu eet fra Dem ,ligesaa fornieligt som det sidste, saa havde jeg allerede en Maalestok for de rimelige Priser. Tilgiv nu dette lange Skriveri, men De seer der af hvor meget faae Ord i Deres Brev kan fde i min Tanke og paa Papiret. Det stemte mig veemodigt at lse Frken Bremers Dd! hun var en kjrlig Sjl der ogsaa meente mig det godt; med varm Deeltagelse talte hun om Deres elskvrdige Kone, nu vi sidst mdtes i Stockholm. Herude paa Nabogaarden Borreby hvor Enken Fru Castenskjold, (Marie Hansen fdt Olsen) boer, har vret en trist Juul; tnk Dem, den ldste af Snnerne, der blev gift for et Par Aar siden og styrede Gaarden, er blevet saa forstyrret at de i Julen maatte sende ham til Daare-Anstalten i Aarhuus. Lgen der giver imidlertid godt Haab. Fra O Neill, har De igaar vret saa venlig atter at sende mig et Brev, han skriver at han sikkert venter mig, at i Spanien veed han kun, er Cholera i Santander og at i Frankerige tager den daglig af; men Deligensen har endnu en lang Vei at fare mellem Jernbanerne ved Madrid og Merida, dog555 man holder det vel ud! Han beder mig telegraphere fra Merida til Lissabon naar jeg indtrffer.–

De veed at Kranold nu i fire Maaneder stadigt har sagt at Spanierne om kort Tid skulde paa Scenen; jeg tabte ved Julen Taalmodigheden og skrev ham til at jeg ikke forstod denne idelige Udsttelse og ansaae det for en Uret mod mig; jeg fik strax et venligt Brev tilbage, som jeg igjen har takket ham for, thi han forsikkrede at det ene var tilfldige Omstndigheder og ingenlunde Mangel paa god Villie at Stykket endnu ikke var bragt igjen paa Scenen, men at det nu snarest skulde skee! Hver Lverdag naar jeg lser Ugens Repertoire overbevises jeg imidlertid om, det Hele er kun ls Snak; jeg veed ikke hvorledes jeg skal556 opfatte Etatsraad Kranold, hans Villie og Dygtighed.

Hils Deres Kone, Louise og Jonas, item Theodor. Gld mig med et lille Brev, eller siig til Deres Frue, at hun fik sidst en Skrivelse fra mig! De veed at i Familien er det kun Dem og Deres Kone, der med Brev, synes at tnke paa at endnu lever jeg.

Deres

H. C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost