The Hans Christian Andersen Center

Dato: 1. januar 1866
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Oline Collin, f. Thyberg
Sprog: dansk.

508. Til Henriette Collin.

Nytaars Morgen 1866. Basns ved Skjelskjr!

Kjre Fru Collin!

Et gldeligt velsignet Nytaar! inderlig Tak for Deres Deeltagelse og Godhed for mig i det gamle Aar, jeg veed De bliver trofast, og at jeg ogsaa i Deres Mand har en rigtig prvet Ven, selv om der imellem kommer lidt Termin Stemning eller Forretnings Skygge ind i Ord og Skrift. Jeg skal een af Dagene omfavne ham i et Brev. Jeg fik Deres Skrivelse iaftes. Det var for mig en riig Post. Jeg havde med Fru Scavenius og Brnene i to Dage vret borte fra Basns, jeg lod mig overtale til at flge med til hendes Forldres gamle Gaard Espe, hvor nu hendes Brodersn, Grev Otto Moltke residerer, med sin nydelige, histelskvrdige Frue (Datter af Sehsted-Juul paa Ravnholdt.). Vi blev her to Dage, her var Jagt og lidt Selskab; igaar i en rygende Storm tog vi hjem; Luzia og hendes Broder, samt et Par Fttere kjrte paa aaben Charabanc, Fru Scavenius og jeg i lukket Vogn, men det var ingen behagelig Hjemfart. Paa min Stue fandt jeg for de to Dage en riig Post, frst Deres Brev, derpaa Brev fra Hartmann og Fru Hartmann, Brev fra Jonna Stampe og et meget langt fra Baron Beskov, Aftenen gik med Tegning og Sorte-Peer, derpaa spiiste vi bleskiver og drak Punsch, denne fik jeg i Vrangstruben, hostede og har i Dag ondt i Brystet derefter. Saaledes begynder Aaret. De Andre ere kjrte til Kirke, jeg skriver til Dem Fru Collin og beder Dem stre mine Hilsener ud mellem hele Familien. De skriver at jeg ikke har skrevet Dem et eneste Ord om det Vsentlige i O Neills Brev til mig'ndash;min naadige Frue, behag at lse Brevet igjen og der staaer Alt hvad der er at meddele, lige som Alt hvad jeg endnu kan sige om min Reise. Vr saa yndig at lse om igjen! Jeg skrev da forleden Hr. Etatsraad Kranold til, da jeg saae at heller ikke i den kommende Uge var Spanierne satte til Opfrelse. Jeg skrev at i fire Maaneder var ideligt lovet mig at mit Arbeide igjen skulde komme paa Scenen, at det ikke skete, at jeg ansaae det for en Uret, som jeg ikke kunde forklare Grunden til, da han interesserede sig for mig og Stykket. Jeg fik strax med omgaaende Post et smukt venskabeligt Brev fra Etatsraaden, hvori han forsikkrer at det kun var tilfldige Omstndigheder som havde stillet sig iveien, at Ingen var mig eller Stykket imod og at han nu med al Iver skulde srge for Opfrelsen, der senest var udsat fordi de Spillende forlangt[e] Prver, som der ikke var Tid til at skaffe. Jeg kunde jo rigtig nok have svaret,: hvorfor trkke de gamle Stykker frem551: f Ex den bogstavelige Udtydning, istedetfor at give nye; men jeg svarede kun med Tak fordi jeg nu var beroliget, og forvisset om hans Iver og Beskyttelse.

Fr efter den 8 eller 10 kommer jeg neppe til Byen, kan jeg reise den 20de er det tids nok, thi Martz April og Mai vil vre Opholds Tid nok i Portugal;–Mere her om til Deres Mand. Hils ham og dem Alle hjerteligst

Deres hengivne

H. C. Andersen.

[I Margen: ] NB Hedt, hrer jeg, har jo havdt stort Selskab, hvor Enken Frue Wiehe og Helga Collin vare.

Det stormer i Dag og Sen vender det Hvide udad mod mine Vinduer!

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost