The Hans Christian Andersen Center

Dato: 27. december 1865
Fra: Jonna Stampe, f. Drewsen   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Christinelund d. 27de December 65.

Jeg blev ganske skamfuld, kjreste Andersen! da Deres venlige Brev kom forleden, jeg var jo endnu ikke naaet til at takke Dem for Deres smukke Samling Eventyr, som De var saa venlig at sende mig, og saa kom dertil et fornieligt Brev, der gjorde min Gjld strre. Tak fordi De skrev, jeg lngtes efter at hre fra Dem. Jeg har ofte tnkt paa, at De vist glder Dem over den milde, blde Vinter, der endnu kalder Violerne frem, og naar De, som jeg af Deres Brev erfarer, gjr Udflugter til Landet, er et saadant Veirlig, der endnu ikke har bundet Naturen, dobbel behageligt. Jeg hrte lidt af Bladene om Deres Besg i Sverig og at De havde Glde deraf. Ogsaa fortalte Rigmor mig om Deres Taler ved Slvbrylluppet. Nu tnker jeg, jeg snart faaer at vide om De reiser til Portugal, gid De maatte beholde det milde Veir, hvis det skeer. Det forundrede mig, at De ikke mere havde Deres gamle Leilighed hos Md. Anholm, som jo dog i Aarenes Lb var bleven Dem hjemlig og kjr, og hvor jeg saa tidt tnkte mig Dem, oppe i de venlige Vrelser, med den livlige Udsigt. Jeg kan tnke mig, at De har havt det godt paa Holsteinborg hos de hjertelige Mennesker, der stte saamegen Pris paa Dem, men nu sger dette Brev Dem paa Basns. - Vi have havt en urolig Juul, ikke efter min Smag, men nu trde Brnene til og krve deres Ret, Jeg har allered siddet to Aftener som trolig Vogterske for mine 3 Pigebrn, som jeg tog med til Brnebal, og i morgen Aften skulle de til det 3die Bal, jeg haaber det bliver det sidste i denne Juul. De more dem saa deiligt derved, Brnene, og hvor lang Rigmor end er, er hun dog ganske Barn og morer sig kosteligt ved at danse med en Dreng, der kun er halvt saa hi som huo selv. Astrid er aldeles opfyldt af Balglderne og lgger Planer for at spare Penge til et Bal her, mens Christine, der er saa lille endnu og ikke tager sig ud paa Bal, i Tankerne drmmer at hun gjr Lykke og faaer 20 Bouquetter af Herrene. Nu voxe de jo op til deres Ungdomstid, de kjre Brn, og Livet udfolder sig for dem, Gud bevare dem og fre dem uskadt derigjennem. "Fr Rosen veed af det, er den en Hyben," veed De nok, at De selv siger, og det fler man, naar man seer Pigebrnene 1be op omkring En. Men Gudskelov! for hver Tid med sine store Glder, og Gudskelov for Ungdommen, der tager Livsglden i Arv, naar vi Andre henflytter den til et sikrere Sted end denne Jords Omraade. Den er dog liflig at see paa. - Naar nu denne urolige Juletid er tilende, flytte Omegnens Beboere for det meste til Kjbenhavn, og kun nogle enkelte Familier blive tilbage. Vi leve da et stille og ensformigt Liv, ventende paa det Iyse Foraar; men for den, der ret bliver fortrolig med Naturen, har den altid et Blad, en Blomst tilovers; selv om Sneen dkker Jorden, er der Mos opad Stammerne i Skoven. Og for den, der trnger til indre Liv og til Ensomhed for at dette kan udfolde sig, er just Ro og Ensformighed velgjrende: Tankerne klare sig og Sjlen voxer. Jeg venter dog ogsaa kjr Afbrydelse paa Stilheden, idet Moder har talt om at komme herud i Januar og Fanny Beutner senere hen; begge disse Besg glder jeg mig inderligt til. Levvel, kjre Andersen! tak for det gamle Aar, for gammelt trofast Venskab. Bevar mig det ogsaa i det kommende, og gid De maa have det godt, hvor De end frdes; Vorherre drage Dem mere og mere til sig.

Deres hengivne Jonna Stampe.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus