The Hans Christian Andersen Center

Dato: 22. december 1865
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Oline Collin, f. Thyberg
Sprog: dansk.

505. Til Henriette Collin.

Basns den 22 December 1865.

Kjre Fru Collin!

Endelig kommer da ogsaa et Brev til Dem, det har varet Penge nok fr det kom, men jeg har tnkt som saa, et Brev til Deres Mand er et halvt Brev til Dem og saaledes har De nu faaet halvandet Brev fra mig fr dette bringer Dem min Julehilsen. Sndag Morgen faaer De dette og Juleaften feires om Aftenen; De har Fru Petersen og hendes Brn hos Dem til Aften, hils hende!–Her paa Basns bliver stille Juleaften, kun Otto og en ung Dring-Rosenkrands ere her. Bnderbrn fra Egnen skulle have en stor Middag nede i Folkestuen og derpaa Juletr her oppe i Stuen. Jeg har maattet klistret Figurer til Tret, men disse, faae ikke den Afstning, som de af Meel og Sukker, det er en Erfaring. Den 28 er her stor Jagt og om Aftenen er den halve Omegn indbudt, det er Knaldet i Julen. Gid at jeg under denne maatte erholde Brev fra Lissabon, der gav mig Mod til at flyve afsted, jeg har ikke stor Lyst til at overvintre hjemme. Jeg nsker helst at flyve afsted den 14de'ndash;15de, gaae over Paris og blive 6 Maaneder borte, jeg kom da, om Gud vil, hjem til midt i Juli, kunde da besge Venner paa Landet i Juli og August og i September549 endeligt, slaae mig til Ro og faae en fast Leilighed, som jeg maaskee da selv meublerer og indretter til at der dog kan vre en Slags Auction efter mig naar jeg er begravet. I Flyveposten stod forleden et Digt over den nyelig afdde Forfatter P. L. Mller, der engang var lagt saa meget for Had her hjemme. Han var den Eneste der under Heibergs Ufeilbarlighed vovede at have en anden Mening, han tog mit Parti, ligesom ogsaa ehlenschlgers, og sagde flere Gange Heiberg Sandhed. Jeg hrte i den Anledning engang Fru Gldenborg sige: Hvad er det dog for et slet Menneske, den Mller, der tr angribe min Ludvig? og hele det store Heiberg-Publicum, sagde som hun, Han tr angribe min Ludvig!!!–ehlenschlger og rsted der havde Godhed for Mller spurgte mig: hvad er det for Slethed at Mller har vet? Alle tale om den, men nvne ikke Tingen!, og Tingen var saa latterlig, da den ikke kunde finde Sted, Folk sagde at hans Kjreste, en Sypige, var dd paa Hospitalet og at Mller der havde solgt hendes Skellet. Meget fornuftige Folk, jeg vil ikke nvne dem, troede paa denne Fabel. Mller maatte afsted! i Paris har han vist diet Meget og var tilsidst nsten blind, Digtet over ham begynder saaledes:

Saa gik han da bort, som vi Alle skal bort,

Men i Klokkens Reb blev ei halet,

Der var ingen Vogn, intet Flge sort,

Han dde paa Hospitalet.

Han leved en fremmed i fremmet Land,

Havde hverken Slgt eller Venner,

I Rouen blev jordet den danske Mand,

Men Ingen hans Gravsted kjender.

Digtet slutter med de sande Ord:

Jeg troer, man kan skrive: Han leved, en Mand,

Der bedre var end hans Rygte!

Dersom jeg engang fortstter mit Livs Eventyr skal jeg tilvisse see at belyse ham bedre end hans Samtid. Hils Louise og Jonas, gld mig ret snart med et Brev; jeg fik igaar et langt fra Fru Melchior og fra Fru Henriques, de vare begge henrykte over den sidste Consert i Musik-Foreningen. Hartmanns Musikstykke skal have vret saa stemningsfuldt og Heises Overture srdeles storartet. Mit Lystspil Spanierne kom da ikke paa Scenen igaar, som lovet var. Jeg blev ganske rgerlig da jeg i Avisen saae Forandringen, skaf mig at vide, gjennem Theodor, hvis Skyld det var, at Stykket ikke gik. Jeg vilde idag have skrevet et lille Alvors Ord til Etatsraad Kranold, thi der er en Grndse for al Ting; i fire Maaneder er der nu hver 14 Dag sagt mig: i nste Uge vil Stykket blive opfrt!; jeg opgav imidlertid at skrive, eftersom det just er Lverdag i Dag, og jeg kan maaskee

til Aften lse det ansat i nste Uge, saa er der Intet at sige mod Kranold, jeg venter altsaa paa det opstillede Repertoire!

Veed De Noget om den italienske Opera der kommer i Casino, da siig mig det; Fru Scavenius interesserer sig for den, og er det virkeligt en god550 Opera, tager hun en Maaned tidligere til Byen end Bestemmelsen frst var. Hvorledes har Jonas det? Tog han sig det nr med Forchhammers Dd? Jeg veed ikke ret hvor lidt eller meget han havde med ham at gjre. Tnker Edgar paa Bryllupi dette Foraar?–Den lille Bog: Grave Guld-ble vil jeg nok bede Deres Mand sende mig i Krydsbaand, det kan ikke koste stort! Nu tak for det gamle Aar!

Deres taknemlige

H. C. Andersen.

Tekst fra: H. C. Andersens Brevveksling med Edvard og Henriette Collin