The Hans Christian Andersen Center

Dato: 18. december 1865
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

503. Til E. Collin.

Holsteinborg den 18 December 1865

Kjre Ven!

Tak for Deres venlige Brev! tak fordi De saa snart skrev og allerede gav mig Oversigt af min Formues Omstndighed; ja fra den er der da ikke noget iveien for Reise til Udlandet. Maa jeg nu kun, og det snart, fra O'Neill erholde gode Efterretninger om Sundheds Tilstanden, der give mig Mod til at reise, Lysten mangler ikke og det vilde vre kjedeligt skulde jeg efter den Omfltten og Logeren i Hotel etc. igjen maatte krybe i Sneglehuus hjemme og vente paa en fjernere Tid. Conferentsraad Forckhammers Dd overraskede mig, den ventede jeg ikke! den ene kaldes bort efter den anden og saa pludseligt; man trder selv i Rkke og maa vre beredt. De taler i Deres sidste Brev om at de fr mig og om den Sum jeg har alene i Deres Hnder, om ikke da stax at forlange den udbetalt; hvor kan den Tanke opstaae hos Dem at jeg skulde forlange Sligt, naar det i mindste Maade kunde genere!!! men De der nu ikke engang fr jeg, den frste af os to der kaldes bliver jeg, og saa har De Testamentet under Hnder. Jeg gad vist om De vil finde det saa godt og fornuftigt, som jeg nsker det maa vre. Jeg har den Tro at kommer jeg ud denne Gang, da der jeg ude, bliver jeg hjemme trkker det nok lidt lnger ud.–See det var nu om Dden, nu til Livet igjen. Jeg har ret levet tilfreds og glad disse otte Dage, havdt det rigt og hyggeligt; gid jeg altid saaledes kunde bo og bygge, da brd jeg mig mindre om at flyve afsted. En Mngde Breve havde jeg at skrive, til disse er Tiden benyttet, jeg har, med dette iberegnet, skrevet ikke frre end 18. I Dag, efter Frokosten, kjrer jeg til Basns, mit frste Brev derfra vil nu blive til Deres Kone, som endnu slet ikke har hrt fra mig. Hils hende, Louise og Jonas, item monsieur le professeur T. Collin, beed ham lgge Mrke til hvorledes der er Huus ved Opfrelsen af Spanierne, Stykket staaer da endelig ansat til Fredag, men det er ikke heldigt at det gaaer sidst paa Aftenen. Send Hilsener til Rosenvnget, der hen skal jeg nu snart ogsaa sende Brev. Jeg har her paa Holsteinborg truffet en Ven, eller Bekjendt, af Viggo, nemlig Lieutenant Jrgensen, der voltigerer med min lille Gudsn Christian-Christoph.

Det har vret en voldsom Storm hele Ugen igjennem, men forresten deiligt Veir; Svanerne synge fra Fjorden det lyder som Snaddren-Gjen og Klokkeklang. Lev vel!

Deres hengivne

H. C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost