The Hans Christian Andersen Center

Du har sgt p: kjrlighed

G til frste fund  Tilbage til sgeresultaterne

Dato: 23. april 1838
Fra: Henriette Hanck   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Odense d: 23de April 1838

Da jeg modtog Deres sidste venlige Linier gode Andersen ! flte jeg Trang til strax at besvare dem; men opsatte det dog af flere Grunde, det skulde man egentlig aldrig gjre, der indtrffer da som oftest Forhindringer naar man lngere hen vil udfre sit Forst, og disse Forhindringer gjre en rgerlige eller slve .

Jeg har ofte tnkt paa Dem siden Deres sidste Brev, ja nsten ngstet mig lidt fordi De jo dengang ikke var vel. At Deres Ildebefindende skulde vre Indbildning som De siger det beskyldes for troer jeg ikke, jeg anseer Dem ikke for meget nervestrk, og nrvesvage Mennesker fle sig jo ofte i hj Grad angrebne uden egentlig at kunne sige hvad de fattes. Viser Folk en Deeltagelse og Omhu troer jeg at man gjr Alt for at vise sig ret strk, (idetmindste er det Tilfldet med mig); men ville de ignorere vor Svaghed, hvorved jo Mange troe at helbrede den, saa bliver jeg f. Ex. mismodig og klynkende ! Deres russiske Dampbade har jeg en Angst for; men det maa Deres Lge vel forstaae. Dog De er maaskee rask igjen, og hjertelig kjed af al min Sygesnak. Det var smukt af Dem at De tilskrev mig den Aften inden De havde modtaget mit Brev og jeg takker Dem ret derfor! Hvor kan dog De have den Flelse, at De endnu intet skulde have udrettet i Deres Konst, og dog hvem der strber efter det Hjeste maa vel undertiden mangle Tillid til sin Kraft, selv Christus forsagede jo eengang nr Maalet. Konsten forekommer mig som noget hjt og helligt derfor tr jeg nok nevne ham og Dem i et Aandedrt ! De nsker at De turde tro hvad Fr Brmer siger om Deres Konst, om Deres Arbeider, jeg forstaar jo bedmme om hun har Ret; men jeg synes jeg kan fle at hun maa have det. "Saa er jeg ikke taknemmelig mod Gud ikke god og uskyldig nok!" siger De. Herre Gud, Smaasvagheder og Egenheder have vi jo Alle og hvem der selv har Flelsen deraf er dog sikkert et godt Menneske det er idetmindste min Trst naar jeg har feilet.Bladet med Deres Portrait har Hempel lovet at skaffe, men det varer noget lnge, skjndt han anden Gang er bleven mindet om at forskrive det. Kalkar der er et af de opmrksomste og tienstvilligste Mennesker jeg kjender, bragte mig forleden: "Die Harfe der Scalden! ", som De vel selv har seet, den var ikke heelt opskaaren, men jeg fik dog den korte Biographi og de fleste af Digtene lst, der jo ere tagne deels af Phantasier og Skizzer deels af Skyggebillederne, det forekommer mig som om: Den fremmede Fugl og: Hvile paa Heden ere bedst lykkedes55. Naar Tydskeren siger at Deres Navn har en god Klang i hans Fdreneland tror jeg at han efter sin Aand og i sit Sprog har villet stte det lige saa hjt som Franskmanden Marmier og den svenske Forfatterinde i deres mere poetiske Stiil. Hvis vi sees til Sommer faar jeg jo Lov til at kigge i Fr. Brmers Breve, det vil ret interessere mig. Hvor der har vret mange deilige Ting paa Udstillingen, tak fordi De fortalte mig derom jeg vilde have givet ret meget til at jeg kunde have besgt den et Par Gange; men det vil vel neppe nogensinde falde i min Lod maaskee engang naar min Begeistring er lige saa uddd for Konsten, som for de fleste andre Ting. Tilhrer det Portrait Jensen har malt af Dem Fr Bgel - det forekommer mig som om jeg engang har hrt det sige. De staae da endnu ret hjt i hendes Gunst siden hun saa nydeligt erindrede deres Fdselsdag, jeg kan godt lide Konen for den Idee med Brystnaalen. Deres Skilvagt som Skuespiller Benzon fremsagde her56, gjorde megen Lykke, han har en smuk, dyb Stemme og har sikkert forstaaet hvad han sagde. Abrahamson57skal inde hos Thomsens have instrueret Jfr Andersen i Dronning Christines Rolle siger man58, og jeg tror at det er sandt. Thomsens gjre sig ellers meget latterlige ved deres overdrevne Enthousiasme for Jfr A Mad. T kjrte med alle Skuespillerne til Nyborg for at flge hende59, og nu da Selskabet er i Frederits er hun for anden Gang reist derned fra sine Brn og sit Huus for at besge den lille Henriette som hun kalder hende, og see hende spille, er det ikke naragtigt. T. vil jeg nu slet ikke tale om, han glemmer Alt for Jfr A. Gud veed om det Iykkes dem, og hendes vrige Beundrere at stte hendes Debut igjennem paa det kongelige Theater. Anlg har hun vistnok meget; men en styg Tale? og Syngestemme. Herzes "Flugt til Sproge" gjorde da ingen Lykke, det var ogsaa en Idee greben i Flugten; imidlertid bliver da Theaterdirectionen hngende ved de ny Decorationer, medens Stykket formodentligt om kort Tid bliver henlagt.

Der er en ikke glad Tone i Deres sidste Brev, som har bedrvet mig, jeg lnges nu meget efter Deres Bog, gid den maa vise mig at De ikke er alt for tungsindig stemt, og dog gjr det mig ikke saa ondt, som naar De fortller mig: "at der er en evig Kamp i Deres Sjel, at De fortres af rgjerrighed!

" Hvorfor vil De give den sande Konstners trst efter Uddelighed dette slemme afskrkkende Navn? Den virkelig rgjerrige er i mine Tanker et meget ulykkeligt men ogsaa skrkkeligt Menneske, fordi den hjeste Grad af Egoisme er ham egen, Alt om ham maa tjene og smigre hans Lidenskab ellers har det intet Vrd i hans jne, hvem der ikke hylder ham er hans Fiende; hans Lidenskab der snart bliver en fix Idee tilintetgjr enhver af hans bedre Flelser. Gjenstanden for hans Kjrlighed er ham ikke et Vsen hvis Lykke han vil skabe og derved selv vre lykkelig, det smigrer hans Egenkjrlighed at vise Verden hvor ganske hun hnger ved ham, hvor afhngig hendes Lykke og Tilfredshed er af hans Smiil, eller mrke Mine. Kjrtegner han et Barn er det ikke fordi han har Flelse for det; men fordi han vil vinde dets Forldre der kunne vre ham til Nytte. Hans Stolthed der i Begyndelsen ledsagede rgjerrigheden er borte, naar han ved et lavt Smigeri eller en krybende Opfrsel kan stige nogle Trin opad. Halvdelen af hans Medborgere misunde, den anden Halvdeel ringeagter ham. Ingen holder af ham, hans Venner forlade ham efterhaanden, og i sin Ddstund har han ikke et trofast Hjerte at hvile sit Hoved til, og kun en leiet Haand tillukker hans jne. Nej De fortres ikke af rgjerrighed kjre Andersen! De nsker kun at udtale for Verden hvad der boer i Deres Indre, at erkjendes af den ! Den rgjerrige vil kun frygtes og beundres! De nsker, for at bruge Fr Brmers Ord i Livet som efter Dden at "dufte som en oplivende Vaarvind i Menneskenes Hjerte". Det maa jo vre en mild kjrlighedsfuld Flelse der indgiver Dem dette nske, Deres Aands Strben gaar ud paa til Fuldkommenhed at udvikle de store Evner Gud har nedlagt hos Dem for derved at vise ham Deres Taknemmelighed. De vil aldrig kunne nedvrdige Dem til at krybe for de Store husk paa hvor lnge De betnkte Dem paa blot at gjre Ranzau Breitenburg en Visit. De har ikke stdt Deres Venner fra Dem, vi holde jo Alle saa oprigtigt af Dem. Nei De fortres ikke af rgjerrighed! Naar alle Deres andre Venner bilde sig ind at kjende Dem bedre end De selv gjr hvorfor maa jeg da ikke ogsaa have Lov dertil? Vr ikke vred paa mig om jeg har udtalt mig for frit, tilgiv mig det, og vr god imod mig, det har jeg fr vret mod Dem.

Den 18 April bliver der jo givet et Skuespil for Damer i Studenterforeningen, var det det De engang skrev mig om at De arbeidede paa? Spillede De selv med? Idag er det Foraar i Odense, skinner Solen lige saa varmt i Kjbenhavn, lnges De vist efter at flyve ud jeg vilde ret inderlig nske Dem det; til Breitenburg bliver det jo ikke? Grev Ranzau har vel for jeblikket intet kunnet udvirke for Dem ellers havde vi dog vist hrt lidt derom; men saa har han jo dog gjort hvad han kunde, kan maaskee en anden Gang vre heldigere, og De har ikke den bittre Flelse at have taget Feil af Manden.Nyt er her intet uden Ddsfald. At Karen Knudsen endelig har udstridt har De vel seet af Thomsens Avis60 . Kaja Plum har vret meget svag i Vinter og er det endnu. Kammerraad Bekker er nu kommen sig efter sin Brystbetndelse. Ida Hansen har De vel talt med i Hovedstaden, hun er der med Fr S fra Broholm61 , saa De kan have den Fornjelse at hilse paa dem Begge. Nu er jeg nok slem? Den 4de Mai reiser Caroline med Deligencen hjem, maaskee vi da hrer lidt fra Dem.Paaskeferierne have angrebne mig, som De vel nok kan hre paa den matte Tone i mit Brev. Gusta var i Balslev hos Selchiers. Tante Ida her ude og sygt! nu ligger hun i Hjemmet af Nervefeber. Tante Au har holdt Auction62og vret paa Landet derfor har hun ikke skrevet, hun er for endeel undskyldt; men en anden Gang lover jeg intet paa hendes Vegne. Vil De ikke nok sende indlagte Linier til Fr Ljeg betnkte mig et jeblik paa hvem jeg skulde bebyrde med at besrge et Brev Dem eller hende, Udfaldet af min Betnkning blev som De seer til Fordeel for hende. Lev nu vel min gode Broder Andersen, glem ikke Deres ssterlige

Henriette H.

(Langs Randen:) Det er jo en Fornjelse med den lille Guddatter blive Fr Drewsens Brn ikke jaloux paa den lille Cousine. Hvad siger Viggo ja han er vel saa stor nu at han snarere bliver skinsyg paa Oncle Andersen, naar denne stikker ham ud hos Cousinen.Levvel !Mange hjertelige Hilsener fra Alle.

Tekst fra: H. C. Andersens Brevveksling med Henriette Hanck 1830-1846.