The Hans Christian Andersen Center

Dato: 1. oktober 1865
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

497. Til E. Collin.

Stockholm den 1ste October 1865.

Kjre Ven!

Det var et rart Brev jeg fik fra Dem denne Gang; det er dertil det eneste jeg endnu har faaet og rimeligt viis faaer, thi jeg bliver neppe mere end nste Uge endnu her i Stockholm, her er alt for urimeligt dyrt; det er langt over det Doppelte af hvad jeg tidligere har betalt her; men saa er rigtignok ogsaa Alt meget bedre; men at betale 9U Dansk for et enkelt535 Vrelse i tredie Etage og give 5 Rdlr Dansk for en Vogn ud til Ulriksdal og tilbage, (ikke en Miil er det) hrer til de Ting der gjr mig et Ophold mindre behageligt. Veiret er mrkeligt smukt og det har lige til igaar og i Dag vret srdeles varmt, alle Folk sige de neppe kunne mindes Sligt. Henriques reiste herfra, hjem, imorges; de ere henrykte over Opholdet; og Naturen er jo ogsaa srdeles smuk, Stockholms Beliggenhed den skjnneste jeg kjender, med Undtagelse af Constantinopel.

Frken Brmer har vret inde at besge mig, hun har bedet mig ud til sig paa Landet hvor hun har en Eiendom Aosta, men det er en lang Vei, frst til snes, saa til vogns og jeg er bange at der paa denne Aarstid, hvor den mrke Aften alt begynder Klokken sex vil blive mig kjedeligt og saa tager jeg ikke derimod. Beskov er nu endelig kommet til Staden, jeg spiser hos ham i Dag. Aron David boede i Hotellet hvor jeg boer og reiste med Henriques og mig op til Upsala[;] han var meget oprmt og jeg fandt ham elskvrdig. At De og Deres Kone skulde gjre Reisen herop i nste Aar var noget han og jeg vare enige om. Nu veed De det! En festlig Middag havde jeg her hos Grev Hamilton der er Landshvding og gift med en Datter af Digteren, Historikeren Geier; her var Erkebispen, der ogsaa hdrede mig med Besg, her var den gamle lrde Frijs, og han havde sine danske Ordener paa, jeg blev saa hjerteligt modtaget og om Aftenen havde Studenterne indbudt mig. Der brndte brogede Lamper Danebrogen vaiede, Studenternes Ordfrer holdt en Tale til mig536 og et smukt Digt blev oplst; svenske og danske Sange sjungne og da jeg om Aftenen gik hjem blev jeg ledsaget med Sang. Det var en forunderlig sydlig smuk Aften, blikstille, Stjernene funklede og Maanen i N kastede lange Straaler, men foran, nordpaa blussede Nordlyset. De sang i Gaarden hvor jeg boede og skiltes fra mig med Hurra, jeg blev saa forunderlig bld, saa ung igjen. Da jeg Aftenen derpaa kom til Stockholm laae Skrivelse, jeg var nste Dag kaldet til Kongen til Taffels paa Ulriksdal. Ganske magelst hjerteligt blev jeg modtaget, Kongen selv viiste mig Slottets Vrelser, prsesenterede mig for Dronningen. Kongen forrede mig et Par af sine Bger og sit Portretkort. Jeg fik af ham Papirs Cigar, da de andre Cigarer vare forstrke. her var saa privat gemytligt og godt. Dagen derpaa var jeg hos Prinds Oscar. Den Ligefremhed, den Hjertelighed, al den Godhed og Venlighed var nsten for meget; og ligesaa hjemligt om jeg tr sige saa, var det paa Dronningholm hvor Enkedronning[en] indbd mig til Taffels. Jeg kom med Dampskibet derud, men det var da gaaet fr jeg efter Taffelet havde seet hele Slottet, hvor Prinds Oscar frte mig om, men saa fik jeg en Vogn fra Slottet, saa jeg ganske prgtigt agede ind. Hvad jeg her fortller maa, for Himlens Skyld, ikke komme i Bladene, det vekker kun Misundelse mod mig og kan stilles op paa en for mig mindre behagelig Maade. Theaterintendanten har givet mig en af de bedste Pladse i begge de kongelige Theatre og jeg kan i Mellemacterne gaae og vere oppe paa Theatret, hvor jeg taler med venlige, hflige Mennesker. Jeg har allerede hrt flere Operaer, Den sorte Domino, Den hvide Dame, Fidelio og Faust; den sidste gives ligesaa godt, om ikke bedre i Kjbenhavn og Scene Arangementet, der er af Bournonville havde jeg ventet mere af. Holst har virkelig skildt537 sig godt herfra. Den skjnne Helene har jeg ogsaa seet og hrt, det er et fransk Kankan Stykke med Kneipe Musik538; dette maa De gjerne sige Edgard, men maaskee han skriver for Folketheatret og saa tr det jo ikke siges. Den skjnne Helene er en morsom Studenter Comedie'ndash;for Mandfolk. Kammerherre Sick som i Stockholm representerer Danmark, har jeg nesten ikke kjendt fr, men jeg synes godt om ham, han er srdeles opmrksom mod mig, som jeg i det hele taget fler mig ganske modtaget som en Bermthed, og dog'ndash;Dem siger jeg det, jeg fler mig slet ikke glad, det er utaknemligt, men jeg forstaaer meer og meer hvor tomt, hvor Boble agtigt al Glands og Bermmelighed er. Jeg har lst, og det meer end paa kjbenhavnsk Dansk, at jeg er saa forfngelig, jeg troer det ikke.–Nu flyver jeg hjemad, maaskee sydpaa, det er underligt ikke ret at vide hvor man skal boe og bygge, de og begraves, stort mere end ti Aar har jeg da ikke til den Begivenhed. Jeg skal nu, imidlertid, hjembringe fra Sverrig niagtig Dagbog over hvad Reise og Ophold koster her for en Maaned, meer end det Doppelte vil det ikke koste Dem og Deres Kone, og herover og herop maae De! siger David og jeg[.] Det er halvanden Dags Reise til Stockholm, men hjemad kun et Dgn. Her er malerisk smukt, her er Sangens Hjem, og vort Modersmaal er forstaaet. Hils Deres Kone! dette Brev er ogsaa til hende, hils Jonas og Louise! fra Upsala har jeg Hilsener. Glder De mig med Brev endnu da send det til Legationen, er jeg afsted, da veed Kammerherre Sick at sende det til mig hvor jeg er.

Deres trofaste

H. C. Andersen.

Tekst fra: H. C. Andersens Brevveksling med Edvard og Henriette Collin