Dato: 26. juli 1865
Fra: Henriette Oline Collin, f. Thyberg   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

492. Fra Henriette Collin. Hellebæk Onsdag Aften Klokken strax 11[26/7 1865]

Kjere Andersen!

Jeg sidder og vænter paa Edvard og Jonas som skal komme fra Kjøbenhavn og jeg er inderlig trang om Hjertet ved Tanken om hvad Budskab de vil medbringe fra vort Hjem hvor Gusta, som De veed, boer og hvor hun saavidt vi Mennesker kunne see vil ende sit christelige kjerlighedsfulde Liv.–Igaar blev der telegraferet efter Arthur, for hans Skyld antager jeg, thi Gusta er ligegyldig for Alt hvad hun tidligere har levet for.

Tak fordi De gik ind paa mit Forslag at søge at vække Interesse for Ilia hos den grevelige Familie, det er jo dog muligt at der vil blive udrettet lidt til hendes Trøst og Hjelp uagtet Een Yttring af Grevinden, som De i Deres Brev gjentager, nedslog mit Haab ligesom den forekom mig noget uforstaaelig.–»Hun beklagede nemlig at Ilia F ikke var ene da der saa lettere kunne gjøres noget for hende, nu var der 6 Børn og det var altsaa en heel Familie som skulle hjelpes«–dersom Ilia var ene træ[n]gte hun ikke til Hjelp saalænge hun kunde arbeide paa Een af de mange Maader hun ville have at vælge imellem, det er netop paa Grund af de 6 Børn hun trænger til at gode Mennesker ville hjelpe hende til Føde Klæder og Varme, hun selv giver dem jo sit Liv, sine sjælelige og legemlige Kræfter, sin Nattero og alle sine Tanker.–

Nu kom Edvard og Jonas hjem, Gusta ligger med Iis paa Hovedet og phantaserer stærkt, hun kjendte dog Edvard, men der er neppe nogen Tvivel om at hendes Tilstand ender med Døden, Hendes Sygdom er en Hjerne Atrophie'ndash;

Sophie Pedersen er hos os i denne Tid, og hendes Moder har vaaget flere Nætter hos Gusta og er dem vistnok en trofast Støtte, ligesom hun var det for Bedstefader.–

Jeg ville nok ønske at De kunde rigtig lære Hellebæks Skjønheder at kjende, kjere Andersen, her er vidunderlig deiligt paa de forskelligste Maader'ndash;For mig flyver Tiden, for Herrene gaaer den med Fiskeri som

Edvard og Jonas morer dem fortræffeligt med, Theodor kjeder sig adskilligt og jeg minder ham stadigt om at det samme gjør han i Kjøbenhavn om Somren.–

Bliv ikke vred for de mange Klatter i mit Brev kjere Andersen og tag til takke med disse Hastværks Linier fra

Deres Jette Collin.

Edvard siger jeg skal sende mit Brev til Christinelund'ndash;hils der fra mig saa mange mange Gange.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost