The Hans Christian Andersen Center

Dato: 11. juli 1865
Fra: Edvard Collin, Henriette Oline Collin, f. Thyberg   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

487. Fra E. og Henriette Collin.

De hrer til den Slags Folk, om hvilke Fritz Jrgensen sagde, at de ere slemme til at ligge Mrke. Fordi jeg i mit Forretnings-Brevthi det var kun et Svar paa et bestemt Sprgsmaal ikke omtaler de tilsendte Photographier, giver De mig et Hip (eller Hib), som virkelig er ufortjent. De veed selv, hvormeget det morer mig at have netop denne Portrait-Samling saa talrig som muligt. De synes derhos at have forarget Dem over, at jeg ikke udtrykkelig skriver, at den svenske Bergmann ikke reprsenterer os; men mit Svar var dog tydeligt nok, at Udenrigsministeriet ikke kunde give Dem Anviisning paa Nogen, til hvem De i den bevidste Anledning kunde henvende Dem; paa den anden Side er det jo ogsaa ligegyldigt, om B. har overtaget Forretningen; thi hvis De kjender ham saaledes, at De kan vente hans venskabelige Raad og Oplysninger, saa kan De jo godt gjre det, skjndt han kun er svensk Reprsentant.

Den Photographi, som idag ankom, er efter min Mening den bedste som Portrait. Efter Ansigtets Udtryk at dmme maa jeg antage, at det er taget forinden De fik det af Dem omtalte Std (Plen i Kjdet). Med inderlig Glde gjenkjendte jeg strax Deres veltrufne Buxer; paa det hire Been er imidlertid en Fold indad, hvorefter jeg maa antage, at Buxerne ere tagne af efter Stdet. Billedet indeholder forvrigt den Mrkvrdighed, som vel er undgaaet Dem, da De vender Ryggen dertil, at der i Muren findes 5 Kopsteen over 2 Lbere.

Dette er en Tegning af det Hul, som jeg nylig paa Landet hos Greve Lerche slog paa mit Skinnebeen, og som meddeles til Sammenligning med Deres eget Hul.

En Nat, medens vi ventede paa Postvognen i Bellinzona, gik jeg op og ned af Gangen i Hotellet; da viste sig pludselig i en Dr en ngen Engellnder med det Udraab: Monsieur il est impossible de dormir ii, quand vous promenez comme a! Denne Scene gjenkaldtes i min Erindring ved Deres Beskrivelse af Hotelopholdet i Randers.

Qvoad familiaria, da er Alt ved det Gamle. Herom vil De ialfald faae bedre Underretning af Jette, som skriver imorgen. Idag otte Dage haaber jeg med Guds Hjelp at komme med Familie til Hellebk, hvortil jeg glder mig meget.

Deres

11/7 65

E. Collin.

Det maa vre et meget morsomt Brev Edvard har skrevet til Dem kjere Andersen, idetmindste loe han selv hjerteligt medens han skrev det. Jeg finder det store Portrait meget godt men det lille paa Trappen synes jeg ikke om og hvorfor er der saa mange af dem? jeg synes at de mange Mure og stenede Omgivelser virker forstyrrende paa det som er Hovedsagen og det er H C Andersen jo dog Det store er baade ligt og levende og hyggeligt De havde jo rigtig sure Dage kjere Andersen ved at reise om saa forpint paa flere Maader og jeg kan begribe hvor let De aandede ved atter at fle Dem indenfor Frijsenborgs gjestfri og rige Mure.At jeg glder mig ved Tanken om Deres Mde med den unge Christiansfelder kan De begribe Egentlig kan han jo takke mig for at den Glde bliver ham tildeel, thi som hans skjulte Velgjrerinde har jeg jo virket hvergang jeg mindede Dem om ham og hans ubetvivlelige Lngsel efter Brev. Deres Angst for hvorledes han vil tage sig ud eller hans personlige Optrden tror jeg er ganske undvendig, thi naar man veed om et Menneske hvad De, og altsaa ogsaa Grevens Familie, veed at han er et sandt christelig alvorligt Menneske og dertil en brndende Fdrelandsven, saa veed de meer end nok til at kunne oversee hvad der mulig - eller rettere rimeligviis mangler ham i ydre Politur.

Nu kommer altsaa touren til Manderstjernes! Hvornaar skriver De altsaa til hende kjere Andersen? De er vel forberedt paa at jeg, naar De kommer hjem, daglig vil minde Dem derom, derfor synes jeg at De for Husfredens Skyld skulle gjre det strax Med mindre De for at undgaae mine Plagerier reiser til Portugal. Jeg troer ikke at De gjr det.

Og nu lidt om Familien Om 8te Dage tage vi til Hellebk og saa flytter Alle Gotliebs over i vore Vrelser for at Gusta skal kunne komme i Luften uden at besvres af de uendelige Trapper Ingeborg tager til den Tid til Jonna Om Gusta skal jeg kun sige at hendes Tilstand er hist forunderlig, thi man kan tale i timevis med hende uden at fle nogen Forandring ved hende, og dog er hun ikke sig selv og kan undertiden foretage sig Ting der er heel besynderlige hun seer elndig ud og forekommer mig som hensvindende. Hendes kjerlige blide Sind er uforandret det Samme, men for Alt hvad hun ellers har levet og virket for er hun nu egentlig fuldkommen ligegyldig, ligesom hendes Begreb om Tiden er heelt uklart, hun vil ganske vist modtage Deres Hilsen med Fornielse. . . .

I Sndags blev Edvard og jeg anholdt af Eckardt som vilde vide Deres Addresse, han talte med Henrykkelse om sin Reise til Paris og Vien og da jeg spurgte ham om han havde reist alene svarede han med tragisk naivitet, Ja hvad skulle jeg gjre? Scharff var jo i Norge!Jeg tror at jeg blev rd i Hovedet, Han seer temlig jammerlig ud. Ligesom jeg igaar ville slutte min lange Skrivelse til Dem kjere Andersen blev jeg afbrudt ved at Ilia Fibiger traadte ind af Dren, hun kom fra Cultusministren som hun havde takket for den sdvanlige aarlige Hjelp af 120 R. og han sagde hende ligefrem at hun ikke oftere kunne gjre sig Haab om den og at han antog at det kun var Hensynet til hendes 6 Brn hun denne gang havde at takke derfor.Hendes Forfatter Stolthed lider formelig ved slige Ord, hun, som havde troet at hendes Aands Brn rigeligt skulle kunne ernre de 6 legemlige som hun har paataget sig at srge for. Hendes Stilling vil om ikke lang Tid blive fortvivlet og da hun sad hos mig, oplst i Taarer og den smerteligste Angst for Fremtiden, havde jeg kun det at sige hende at den Tillid til Vor Herre, som i Aarenes Lb har givet hende Mod til at antage sig de Mange smaa forladte Stakler, nu da det seer saa sort ud, maatte staae sin Prve, thi dersom hun i dette ieblik hengav sig til sin Sorg og navnlig til Angsten for at spise sig mt (som hun fr har gjort) saa var jo Alt tabt, thi saa bliver hun, som dengang var Tilfldet, snart alvorlig syg.

De kan sagtens ikke begribe kjere Andersen hvorfor jeg fortller Dem Alt dette, uagtet jeg ingenlunde tvivler om Deres Deeltagelse for enhvr Bedrvet men min Plan er dybere end den at vkke en ieblikkelig Stemning og min Bn til Dem er om De vil fortlle den christelige velgjrende og rige Familie De lever hos, om Ilia, og hendes Liv fra den Dag hun ringede paa Porten til Almindelig Hospital og begjrede at passe cholera Syge da Ulykken var paa sit Hieste og udfrte sin Gjerning paa Hospitalet indtil hun selv fik Cholera530, til nu da hun sidder i sit lille fattige Hjem med 6 af de mest forladte smaa Piger mellem 1 og 8 Aar, NB de fleste af dem har hun taget som spde. Skulle der saa,under hvilkensomhelst Form blive rakt hende en hjelpende Haand, sas tr jeg indestaae for hendes levende Taknemlighed. Hun ahner ikke hvad jeg her gjr og har De imod at vre Overbringer af min Bn saa er disse Linier at betragte som uskrevne og jeg beder Dem om Forladelse for min Anmodning. Lev vel kjere Andersen og skriv snart til

Deres Jette C.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter