The Hans Christian Andersen Center

Du har sgt p: +Andersens +Hus

G til frste fund  Tilbage til sgeresultaterne

Dato: 27. juni 1865
Fra: H.C. Andersen   Til: Jonna Stampe, f. Drewsen
Sprog: dansk.

Frijsenborg 27 Juni 1865

Kjre Jonna!

Det er paa Tiden at jeg skriver til Christinelund; mine Tanker ere der saa tidt, men hvad har det at betyde, naar Du der ikke see Sort paa Hvidt derfor; i Dag vil jeg skrive, snart har jeg jo vret over en Maaned fra Kjbenhavn. Jeg fli lige til Basns, da var det deilig varm Sommer, men der kom en Storm der knkkede Grantrerne i Haven og blste Sommeren febersyg; imidlertid fik jeg en Deel bestilt, Brev-Gjld er min strste, nsten eneste Gjld, thi taknemlighed er jo ogsaa Gjld, jeg fik en Deel Breve fra Haanden og begyndte endelig efter mange Tider paa et nyt Brne Eventyr : "Lgtemndene er i Byen, sagde Mosekonen", som nu her paa Frijesenborg er endt, ja to nye til ere skrevne, nemlig: "I Brnestuen" og "Guldskat", jeg vil nsten haabe og tro at jeg til Nytaar kan levere et nyt Hefte i Eventyr og Historier, hvori jeg da optager det ldre "Slvskillingen", / Det er nu paa tredie Uge at jege er her paa Frijsenborg hvor jeg har det saa godt som et Menneske kan faae det hvor Rigdom og Hjertelag raader. Jeg lever som en Prinds, for at bruge et gammeldags Udtryk og jeg fler mig srdeles oplagt til at bestille Noget. Greven er saa ligefrem og god, dertil saa driftig at det er en Glde at see; den ene smukke Gaard reiser sig fra sin forfaldne Tilstand efter den anden, Slottet selv hvor vi boe har endu kun een Fli ny, men til September tager Familien til Byen og da paa et Aar, vil et nyt Frijsenborg, efter Professor Meldals Plan, reise sig og det bliver isandhed kongeligt. Imidlertid kan jeg dog ikke uden en Slags Veemod tnke paa at den smukke gamle Deel, hvor jeg nu boer i de lange Gange der, alle ere forsvundne, naar jeg, om Gud vil, igjen kommer her, og jeg gaaer da i Stuer og Sale: "bedre, skjnnere maaskee"! Grevinden som jeg talte med derom, har den samme Flelse og naturligvis strkere, thi her i disse Stuer levede og lever til nu hun og hendes Mand, lykkelige Dage. Det er isanhed to herlige Mennesker, som jeg / troer ret skatte og forstaae hinanden; Brnene ere saa naturlige og livsfriske. Der er Meget hos Grevinden, der ligner Dig, kjre Jonna, dog nsten mere det Aandelige end det Ydre, som jo saa mange finder Ligheder i. Jeg bliver her til paa Fredag, har da lovet at besge Pastor Kahrs i Hem. Han er gift med Kammerherreinde Neergaards Datter og de skulle leve saa lykkeligt i deres lille nydelige Prstegaard. Der bliver jeg tre Dage og flyver saa til Fyen, hvor jeg paa Glorup hos Moltke-Hvitfeldt haaber at erholde Brev fra Christinelund, det sendes over Nyborg. Fra Lissabon har jeg faaet to Breve fra vor Danske Consul, Portugiseren Oneil, der som Dreng var i Huset hos Commandeur Wulffs og hos hve, det vil sige hos Oneils Forldre, Jette Wulff var i Besg hele to Aar; han har indbudt mig at komme til sig. October er i Portugal den smukkeste Maaned, men kommer jeg der maa jeg overvintre, der er jo uvist hvorledes jeg vil fle mig tilfreds saa / lang Tid i en fremmed Familie, hvis Sprog jeg ikke kan tale. Reise over den spanske S, har jeg aldeles ikke lyst til og med Diligense gjennem Spanien, frygter jeg for at jeg ikke holder ud, thi der kan ikke gjres mindre Farter, eftersom der ikke findes Bivogn. Dertil kommer nu at der ikke synes saa ganske roligt i Spanien. Hils din Mand og alle Brnene; bring Elise, Holger og Baronen min hjertelige Hilsen. Baron Christian troer jeg at have lovet mit Portraitkort, er det saa, da giv ham vedlagte med venlig Hilsen og ligesom hils i al rbdighed, hans unge Frue, jeg beklager at jeg i Kjbenhavn ikke fik hilst paa hende. Min srdeles rbdige Hilsen glemmer jo ikke at bringe Fru Baronessen. Bjrnson er nu i Kjbenhavn for at arbeide; jeg fik forleden et lille Brev fra ham, han skrev deri om: Da Spanierne var her: "Deres Arbeide har begeistret mig; den frste Act er det fyldigste og friskeste Digt Danmark har skrevet paa mange Aar; de to siste vilde jeg have i een!" Hvorledes dette lader sig gjre veed jeg ikke. Han tnker at lade det opfre i Christiania. Lev nu vel! Glde og Lykke i Ghjem og Hjerte.

Med gammelt trofast Sind
H. C. Andersen

Tekst fra: H.C. Andersens Hus