The Hans Christian Andersen Center

Dato: 13. juni 1865
Fra: Edvard Collin   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

480. Fra E. Collin.

De har vist allerede i et Par Dage ventet Brev fra mig, kjre Andersen, men De veed, hvor ophngt jeg er i Terminens isr de frste Dage.

O Neills Brev flger tilbage, efter Forlangende. Indbydelsen kan jo ikke vre venligere end denne er.

Men hvad i al Verden skal jeg sige om Valget mellem reise og ikke reise.

Det kan ikke nytte at jeg siger, hvad jeg vilde gjre. Jeg kjender meget godt Reise?Angst, d. e. naar nogen af mine Kjre forlader mig, da fler jeg Angst for dem og udmaler mig allehaande skrkkelige Muligheder; men jeg kjender ikke til Angst for min egen Person. Var denne reise tilbudt mig og jeg ellers kunde, og naar jeg vidste Mine i de efter menneskelig Beregning trygge huuslige Forhold, da ordnede jeg mine jordiske Forhold her hjemme (de himmelske brer man med sig paa Reisen)–og jeg vilde reise strax med god Fortrstning og den bestemte Villie at tage Verden som den falder og forresten more mig saa godt som muligt. Men De er nu engang anderledes. Den Smule Forskjel i Alder er intet, men Deres Nervsitet vkker Betnkeligheder, som jeg ikke kan finde alddes ugrundede. Vi ville springe over de strre Ulykker, som Sygdom eller Dd, der ene staae i Guds Haand; men lad os betragte Deres Ophold i Familien fra alle Sider, ikke alene fra den frste Modtagelses venlige. St, at de indbyrdes bleve kjede af hinanden? Om der er eller kan blive nogen vielig Sympathi, som kan gitre et 4 Maaneders Ophold i Huset behageligt, er jo uvist. Sprog, Sder og Levemaade ere uvante for Dem; selskabelig Omgang kan De ikke vente uden maaskee hos nogle Tydskere.

Skal Deres literre Production komme i Betragtning, da venter jeg rigtignok noget meget bedre af Dem herhjemme, end fra Portugal. Men det er maaskee kun min Smag.

Reise?Anstrngelsen troer jeg, at De overvurderer. De kan jo tage Distancerne i mindre Portioner, om det ogsaa koster lidt mere. Og De har jo i Grunden en udmrket Helbred; Deres Nervsitet slaaer Dem ikke ihjel, den plager Dem kun. Men jeg er meest bange for, at De i den lange Tid skal kjede Dem i de lange Aftener og savne de vante Ansigter. Er De ude over den Betnkelighed, br De neppe lade Dem afholde ved Tanken om Anstrngelse og Sygdom. De er naturligviis ikke et Skridt nrmere ved disse Bemrkninger; men det sagde jeg i forveien; der hrer hvad man kalder Fiduz til, naar man gjr en saadan Reise, og uden den br De ikke tiltrde den; det er min eneste Mening.

Oekonomiske Grunde kunne ikke hindre Dem. Deres Status forbedrer sig jo Aar for Aar, uagtet Deres kostbare Reiser. De eier jo nu c. 12,000 Rdl.

p. scr. Dette Brev har jeg nu lst hit for Jette og Theodor. De vare enige om, at dette Brev ikke kan siges at indeholde noget Raad; men Jette siger, at De Vil blive fortvivlet om Aftenerne, og Theodor siger: Hva Fanden vil han gjre den Reise for.

Deres

13 Junii 1865.

E. Collin

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost