The Hans Christian Andersen Center

Dato: 31. maj 1865
Fra: H.C. Andersen   Til: I. P. E. Hartmann
Sprog: dansk.

Basns den 31 Mai 1865.

Kjre Ven! Otte Dage har jeg allerede vret fra Byen, det er Tid at jeg sender Brev til Dig vil jeg snart vide hvorledes Du og din Frue have det! Forrige Onsdag fr fem var jeg oppe og fr syv stod jeg i Banegaarden, bruste saa afsted, gjennem den friske grnne Skov ved Ringsted og Soro, skottede, med mange gamle Tanker i Hjertet, over Sen til Ingemanns Huus, hvor han nu ikke lnger er at mde, I kom saa halv to til Basns. Jeg fik mine to vante Vrelser ud til Sen og her var Sommervarme; jeg strakte mig ret, hviilte oven paa det urolige, Trdemlle Liv i Kjbenhavn og nsten hele Ugen blev Sommeren her, men saa kom igaar Storm og Vind og den Kulde den frer med. Det er en underlig Mai vi have iaar, den har bragt baade Sommer og Efteraar. Inde i Kjbenhavn har jeg slet ingen Ro; afsted, altid afsted! ud af min solbelyste Stue op og ned af Gaderne, neppe et Brev faaer jeg Tid at skrive, men saa snart jeg kommer paa Landet kan jeg sidde den lngste Deel af Dagen i Stuen, skrive Brev paa Brev, ligge paa Sophaen og overvldes af Tanker, der voxe og dufte naar jeg saa lber et Par Gange gjennem Haven. Jeg har paa mit Bord Heines, samlede "Werke", jeg lser daglig i dem og har snart heelt gjennemvandret dem; det er flere Aar siden jeg sidst gjorde denne Vandring, men denne Gang fler jeg mig mere tom derved end tidligere; jeg veed intet kortere at sige derom, end hvad [jeg] igaar saa omtrent skrev til Eduard Collin2 om denne Lsning: "Heine er en vittig Sladdrer, ugudelig og letfrdig og dog en virkelig Poet. Hans Bger ere Elverpiger i Flor og Silke, der mylre af Uti, saa at man ikke kan lade dem frit lbe om i Stuen, hos paakldte Mennesker." - Det er raat og uforskammet saaledes som han taler om Jenny Lind, hvem han aldrig har hrt. Han spotter over hendes Jomfruelighed, denne "Primadonna immaculata", og mener at hun ikke tr trde op i Paris hvor man ikke bryder sig om "Jomfrueligheden", men om Stemmens Malm og Klang. Igaar var Valgdag i Skjelskjr, som nok over hele Landet. Her gik Holstein-Holsteinborg af med Seiren bragt ham af 792 Stemmer; medens Valgherrerne stred og strbte, rasede her en sand Orkan, Sen vltede store Blger og spritede Brnding over Feddet; Trerne ruskedes saa det knagede i dem og imorges, da jeg kom i Haven, saa jeg store Graner revne op med Rod, eller knkket over som var hver af dem kun en Svovelstikke. Kirsebrtrerne ere saa krammede at Bladene hnge visne og den meeste Frugt ligger stret hen over Jorden. Kornet, klages der over, har ogsaa lidt. Jeg gaaer idelig og hiver og hoster. Min Forkjlelse har lagt sig paa mit Bryst og synes det er et godt Sted at vre, den vil "ikke bort uagtet jeg smrer den med brunt Sukker, som jeg ideligt gaaer og gnaver paa. Iaften ender da Saissonen jeg gad nok hre "Figaros Bryllup", isr, for at hre den unge Hansen, hvis Stemme har saa ungdomsfrisk Klang at jeg selv bliver ung ved at hre den. Jeg vil da haabe at Du arbeider paa Saul og at Du ikke er "Ravnefader" til at slippe ham. Saul skal bre dit Navn ud i Verden det forudsiger jeg. Du og din Frue flyve vel nu nrmest i Pintsen ud til Fru Madsens Feeslot/ hvor under Kirsebrtrer og hie Ribsbuske, de musikalske Tanker komme som syngende Lrker med Stem[me]gaffel og kritisk Kniv flyvende og faae Dig til rigtig at bestille Noget. Skulde Du i Pintsen ikke komme derud, saa kan Du og din Frue, thi ogsaa hende gjlder dette Brev, stte Eder ned og kaste Runer paa Papiret, det man kalder et Brev, det viser at I ere rigtige gode Mennesker og det skal man vre i Pintsen, saa vel i Byen, som paa Landet. Hils Fritz fra mig og det kjre, gldelige gtepar ude ved "Sen". Naar jeg var vis paa at jeg kunde blive saa lykkelig som de to synes at vre det, saa giftede jeg mig strax, uagtet jeg maaskee er for ung til endnu at vove sligt. Ved det unge Par ved Sen tnkte jeg nu egentlig paa Winding og Klara, men i det jeg tnker, lfter sig endnu et Par Lykkelige, ogsaa derude ved Sen, Emil og Bolette. Jeg rgrer mig over at jeg ikke fr jeg fli ud fik deres "lille Verden" at see, det unge Hjem med de unge Hjerter. Lad nu snart en Opera derude fra tone i Verden; vort lille Land, det ldste Rige i Europa, er blevet saa beskaaret og lidet, at vi Alle maa bygge og reise i Kunsten en Pyramide Musiker, Billedhugger, Digter og Videnskabsmand, saa at Danmark endnu kan se es vide om. Lev nu hjertelig vel!

Din trofaste H.C. Andersen

Tekst fra: H.C. Andersens Hus