The Hans Christian Andersen Center

Dato: 30. marts 1838
Fra: Henriette Hanck   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Fredag d: 30te Marts [1838]

Hvis Posten ikke vil vre alt for seendrgtig, haaber jeg at disse Linier skulle gjste Dem paa Deres Fdselsdag, nske Dem en glad Dag i Nrheden af hvad der er Dem kjrest og et lysere Blik paa Fremtiden, end jeg tror De er i Besiddelse af ! De siger at De har godt af mine Breve, det har gldet mig inderligt, og hvis jeg torde tro det vilde jeg idag usynlig vre tilstede, (om det lod sig gjre) for at see om der virkelig viser sig en tilfreds Mine paa Deres Ansigt naar Postbudet bringer Dem den lille Pakke fra Deres fyenske Sster. For at gjre mig fortjent af Efterverdenen har jeg arbeidet en Tavle til Dem som De ikke maa forsmaae; men give Vrd ved at optegne de flygtige Ideer paa den, der sikkert ofte paatrnger sig Dem, og som maaskee ellers vilde gaae tabt inden De faaer Pen og Skrivetj samlet sammen. Lov mig at De vil gjre mig den Glde at bruge den, og ikke gjemme den til Stads, dertil er den ikke smuk nok, og gjr De mig den Sorg bliver jeg saa fortvivlet, at jeg til deres nste Geburtsdag strikker Dem 6 Par Uldsokker, og det er dog virkelig en altfor prosaisk Maade at hylde en Digter paa ! Jeg lover mig ret meget af Deres nye Bog, deres Eventyr have altid interesseret mig srdeles; isr: den lille Havfrue der efter Improvisatoren har tiltalt mig meest af alt hvad De har skrevet, der er en saa forunderlig Duft over disse Arbeider, jeg kan ikke sige hvad det er; men noget guddommeligt er det vist der maa fortrylle Alle. "Lykkens Galocher" er satirisk siger De, jeg holder meget af Satire, thi jeg holder meget af at lee, Sarcasmer derimod give mig en uhyggelig Flelse, og jeg faar altid Medlidenhed, ikke med dem de gaae ud over, men med Forfatteren der har skrevet dem, og dog er jeg ikke fri for undertiden selv at vre lidt bitter; men denne Flelse gjr mig saa ulykkelig at jeg gjr alt for at forjage den. Tak fordi De vil sende mig Deres Bog, det er saa smukt af Dem, og jeg tller alt Dagene til at den kan komme. Mon det dog ikke skulde vre tnkeligt, at jeg engang kunde faae Deres Levned at lse, maaskee i den tydske Oversttelse af: "Spillemanden". Jeg vil glde Louise og Grevinde B med at denne Oversttelse kommer, de have begge lngtes saa meget efter Deres ny Roman; men derude see de jo ikke en dansk Bog.

De kan tro jeg blev ikke mindre glad ved Deres sidste Brev end De ved mit, jeg var saa forknyt den Aften fordi jeg for et Par Dage siden havde faaet at vide, at Gusta i Sommer reent har stukket mig ud hos Fr. Lesse, det har gjort mig ondt, meget ondt; kan De huske, at jeg engang nskede, at jeg maatte faae Fr. Lesse at see, uden at hun saae mig. De lo dengang af mig; men havde jeg ikke Ret - Jeg kan ikke bebreide Fr. Lesse, at jeg ikke har svaret til det Billede hendes Indbildningskraft maaskee har dannet sig af mig, det er jo ikke hendes Skyld, at jeg ikke er elskvrdigere, o, jeg var ogsaa ret keitet da hun var her i Sommer, jeg flte det nok; men kunde dog ikke vre anderledes! Jeg veed ikke hvorfor jeg har fortalt Dem hvad jeg her har skrevet, jeg fortryder det igrunden. Lov mig at De aldrig om Talen nogensinde hos Fr. L skulde falde paa Gusta eller mig vil yttre Dem om hvad jeg her har fortalt, det vilde vre mig gyseligt imod. Giv mig Deres Haand derpaa! Saa nu er jeg rolig! Jeg vil idetmindste ikke ved en utidig Klage, (og det gjennem en anden), forspilde min Ret til den Rest af Godhed og Interesse, som jeg dog endnu tror hun har for mig. Det er jo herligt at De bliver modeleret! Ja det vilde have gldet Bedstemor meget at see Deres Buste ! Er det paa Cabinetskakkelovnen vis a vis for Kongen at De har tiltnkt den Plads? Ja, der er den jo rigtignok hjt placeret, saa hjt at vi smaae Mennesker slet ikke kunne see op til den. Det er venligt af Dem at De vil bringe os den til Sommer gid vi da Alle ret maa samles med Glde, og Timerne ikke blive Dem for lange her; nu har De ikke Lykkesholm mere35 , og i det lille graae Huus bliver det Aar for Aar stillere og stillere eftersom Beboerne blive frre og ldre: "Les jours se suivent, mais ils ne se ressemblent pas"36! Dog til Sommer blive vi jo endeel samlede, saa maaskee de gamle Dage gaae igjen! De siger at jeg har sendt Fr L en Novelle37 , (et galant Navn hvormed De dber min ubetydelige Efteraarsskizze), som De ikke maa lse. "Hvem siger det?? " Andersen selv? Mit sletskrevne overstregede Manuscript vil neppe andre end en Sster have Taalmodighed til at dechiffrere, Caroline har lst det hjt for Fr L ; men jeg har bedet hende ikke at lade det komme ud af sine Hnder, da jeg maa skamme mig over at det ikke er penere og ordentligere behandlet, skulde det nogensinde faae en bedre Form, vil jeg ikke undvre Deres gunstige eller ugunstige Dom over det, der for Strstedelen vil bestemme dets Vrd i mine jne, thi jeg tror, nej, jeg veed at De vil give mig Sandhed. Endskjnt De efter Deres Yttringer ifior Sommer er meget strengt dmmende hvad de stakkels Forfatterinder angaae, er jeg alligevel saa indbildsk at tro, at De for Ssterens Skyld ikke hos dem Alle vil henregne det til Mangel paa Kvindelighed, naar de mangengang, deels ndes, deels ledes til at gjre et Skridt Verden i Almindelighed fordmmer. Dog, jeg glemmer at jeg skriver et Geburtsdagsbrev der ikke br vre trttende for Modtageren.

Deres vakkre Asylsang har jeg tilladt mig at give mine smaae Elever en Afskrift af, de have lrt den udenad og ere meget glade ved den. "Er den trykt?" spurgte de mig, da jeg sagde: nej, vilde de endelig vide hvor jeg da havde den fra, og flte sig meget smigrede paa mine Vegne da de hrte at jeg havde den fra Forfatteren: "Hvor det er deiligt stort lille Jfr." sagde Lica38 "at Digteren selv har sendt Dem den !" De kan ikke tro hvor disse Brn ere elskelige, og hvor deres friske Naturlighed er vederqvgende, jeg kunde nsten nske at de aldrig blev ldre. Hvad det angaaer at De endnu intet Brev har seet fra Tante A maae De ikke lgge hendes gode Villie, men vel hendes Skjdesynd Langsomheden det til Last, hun har over i to Maaneder havt deres Spillemand oppe, som hun dog forlngst har lst, jeg har krvet den flere Gange, men hun har altid bedet mig bie nogle Dage fordi hun gjerne vilde have den ved Haanden naar hun skrev til Dem, for desbedre at kunne betegne de Steder hun yndede meest; dog vi komme aldrig til et Resultat ! De beder mig knibe hende i Armen, dertil har jeg for megen Respect for min Tante, modsige alle hendes sthetiske Bemrkninger. Ja laan mig Deres Svada; trde hende paa Foden saa hun ammer sig, har jeg saa store Fdder?

Bi til jeg faar Deres Galocher, jeg haaber da det er Lykkens, at det ogsaa vil blive Deres, og at De med Forsigtighed vil udtale Deres nsker! Bede Christian vre doven i Skolen, det behves desvrre ikke! Jeg har lst Deres Brev for Tante, tilbuden hende at tage hendes Balle Papir i min Pakke, endnu i Dag vret hos hende for at minde hende derom, hun kan ikke blive frdig; men med nste Brevpost faar De ganske bestemt Brev. Jeg siger med Jane Knudsen "Mld ikke noget om hvad jeg her har sladdret for saa gaar jeg fra det!"

Jeg tilgiver Dem Deres Smil over min slette Politik det var vist velfortjent, gid jeg den 2' April kunde pynte Deres Portrait med det ! Det er saa underligt siger Moder at ses det i Virkeligheden saa bevgelige Ansigt hnge der saa roligt. "Det generer mig nsten naar jeg spiller galt siger Gusta thi det forekommer mig som om Andersen hrte det. Jeg har saa mange hjertelige Hilsener og Lyknskninger til Dem fra Alle her hjemme, der vil sikkert ingen af os glemme at mindes Dem paa Deres Fdselsdag medmindre det skulde vre

Deres Sster Jette. Her er intet Nyt !

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost