The Hans Christian Andersen Center

Dato: 16. marts 1838
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Hanck
Sprog: dansk.

De er god og elskelig, at De saaledes skriver mig til og skriver et langt Brev, det er saa ssterligt smukt, jeg har saa godt deraf og takker Dem ret af Hjertet. I Dag mdte jeg tilfldigviis, den unge Boge15 , eller hvad det er han hedder, Studenten, som overvintrede i Odense og som De skrev mig til, skulde bringe mig Brev fra Tante Augusta, jeg spurgte ham om dette, men han havde intet, og forsikkrede at han havde netop spurgt hende om hun ikke vilde have et Epistel besrget. Vil De nu knibe hende i hendes fyldige Arme! vil De modsige hende i alle hendes sthetiske Bemrkninger! vil De trde hende paa Foden, saa hun mmer sig! Vil De faae Fru Guldbrand til at ngte sig hjemme ! bede Christian vre doven, saa han bliver Skolens Fux & &, hun har fortjent Alt ! Jeg har skrevet Hr Seborg16 til, et nydeligt Digt at han er en Engel, han har Ret i Alt, og har altid havdt det. Glem ikke at fortlle Tante Augusta det, for nu er jeg vred, intet kan undskylde hende, intet bringe Forsoning, uden et Brev paa en Balle-Papir. I Mai, tnker jeg De skal faae den nye Bog af mig17 , den kommer rimeligviis til at bre Navnet: Lykkens Kalosker, en rigtig Soldat; det har Zombien gjort, tre nye Digtninger af H. C. Andersen . Det frste er et Eventyr og vistnok det meest satiriske jeg har skrevet, og noget af det Phantastiske i vor Litteratur. Det er et Par Kalosker, som have den Egenskab at man med dem kommer hvor hen man vil og i hvad Tidsalder, samt hvert hit udtalt nske bliver opfyldt, og dog bringer denne Lykke kun Ulykke; jeg arbeider endnu derpaa, ret Kapitellet er tilbage i Kong Hanses Tid, et andet foregaae i Maanen, et tredie paa Hospitalet, et fjerde inde i Hjertet paa Folk o s v. En rigtig Soldat, kjender De jo? "Zombien" er det Digt, Jomf. Ryge vandt saa stormende et Bifald ved. Navnet betegner Negernes Nisse. Man anseer det, for det meest gemytlige Digt jeg har skrevet. Til Sommerforestillingerne overstter jeg Raimunds bermte Folkecomed[i]e: der Verschwender18 , dog det har De vel allerede lst i Bladene. To Oversttelser af "Kun en Spillemand", er anonceret i Tydskland jeg har lovet en Boghandler i Braunsaveig, som har skrevet derom, at give en udfrligere Skizze af mit Liv, end den der staaer i Revu des deux mondes, den skal staae foran i Spillemanden19 . I denne Tid bliver jeg modeleret; der kommer en lille, Rigsdalers Buste af mig. Bare den kre Bedstemoder havde faaet den at see. Dersom den lykkes, bringer jeg Dem den i Sommer, den faaer vel Lov at staae paa Kakkelovnen? Endnu, midt i Marts Maaned, komme dagligt svenske Slder, de fire Mile over Isen, paa Gaden seer man svenske Bnder og Studenter. I Sommer venter jeg slet ikke det teer op! egentligt skulde jeg vre fortvivlet ved denne spidsbergske Vinter, men det hjlper jo ikke at jamre. Jeg finder derfor Vinteren interessant. ehlenschlgers Oluf den Hellige har jeg seet20 . Frste Act er meget fortrffelig, anden Act kjedelig, tredie ligesaa, men Slutningsscenen, hvor Thors Billedet knuses, har srdeles Efect. Fjerde Act har flere smukke Scener, isr een mellem Fru Heiberg og den lille, fireaars gamle Axel Fredstrup21 , der siger sine Replikker godt; Slaget, som ender denne Act er et scenisk Mestervrk. 80 Mennesker slaaes paa det frygteligste. Femte Act er inderlig mat og handler om Jertegn ved Olufs Lig. Overskou siger en heel Deel i Dagen, men det skal De ikke troe, som et Evangelium; han holder af ehlenschlger og kan ikke skille Mennesket fra Digtervrket. En ung Dandserinde, Jomf. Nielsen22 skal deputere i Paludan Mllers nye Drama Fyrste og Page23 , det er en net lille Pige, der er isr mrkvrdig for sin Uskyldighed og Blufrdighed. Jeg synes godt om hende og har hun Talent, som Fru Heiberg troer, da skal hun have den qvindelige Rolle i "Der Verschwender", som jeg overstter, ellers bliver det Fru Heibergs. Af ldre Stykker vente vi: Lodoiska24 , Hemmeligheden25 og Sargino26 ; af nye: Fyrste og Page, Lynet27 , Valdemar Atterdag28 , Fornuftgiftermaalet No 229 , Sybilla Templet30 , Jdinden31 , Flugten til Sprog32 og Puritanerne33 . I Musikforeningen bliver snart en stor, brillant Consert vrd at hre. Jeg har skrevet en lille Sang for Brnene i Asylet, her er den:

1.

Hr Spurven derude,

Den sang ved Rude:

Kom ud I Smaa !

Kom ud dog af Skolen,

Klart skinner Solen,

Lege I maa !

Snart paa Foden, snart paa Knet,

Ja paa Hovedet selv vi staae;

Vi med Spurven fli fra Tret,

Havde vi bare Vinger paa.

2.

Hvor kan det dog vre,

Ikke vi bre

Vingerne smaae ?

Men naar vi er fromme

Kan De vel komme?

Bare de maa !

Da vi flyve vil over Byen,

Flyve langt der i Verden ud,

Flyve hiere op end Skyen,

Op til Himmelen og Gud !

Fra Rantzau-Breitenburg hrer jeg ikke et Ord, mit Besg faaer han da heller ikke, skjndt det stter han vel ikke stoer Priis paa. Deres ssterlige velmeente Raad om Benzon34 , fik mig til at smile. Han spiller Kort med Prindsen og det gjr hundrede Andre spille han da med Kongen! det er vist en meget skikkelig Mand, men Indflydelse, vre Een til at protegere en Kunstner, nei - Odense er 22 Mile fra Kjbenhavn ! vr ikke vred paa mig for mit Smiil, det er ganske uskyldigt. Jette Wulff har bestemt ikke skrevet de omtalte tydske Noveller. Jette Hanck har derimod sendt Fru Lsse en Novelle, som jeg ikke maa lse. I Dag er jeg, som De nok fler, ikke ret oplagt til at skrive Breve, men jeg skriver dog dette sammen for at kunne vente paa eet fra Dem. At Deres Tante skulde skrive tnker jeg nu ikke mere paa, hun har nok med Hensyn til mig opgivet den almindelige Hflighed, dog denne Replik skal ikke aftvinge hende et Brev, jeg har nogle af hendes ldre Epistler de lser jeg imellem og bilder mig da ind at jeg har Brev fra hende, men saa maa hun rigtignok finde sig i, at jeg synes hun gjentager sig selv. Hils Deres kjre Forldre. Gid at de kom lidt herover til Byen naar Vaaren opliver os! siig mange smukke Venligheder til de odenseiske Venner og bring Sstrene min bedste Hilsen.

Deres broderligt sindede H. C. Andersen Kjbenhavn den 16 Marts 1838

Tekst fra: H.C. Andersens Hus