The Hans Christian Andersen Center

Dato: 4. januar 1865
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

474. Til E. Collin.

Basns den 4 December 1864. [C: 4/1 1865]

Kjre Ven!

Det var venligt af Dem og ligner Dem saa ganske, at naar det berrer Forretnings Sager skriver De strax og giver Besked, saaledes fik jeg snarest Brev fra Dem. De har opgivet mig min, for ieblikket, staaende Formue og Aarets Renter af samme; at Renterne fra Sparekassen ikke er anfrt, forstaaer jeg ligger i, at disse glide der over i Capitalen. Deres Udtalelse om at De oftere har tnkt paa at overfre, som jeg forstaaer, en Deel af min lille Formue, paa en Livrente, er jeg ikke for ieblikket enig med Dem i, dermed vil jeg endnu hellere vente; desuden finder jeg det meget ringe at en Livrente, det vil sige naar den der kjber den er 60 Aar, som jeg nu bliver det, kun giver det Dobbelte af almindelig Rente, hvor Capitalen beholdes; der maa, synes mig tages betydeligt Hensyn efter den Tid man kan vente at Livrenten vil vre at hve. Dog det er ikke vrd at skrive videre om denne Sag, da jeg ikke nsker dette Arangement. Ivrigt Tak for Deres velvillige Tanke!–

Nu ere vi da inde i det nye Aar, og jeg kan klarligt tnke mig at den Forandring der ved Tingenes Gang er indtraadt, er for518 Deres Virksomhed, i det De som oftest var for overvldet af Forretninger, nu fler Dem ligesom kommet ind i en for lang Ferie, men just med den Friskhed og Virkelyst De har, veed jeg, De vil vide at tage fat, og have meer end nok til Gavn og Glde at gjre; det vil bevare Deres Sundhed og Humeur. De smiler maaskee af hvad jeg her skriver,–nu, det nsker jeg helst. Julen herude gled stille hen; at her en Dag har vret Jagt, som jeg ikke tog Deel i, var ikke videre fornieligt; imorgen Aften skal her spilles privat Comedie, paa hvilken der har vret flere Prver, er heller ikke morsomt, isr naar jeg daglig seer i Aviserne Faust og atter Faust opfrt inde i Byen, en Opera jeg, som De veed holder srdeles af. At herude, efter Tidens store Krigs Begivenheder, gaaer strke Dninger i politiske Meninger er tidt lidt for piinligt,–men jeg er paa Landet, faaer Spise og Drikke, om jeg saa maa sige, frit tilkjrt, og kan, uden Forstyrrelse af Tiggere, der formeligt jage mig ud af mit Hjem i Kjbenhavn, holde mig i flere Timer paa min Stue, det gjr godt og er oplivende. Nytaarsdag tog jeg fat paa et nyt Lystspil, jeg alt fr Krigen fik Ideen til og jeg har nu i tre Dage saa deiligt levet ind deri, at jeg i Nat, efter Midnat, endte frste Act; vel skal det senere gjennemarbeides mere, men det er friskt og livligt sat paa Papiret og bebuder mig at min Musa ikke har forladt mig og at jeg i dette nye Aar, som jeg venter saa meget Godt og Gldeligt af, ret skal blive virksom og ikke dovne hen som ifjor. Mere end denne frste Act faaer jeg dog nu ikke istand herude, i dette ieblik komme de og ville have Prolog og Gud veed hvad, til deres Forestilling; fr Lverdag kommer jeg ikke herfra, og da Deligensen fra Skjelskjr frst gaaer hen paa Eftermiddagen, kommer jeg ikke til Byen fr seent med Aftentoget. Vi sees da Dagen efter, (Sndag). Tr jeg til den Tid bede Dem at have 100 Rdlr til mig; jeg har en heel Haab Udgifter ved min Hjemkomst, vel har jeg ingen Skrdderregning, men jeg skal betale, Lge-Honorar, Boghandler Regning, give Nytaarsgave til Controleurer og Huusfolk, det lber op og kommer der nu Krigs Skat, Indkomst Skat etc. til, ja da slipper jeg ikke med 100 Rdlr, men fr disse Skattebiletter komme vil jeg dog ikke hve flere Penge. Vil De altsaa kun hve, (f Ex paa Lverdag) 100 Rdlr, som jeg kan erholde Sndag, thi naar jeg kommer til Byen har jeg neppe hos mig en halv Snees Rigsdaler.–Forleden fik jeg Brev fra Professor H. P. Holst; han skrev: at Theaterchefen vilde at der nu med al Kraft skulde tages fat paa Ravnen, og jeg maatte opgive Costumerne; det svarede jeg naturligviis strax paa og jeg tnker derfor at Navnene nu alt er i Fart for at flyve ind i Repertoiret. Vil De takke Deres Kone for hendes Brev til mig, samt hilse hende, Louise og Jonas. Gid at jeg nu maae finde Dem i Humeur og ved Sundhed, gid det nye Aar, som er begyndt, vre et godt og lykkeligt Aar for Dem og os Alle.

Deres trofaste

H. C. Andersen.

E. S.

De er vel endnu saa god, som tidligere, at naar De hver Deres Gage, da ogsaa at modtage min, eller lader det sig nu ikke lnger saa beqvemt gjre, som fr.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost