The Hans Christian Andersen Center

Dato: 21. november 1864
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Scavenius, f. Moltke
Sprog: dansk.

Kjbenhavn den 21 Nov 1864.

Deres Naade

vre hjerteligt takket for det kjre Brev De gldede mig med! Nu er da Freden sluttet, Fjenden saagodtsom ude af Jylland, var der nu kun ikke saa megen Parti-Strid, Enighed kun kan styrke og lfte os. Det er tunge Tider! Gid, med det nye Aar, det maa lyse med Velsignelse over Danmark, Konge og Folk; jeg fler at jeg endnu kunde blive unge og glad, naar gode gamle Tider randt op for os. Meget trnger jeg til ligesom at rives ud af alt dette Krigens Tryk har lagt paa n, og derfor glder jeg mig allerede til Julen, da jeg en kort Tid paa det kjre, hyggelige Basns kan ligesom aande Fred og Hvile; der vil maaskee ogsaa igjen et Par nye Digtninger groe frem, her i Byen ville de slet ikke trives. Gid at Deres Naade ret maa vre rask og saa glad som man, efter Tiderne, kan vre det. Frken Luzia og den kjre Otto tnker jeg have bevaret Humeuret. Jeg begynder saa smaat at tnke paa en lille Reise-Udflugt paa kun to a tre Maaneder, et lille Spring til Pyrenerne eller Nord-Spanien, i Marts og April; og da er jeg igjen her hjemme, om Gud vil, i Mai. Jerichau og hans Kone reise ved Nytaarstid til Rom. Der er jo Deres Naades Svigerinde med sin Pleiedatter. Hvorledes gaaer det begge? Forleden havde Balletmester Bournonvilles Datter Bryllup med Sofficeren Irminger, Vielsen stod i Kapellet i Fredensborg Slot. Hele Kongefamilien vare Vidne til den. Christian Stampe talte jeg med forleden; han holder Bryllup til Nytaar, reiser saa med sin unge Kone, en Dame fra Wien, til Rom og frer hende i Foraaret til Danmark. I dag mdte jeg paa Gaden en smuk ung Mand, han hilsede mig saa venligt og frst lnge efter at jeg var ham forbi gik det op for mig, hvem han var; det var Peer Scavenius, han er blevet meget stor og har et srdeles tiltalende Ydre. Med Theatret gaaer det saare smaat, Operaen Faust bliver stadigt sat ud og med dens Udsttelse fjernes ogsaa Ravnen, denne sidste er der lovet os skal komme paa Scenen i Februar, men det bliver bestemt ene og alene kun ved Lftet. Man mener at Bournonville skal til Nytaar, om ikke ansttes igjen ved Theatret, dog stilles i et Slags nyt Forhold til det, ved igjen at stte i Scene to af hans ldre Balletter: Fjeldstuen og Kermessen i Brgge. Naar nu Deres Naade og Frken Luzia komme til Byen, efter Nytaar, maa de endelig en Dag, i smukt Veir spadsere alle de nye dels anlagte, dels afstukne Gader, paa Holmen, det bliver et srdeles smukt Qvarter, isr langs med med Strmmen, hvor der er plantet en Boulevard med Plataner, der synes at ville groe. Naar man i Maaneskin gaaer her, er det som man var i een os aldeles fremmed Stad. Brogade og Tordenskjolds Gade blive vist Kjbenhavns meest pyntelige Deel. Der, ud for Studenterforeningen, paa Pladsen ved Holbergsgade, med Christiansborg i Baggrunden, nsker jeg at det for H.C. rsted paatnkte Monument maatte blive reist. Jeg har til Folkekalenderen for 1865 skrevet et lille Stykke, Folkesangens Fugl, det er en Stemning, jeg haaber at den vil tiltale. Bog-Markedet bliver nok ellers fattigt i Aar, den kommende Tid gjre det bedre! Og nu lev hjertelig vel; jeg tillader mig at skrive endnu fr Jule-Udflugten. Deres Naades taknemlig hengivne H.C. Andersen.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus