The Hans Christian Andersen Center

Du har sgt p: +Andersens +Hus

G til frste fund  Tilbage til sgeresultaterne

Dato: 8. november 1864
Fra: H.C. Andersen   Til: Lucie Marie Ingemann, f. Mandix
Sprog: dansk.

Kjbenhavn den 8 Nov 1864

Kjre Fru Ingemann!
Tak for den kjre Bog og den hjertelige Tilskrift fori. Det var et Par Digtninger der, jeg ikke kjendte og som jeg lste med stor Glde og veemodig Tanke om gammel Tid, da vi havde den elskede Digter hos os. Den Ene gaar fra os efter den Anden, selv faar man Lngsel efter at flyve med. Min Stemning er saa ganske lagt i et Par Ord jeg nedskrev strax ved Efterretningen om Michael Wiehes Dd da De nok ikke seer "Illustrerede Tidende vil jeg her afskrive de faae Ord.

Det er en Trngsels Tid med Tab paa Tab;
Mens Blod er flydt og Blod er til at grde,
Gaaer Dden frem mod Kunst og Videnskab
Det Dannevirke med sin Fod at trde.

Vor Herlighed Een efter Anden der,
Ydmygede og smaae vi staae tilbage.
Der ruller over Danmark tunge Ser,
Farvel I Storheds Svaner som bortdrage!

Ved Begravelsen igaar var nr skeet en Ulykke; et Par Heste for en Bondevogn lbe lbsk lige ind i det store Flge og spredte det; Mange styrtede om, men der kom nok Ingen tilskade.

Forlngst skulde jeg have skrevet Dem til, kjre Fru Ingemann, tidt og ofte var det i min Tanke, men der er ingen ret Fart i mig i denne Tid, jeg kan ikke endnu tage fat som jeg skulde, det er som gik min lille Baad paa en strk Dning. Det er tunge Tider.

Ved Juletid tager jeg paa Landet, om Gud vil; jeg bliver Julen over paa Basns; De tillader mig at jeg paa Udreisen kommer og bliver en Dag eller to hos Dem; den unge Hartmann havde Bryllup med Frken Bolette Puggaard sidste Fredag, de to straale af Glde og flyve nu idag til Paris. Vielsen var meget festlig i Fruekirke og der strmmede utallige Nysgjrrige til; en Dame besvimede, jeg saae hun blev baaret ud og hrer siden at hun dde en halv Time efter. I Literaturen veed jeg, foruden Deres Mands Fortllinger, intet Nyt uden Arentsens Bog om danske Digtere; den er meget velvillig skrevet, i det Hele, men den synes ikke at give noget klart Billede af de forskjellige Forfattere. Endnu har jeg Intet at levere til Folkekalenderen, saa forladt af min Musa, som jeg er det i dette Aar, har jeg aldrig vret. Den unge Billedhugger Strambo, har fr han reiste til Italien fuldendt min Buste, den er. smukt gjengivet; senere har Professor Bissen ogsaa modelleret min Buste, og den tiltaler alle mine Bekjendter, og omtales som srdeles liig og herlig udfrt, mig har den noget Fremmet.

Vil De hilse Fru Wilster fra mig; hendes Broder gldede mig forleden med at sende mig sit Portrtkort; ogsaa Dttrene vil De venlig hilse, ligesom Professor Harder; Deres egen Sophie ikke at forglemme. Lev hjertelig vel! Deres inderligt hengivne
H. C. Andersen.

Tekst fra: Solveig Brunholm