The Hans Christian Andersen Center

Dato: 21. august 1864
Fra: Jonna Stampe, f. Drewsen   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Christinelund d. 21de August 1864.

Kjreste Andersen!

Det var saa rart at hre fra Dem og see, at De havde befundet Dem vel hos os, skjndt jeg fandt at dette Ophold hos os i alle Henseender var saa mangelfuldt: daarligt Veir, Henrik hele Dagen i Marken og derved ingen rigtig Sammenhold. Men Gudskeelov! at De har taget det som det var, med et godt Hjerte, og er villig til igjen at prve det en anden Gang. Jeg haaber at der til nste Sommer skal hvile en lysere Stjerne over Deres Besg, kjre Andersen! og over de Forhold, der ligge os alle saa tungt paa Hjertet. - Det gldede mig at hre om Fru Ingemann og Deres Besg hos hende, det dle Menneske; det maa have vret underligt for Dem at vre ene med hende i det gamle Huus, og savne Ingemann, som De jo har holdt saameget af. - Jeg faaer mange Foresprgsler om naar De kommer til Nys, nu vil jeg vre Diplomat og sige jeg veed det ikke. - Jeg antager at dette Brev trffer Dem i Kjbenhavn og at De altsaa har seet Viggo, Gudskeelov! han er hjemme igjen. - Brnene her vare i Prst den Dag Soldaterne kom og vare umaadelig opfyldte af at have seet og talt med dem. Da Avlskarlen kom herud, sagde Jeanina til ham: "Er Du nu ikke mere skudt?" hvorover han brast i Latter. Jeg seer nu Soldaterne hste med, ofte komme En og Anden spadserende herud, forleden kom der en Lieutenant. Jeg holder meget mere af at tale med Soldaterne end med Officererne. Jeg saae forleden et Photographie af Prinds Oscar, han har et ypperlig, tankefuldt Udtryk.

Louise Collin bliver her lidt endnu, det er jeg saa glad over, hun er saadan en udmrket Pige. Hendes Moder skrev idag, at Jonas var kommet hjem, saa har De vel seet ham?

Det er en betydelig Lettelse for Henrik, at Avlskarlen er kommet hjem, nu kan han bedre lade Hvile falde paa sig; gid det havde vret saa, mens De var her. Til re for Jeanina maa jeg dog sige, at hun talte om Dem de frste Dage, og naar jeg bringer hende Deres Hilsen, men ellers er hun tilfulde ieblikkets Barn.

De skal ret have Tak fordi De optog min Bn om Tilgivelse saa kjrligt, og strax og fuldeligt udvidskede det ubehagelige Indtryk af Deres Sind. Jeg veed at jeg er Dem en trofast og deeltagende Ven, som forstaaer og paaskjnner Dem, og jeg haaber heller aldrig, at De skal tvivle derom. Deres Forhold til Danmark forstod jeg frst tilfulde den Formiddag.

Betragt vort Hjem og os som hrende Dem til i gammelt godt Venskab og besg os saa ofte De har Sind dertil.

Deres hengivne

Jonna Stampe.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus