The Hans Christian Andersen Center

Dato: 5. juli 1864
Fra: Edvard Collin   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

458. Fra E. Collin.

Jeg maa igaar have vret meer end almindelig tankels eller betaget af Tanker om Andet end Deres Brev. Jeg har nemlig frst en Anelse om, at jeg har underskrevet 7 Julii i Stedet for 4 Julii; men det kan nu vre ligegyldigt. Derimod blev jeg ved Jette, som havde lst Deres Brev og spurgte mig, om jeg havde svaret, gjort opmrksom paa, at jeg aldeles havde oversprunget Pointet. Jeg tog da Brevet for igjen og bekjender nu ligefrem, at jeg aldeles ikke har forstaaet flgende mystiske Stning:

Det som meest berrer mit Personlige og som i strke Svingninger kommer tilbage, den meget musikalske Gade, veed De nok har for Uger siden stemt Strengen etc.

Jeg haaber, at De Vil indrmme, at dette er aldeles uporstaaeligt, naar man ikke tilfldigviis erindrer den Anekdote, som De for nogen Tid siden fortalte mig. De siger, at jeg har kaldt det en fix Idee, men jeg betragtede det som noget meget mindre (og det gjr jeg endnu) nemlig som et Tank[e]experiment, som det ikke var vrd at tale om. Men nu da jeg seer, at De igjen kommer tilbage dertil, saa faaer Sagen jo et andet Udseende, og nu frst kan jeg forstaae, at De vil, at jeg skal betragte Dem som en Syg. Trste Dem, naar De for Alvor Vil hnge i saadanne Tanker, er jo en umulighed, naar De ikke kan finde Trst i, at ethvert fornuftigt Menneske vil kalde det noget Galimathias; men jeg vil dog for Deres egen Skyld raade Dem til ikke at betroe denne Historie til Andre end til mig.

Afseet fra det Latterlige i de Forudstninger, der skulde kunne gjre Dem bange, er det lidt vanskeligt for mig at gaae ind paa den Tanke, under Landets nuvrende Stilling, at vre bange for sin personlige Sikkerhed isr naar man er et EneMenneske.–Jeg kan overhovedet ikke begribe, at man i denne Tid kan tnke paa sit eget Jeg.

Finder De mit Udtryk det Latterlige for strkt? Tnk Dem Lieutenant Ancker, der har skudt med Kanoner paa Preusserne, som bliver af dem behandlet som en Lve. Kjender De ikke den tydske Sentimentalitet nok til at see, hvorledes De, naar De med alle os Andre blev fanget, vilde blive feteret i Deres nye Skikkelse som Vaterlandsfreund.

Men lad os ikke tale meer herom; jeg kommer bestandig tilbage til, at det Hele dog umulig kan vre Deres Alvor. Men er det dette og kan De ikke frigjre Dem for en sygeligPhantasie, saa bryd overtvert, optag Deres gamle Plan og reis til Norge. Det vil neppe vare lnge, inden De der vil undres over, at saadanne Ideer have kunnet slaae Rod.

Deres

5 Julii 1864.

E. Collin.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost