Dato: 5. juli 1864
Fra: Edvard Collin   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

458. Fra E. Collin.

Jeg maa igaar have været meer end almindelig tankeløs eller betaget af Tanker om Andet end Deres Brev. Jeg har nemlig først en Anelse om, at jeg har underskrevet 7 Julii i Stedet for 4 Julii; men det kan nu være ligegyldigt. Derimod blev jeg ved Jette, som havde læst Deres Brev og spurgte mig, om jeg havde svaret, gjort opmærksom paa, at jeg aldeles havde oversprunget Pointet. Jeg tog da Brevet for igjen og bekjender nu ligefrem, at jeg aldeles ikke har forstaaet følgende mystiske Sætning:

»Det som meest berører mit Personlige og som i stærke Svingninger kommer tilbage, den meget musikalske Gade, veed De nok har for Uger siden stemt Strengen« etc.

Jeg haaber, at De Vil indrømme, at dette er aldeles uporstaaeligt, naar man ikke tilfældigviis erindrer den Anekdote, som De for nogen Tid siden fortalte mig. De siger, at jeg har kaldt det en fix Idee, men jeg betragtede det som noget meget mindre (og det gjør jeg endnu) nemlig som et Tank[e]experiment, som det ikke var værd at tale om. Men nu da jeg seer, at De igjen kommer tilbage dertil, saa faaer Sagen jo et andet Udseende, og nu først kan jeg forstaae, at De vil, at jeg skal betragte Dem som en Syg. Trøste Dem, naar De for Alvor Vil hænge i saadanne Tanker, er jo en umulighed, naar De ikke kan finde Trøst i, at ethvert fornuftigt Menneske vil kalde det noget Galimathias; men jeg vil dog for Deres egen Skyld raade Dem til ikke at betroe denne Historie til Andre end til mig.

Afseet fra det Latterlige i de Forudsætninger, der skulde kunne gjøre Dem bange, er det lidt vanskeligt for mig at gaae ind paa den Tanke, under Landets nuværende Stilling, at være bange for sin personlige Sikkerhed især naar man er et »EneMenneske«.–Jeg kan overhovedet ikke begribe, at man i denne Tid kan tænke paa sit eget Jeg.

Finder De mit Udtryk »det Latterlige« for stærkt? Tænk Dem Lieutenant Ancker, der har skudt med Kanoner paa Preusserne, som bliver af dem behandlet som en Løve. Kjender De ikke den tydske Sentimentalitet nok til at see, hvorledes De, naar De med alle os Andre blev fanget, vilde blive feteret i Deres nye Skikkelse som »Vaterlandsfreund«.

Men lad os ikke tale meer herom; jeg kommer bestandig tilbage til, at det Hele dog umulig kan være Deres Alvor. Men er det dette og kan De ikke frigjøre Dem for en sygeligPhantasie, saa bryd overtvert, optag Deres gamle Plan og reis til Norge. Det vil neppe vare længe, inden De der vil undres over, at saadanne Ideer have kunnet slaae Rod.

Deres

5 Julii 1864.

E. Collin.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost