The Hans Christian Andersen Center

Dato: 25. juni 1864
Fra: H.C. Andersen   Til: Jonas Collin
Sprog: dansk.

Basns ved Skjelskjr den 25 Juni 1864

Kjre Ven!

Endelig fik jeg fra din Fader Adressen jeg har at stte paa et Brev til Dig, flere Gange har jeg bedet om den; nu kan jeg da skrive og det er mig en Trang. Du reiste bort med 60 u paa din Nakke skrev din Moder til mig. For en Time siden fik jeg Brev fra hende og din Fader, hun fortller mig at Du skriver kun glade og muntre Breve og at Du aldrig har flt Dig raskere end nu og er fyldt af Lyst til Kampen som forestaaer. Vor Herre holde sin Haand over Dig! Vaabenhvilen er ude med denne Dag.

Paa Mandag reiser jeg ind til Kjbenhavn, men neppe kommer jeg nu til Norge, som var min Bestemmelse; fra Bjrnson har jeg faaet to Breve, han glder af Kjrlighed til vort Land og hilser Dig! - Jeg har nu vret tre Uger / her paa Landet, i disse har jeg skrevet et Par Digte, de ville sige Dig min Stemning; det ene kommer imorgen i "Illustrerede Tidende" .

Trst i Tro.

#

Skal vi ei mere synge igjen,

"Danmark deiligst Vang og Vnge!"

Hjertet blder synge vi den;

Vinterens Storm har jaget den hen.

Kommer da ikke en eneste Ven?

Ham har vi ventet saa lnge.

#

Sommeren blser sin milde Br,

Hvidtjrnen blomstrer og Gjgen kukker,

Alt er saa smilende friskt som fr,

Fuglene qviddre [overstr: og] i vante Humeur,

Hver en Blomst har sin gode Couleur,

Kun Menneskets Hjerte sukker.

#

Ikke det hjlper, grd selv Du Blod,

Jamre og klage [overstr: Dig] ikke Dig baader,

Det som skal skee, fra Evighed stod

Skrevet hos ham som er alviis og god,

Han som aldrig sin Skabning forlod,

Kongernes Konge, som raader.

#

Ikke endnu er vort Farti et Skrog,

Alle Mand vre paa Dkket! /

Stykker af Relingen Sen tog,

Sen slaaer, som den aldrig slog,

Spriter sin Fraade mod Danebrog,

Gud, hold den uforkrnket.

#

Aldrig Fortrstningen heelt veirer hen,

Fr brister Hjertet af Sorgen;

Altid Folketroen var den:

Danmark har i Vorherre sin Ven,

Holde vi fast, han holder igjen,

Og Solen skinner imorgen!

----

Senere har jeg skrevet efterflgende

Psalme.

#

Jeg har en Angst som aldrig fr,

Som stod jeg foran Ddens Dr,

Og maatte ind og styrte ned

I Mrke og i Eensomhed.

Jeg rives frem med Stormens Hast.

O Herre, Herre, hold mig fast.

#

Alt [Godt rettet til:] Ondt i mig det kom fra mig,

Hvad Godt jeg gjorte kom fra Dig;

De Andres Skyld jeg nok opskrev,

Men ei mit eget Skyldner-Brev.

Hvor har jeg for mig selv hver Dag,

Besmykket godt min egen Sag.

#

Jeg trdes skal af Ddens Hl,

Frst da sig lfte kan min Sjl.

Lg "Fadervor" som Duens Blad /

Mig paa min Tunge, gjr mig glad!

Har jeg ei Gud, hvad har jeg da,

Naar hele Verden falder fra!

---

Til Eline Mller i St Jrgensens Gaard fortalte jeg i et Brev at Du var paa Taasinge; da jeg hrte fra hende igjen havde hun talt med Dig, hendes Brev, hvori der stod om Dig, sendte jeg din Moder at lse, det var altid en Efterretning om Dig! seer Du Fru Mller da hils hende! -

Der er nu tale om at Viggo skal flttes til Flensborg eller [overstr: Hamborg] andetsteds; jeg kan ikke forstaae at hans saarede Been kan taale det, gid vi havde ham i Kjbenhavn.

Nu, Gud vre med Dig, kjre Jonas, han alene veed naar vi mdes igjen, gid det blive i Glde og god Tid!

Din Ven

H. C. Andersen

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 10, 69-72)