The Hans Christian Andersen Center

Dato: 15. juni 1864
Fra: H.C. Andersen   Til: Ida Koch
Sprog: dansk.

Basns ved Skjlskjr den 15 juni 1864

Kjre Fru Koch!

Er De og Deres Brn endnu i Byen, eller er De paa Landet det vilde jeg gjerne vide. Vidste jeg at Deres Svigerdatter var oppe og Brnene alle vel, da kunde jeg tnke mig at de nu sad i Skoven ved Stranden; omtrent saaledes sidder nu jeg; Alt rundt om er uforandret som ifjor, jeg blev ganske overrasket da jeg kom herud ved at see alt det Smilende, de blomstrende Gjge-Urter, de duftende Kodriver, Foraaret var her som i gamle Dage, jeg havde slet ikke tnkt paa al den Friskhed, dette livsglade Foraars-Smiil medens jeg sad stille inde i Byen, tiret til Aviserne og trykket om mit Hjerte af vor og Danmarks Nd.

Kan jeg dog ikke endnu, men der er kommet ligesom en Slags Ro over mig, hvor Tankerne igjen pippe frem til Digtning, men tnker jeg saa pludseligt paa, at den 26de er Vaabenhvilen endt, at maaske den blodige Kamp igjen begynder, da jager det gjennem mig. Fr jeg veed noget bestemt herom, vil jeg ikke tnke paa Nogen Reise. Bjrnstjerne Bjrnson skrev mig for nyligt til, han gjentager sin Indbydelse; hans Brev glder af Deeltagelse for Danmark og det danske Folk, mig siger han mange Venligheder for mine to seneste dramatiske Arbeider; "Han er ikke fdt", om dette Stykke skriver han: "Jeg er ganske overrasket over den Eleganti hvormed det er skrevet, den psykologiske, lette Finhed i Karaktertegninger, blot med nogle Ord, " o se, og hvad det enkelte Vers angaaer, jeg i Tidsstemningen har skrevet, nemlig det / lille Digte: Endnu er ei Danmark en Kmpegrav", siger han: "Jeg maa altid grde naar jeg lser Digte af Dem i denne Tid, thi en saadan Evne til at optage i sig hele Landets Sorg og Haab har jeg aldrig seet Mage til. Det er kun et naturligt Udbrud som i hvert eneste Menneske selv har gjort hundrede Gange og som her faaer Harmoniens Vinger op til den Algode. Og saavist som De har denne Evne, saa vist som den Enkelte kan finde Smertens og Haabets dleste Udtryk, saa vist skal det Hele ikke forgaae i Smerte eller forspildt Haab." Gid det blive saa! Men i det jeg haaber og troer, farer alfor ofte Billedet af det snderrevne Polen mig forbi, - det er forunderligt hvorledes jeg i den sidste Tid svver i mellem Forhaabning og stor Sjle-Angest. Gud holde sin Haand over Danmark. Jonas Collin er nu ogsaa afsted, i Lverdags otte Dage reiste / han med 60 punds Oppakning paa sin Ryg. Nu er han for ieblikket paa Taasinge. Med Viggo troer jeg nu at det gaar fremad, Ingeborg og Jonna ere hos ham, men jeg veed intet bestemt, jeg hrer aldrig direkte fra dem. Hils nu kjrligt Deres Brn, min Ven Jon, hans gamle og hans unge Sster, damt Konferentsraad Hauchs paa Frederiksberg. Hvor er Adam Hauch? Er Wilhelm Koch afsted? Siig mig forresten lidt trsteligt Nyt om De glder mig med Brev!

Deres hjerteligt hengivne
H. C. Andersen

Tekst fra: H.C. Andersens Hus