The Hans Christian Andersen Center

Dato: 15. februar 1838
Fra: H.C. Andersen   Til: Christian Wulff
Sprog: dansk.

Kjbenhavn den 15 Februar 1838.

Kjre Ven!

I dette ieblik kommer jeg fra 15 Graders Kulde ind i din Ssters 33 Graders varme Stue, hun siger der gaaer en del Sjl over Havet, som vil tage Breve med; jeg skriver derfor ihast et lille Epistel som faaer Lov at ligge ved din Ssters "samlede Vrker", som jeg seer hun sender afsted; ja, nu er det da bekjendt i Europa at din Sster er Forfatterinde, det har staaet i de fleste tydske Blade og senere i de danske; Leopold Schefer i Berliin har indfrt hende. - Men nu til Theatret! Heiberg har skrevet et udramatisk dunkelt-hegelsphilosophisk Stykke: fatamorgana, som virkelig har smukke poetiske Steder men meget uklart, det beundres meest af de som ikke forstaae det og da een Mand offentligt spottede det, rigtig nok lidt for haard, kom Heiberg i Harnisk og har skrevet at han "har givet en Perle, men man skal ikke kaste Perler for Sviin." Hertz har fuldendt en Tragedie: Waldemar Atterdag som skal vre overvttes historisk og heelt igjennem rimet. Om Forlovelser veed jeg at Cosmus Bornemann er bleven forlovet med (Smr) Mathiesens Datter. Dette Udtryk er ellers din Ssters og ikke mit! jeg er ikke forlovet! For at Du kan faae et lille Vers af mig vil jeg melde Dig at:

"Kock har ligget paa Sprog,
Dd er Apothekeren Bog."

Din Sster siger mig at hun har fortalt Dig om mit Digt mene, mene tekel upharsin, samme fik lov at fremsiges, her er det! /

mene, mene tekel upharsin

Sceptret, ikke det paa Thronen,
Det der viser os Nationen
brnder tidt, som Faklen ned.
Daadens Rigdom ene gavner,
Alt det andet gaaer, som Avner,
Veires bort, fr Du det veed.

#

Trende Flammer nyligt brndte;
Mon Betydningen Du kjendte?
Saae Du vel hvad Haanden skrev?
Hvad der var Nationens Frste
Det den ansaae for det Strste,
I et Nu et Intet blev.

#

See mod stens store Rige,
Der hvor Folkefrd fremstige
Villiels ved Hersker-Bud,
Under Fyr og Palmeskygge
Seer Du Magt og Trldom bygge
Czaren er en jordisk Gud.

#

Hvor den rige Sumpstad kneiser,
Stolt Paladsets Pragt sig reiser,
Billedet paa jordisk Magt;
Men see! Flammen slaaer fra Taget,
Alt er Ild, Du hrer Braget,
Vldens Glands i Gruus er lagt.

#

- Kom mod Vest hvor Seinen flyder,
Livet sig i Farver bryder,
ieblikket Mngden nyder,
Til Theatret vil vi gaae;
Skuespillet her er Sjlen,
Ordet dristigt, Sangen kjlen;
Czarens Slot er ei det Strste,
Nei, Theatret er det Frste,
Der Nationens selv sig saae.

#

Ildens Knittren ret kjender:
See, den rige Flitter brnder,
Ja, det andet Blus er tndt.
Under Himlens Tabernakkel,
Gldens Scepter, som en Fakkel
Snart til sidste Gnist er brndt.

#

Kom, vi seile over Sen;
Vort Carthago er paa en,
Tidens Vverstol vi see;
Og en Jomfru holder Spolen,
Smiler bagved Vverstolen,
Rd, som Rosen, hvid, som Snee.

#

Rundtom Mylren og Beregnen;
Som en billedlig Betegnen
Kneiser i den rige Havn
Stolt en Guldkalv, som man krandser,
Alt Europa om den dandser
Brsen kaldes den ved Navn

#

Vil for Stv Du Knet bie,
See det styrter for dit ie,
Ilden lgger det i Gruus.
Trende Flammer har du skuet;
I en Treklang saae Du lued'
Hver Nations det frste Huus.

#

Fler Du ei, stor og liden
Poesi der er i Tiden
Dyb Betydning Tanken faaer.
Her er intet Spil af Krfter,
Nei, naar Du kun tnker efter,
Flammeskriften Du forstaaer.

#

Hvad characteristisk throner,
Prget paa de tre Nationer,
Hvad de kalde vil' det Strste,
Hvad de nvne, som det Frste,
Blev en gldende Ruin.
En usynlig Haand alene
Skrev sit understrke: mene
mene, tekel upharsin.

--

ehlenschlger finder det ogsaa hist oprrende, "man skal ikke hovere over Sligt!" sagde den gode Sjl. Theatret var intet Flitter og Brsen med sine Penge Blodet i det vindskibelige Legeme! - ak!

Din Ven!

Tekst fra: Solveig Brunholm (LP 59, billed 6265-66)