The Hans Christian Andersen Center

Dato: 13. maj 1864
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Scavenius, f. Moltke
Sprog: dansk.

Kjbenhavn den 13 Mai 1864

Kjre Fru Scavenius!

Som en Solstraale i Mrket kom iforgaars Efterretningen om vor Seier til Ses, det var en forfriskende Luftning fra Stranden, den har gjort os Alle godt; det var som Vorherre i det vi biede os bedrvede for Overmagten, vilde lade os fornemme, jeg slipper Eder ikke! O hvor tung og lang har ikke den sidste Tid vret; Intet har jeg kunnet bestille, lse Aviser og i Uro drive om var Dagenes Maal. Fru Drewsen reiste da over til Broager hvor Snnen Viggo ligger haardt saaret i Benet men haabe vi beholder det. Paa Dybbel faldt han under Kampen og blev liggende der fra Klokken elleve til Solnedgang, en Bunke Halm han havde slbt sig hen paa tndtes, men han havde ikke krfter til at fltte sig, endelig kom Preuserer og fik ham ud fra den brndende Halm, og det var meget smerteligt at fres paa en tung Vogn til det fjendtlige Lazaret; her har han det efter Omstndighederne godt og hans Moder, er som sagt hos ham.

I den tryggende lidende Stemning jeg har gaaet i til nu vi hrte et Bud om Seier, kom det mig slet ikke i Tanke at Pindsen laae saa nr; i denne Morgen hrte jeg tilfldig: overmorgen er det Pindse-Sndag! og paa den havde det vret min Tanke, da jo deres Naade forunder mig det, at vre paa Basns, men nu kommer det saa pludselig, som ikke forud betnkt, at jeg desvrre ikke kan komme, i hvor godt og velsignet det vilde vre for mig. Jeg skal i nste Uge lse ved en Concert som en Deel unge, meest adelige Damer, give for deres Bekjendtskab, til Indtgt for de Saarede og Faldnes Enker; det er en smuk Idee de unge Damer have, nemlig den at anvende de indkomne Penge til at kjbe Sy-Maskiner, som skulle forres til Enker og forladte Hustruer. Ideen troer jeg er gaaet ud fra Kammerherreinde Neergaard; de Concertgivende faae frit Locale og Belysning i Phnix, deres eget Tjenerskab varter op, saa der nok ingen Udgifter blive, den hele Concert bliver imidlertid ikke offentligt gjort, den er aldeles privat. Jeg gav naturligviis strax mit Tilsagn og at virke med, jeg tnkte ikke paa Paaske eller at komme paa Landet, og nu kan jeg saaledes ikke flyve ud, da jeg ikke gjerne bliver korterer Tid end otte Dage fra Byen. Deres Naade vil jo derfor nok, lidt senere, see mig; ingensinde har jeg mere trngt til at aande frit end nu.

Grevinde Tramp hrer jeg, agter i Dag, dersom ikke Snnen kommer herned, at reise op til Christianssand, hvor den Saarede da ligger. Benet er blevet sat af lidt ovenfor Knet. Af Officererne ere ellers ingen saarede. I tydske Aviser gjres Tydskernes Tab til en Seier de have vundet, ja de omtale deres Kanonbaades glimrende Hurtighed, og saa har denne viist sig i at trkke sig tilbage, det er dog utrolig hvor megen Usandhed der skyder frem derude. Vore fangne Embedsmnd er e nu komne tilbage; jeg talte igaar med Kammerherre Bille-Brahe, han er imorges reist til sin Kone. Mit lille Stykke, der gjr megen Lykke, sendte jeg forleden Deres Naade; De har vistnok modtaget det. Hils Frken Luzia og min kjre Otto; meget lnges jeg efter at se dem Alle. Kommer jeg i Sommer til at gjre en Reise ud af Landet, da bliver det til Norge, ellers ikke. Nu Gud bevare og glde Deres Naade og alle Deres. Hjerteligst og rbdigst H.C. Andersen

Tekst fra: H.C. Andersens Hus