The Hans Christian Andersen Center

Dato: 20. februar 1864
Fra: Jonna Stampe, f. Drewsen   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Christinelund d. 20de Februar 1864.

Min kjre Andersen! Jeg har ikke vret uvidende om, at De har havt Hjertesorg, jeg har hrt om den Spaltning, der er kommet i det Forhold, som jeg jo veed var Dem det kjreste, og jeg kunde slutte mig til Smerten, da jeg jo hrte Dem tale om ham, da De ifjor besgte os. Intet Menneske kan her trste, at miste sit kjreste Forhold er den strste Sorg og den maa tmmes til bunds, kun Han der "trkker Sorgens Fure, at Sden bre maa," kan give den Lgedom som ikke er af denne Verden og som vindes ved at give Ham den Kjrlighed, som ikke blev forstaaet eller modtaget af Den, vi knyttede os til. I en saadan Sorg kommer det jo ikke an paa, hvem der har tilsyneladende Ret; men Den, som ha r den meste Kjrlighed, er jo den som Gud vil dmme mindst - "hvo meget elskede skal meget tilgives - " og han er jo tillige Den, som er rigest, som er dybest saaret. Thi det er dog altid lykkeligere at fle det varme Blod strmme til og fra Hjertet, end at have ligesom en Isklump indeni Hjertet, det veed Ingen bedre end "Snedronningens" Forfatter. Naar Gud ikke forhindrer at slig Sorg rammer os, saa tr vi vel troe, at Han vil bruge dem til vor Sjls Udvikling og Vkst, og det er tidt seet, at Den der havde lidt meest var Den som blev den kjrligste, saa man tr altid haabe paa den Sd der voxer ud af en saadan Smertes Fure. Men derfor kan jeg ligefuldt fle med Dem, at De maatte opleve denne Skuffelse, jeg kan saa smerteligt fle paa Deres Vegne, hvor tomt og ensomt De maatte fle Livet; kan mit eget fattige Venskab, som ikke byder Dem mange Glder, vre Dem til lidt Lindring, saa er det altid uforandret og altid uomstdeligt det Samme. Jeg haaber sikkert paa at De ikke svigter os iaar, hvis De overhovedet beslutter Dem til at tage fra Kjbenhavn. De kjender nu vort rolige og ensformige Hjem, hvori De har gode Venner, som vil blive glade ved at see Dem; kan De nies ved vor Tarvelighed, saa er De os saa hjertelig velkommen. Naarsomhelst De trnger til at aande Landluft, saa er De velkommen, blot De vil tage tiltakke.

Men hvem veed hvad der forestaaer, og om man faaer Sind til noget Andet end til at tnke paa det saa haardt prvede Fdreland. Jeg troer aldrig fr, at det saaledes har staaet paa Liv eller Dd for vort gamle Land, som nu. Og det er ikke blot Fjenden, som vil os tillivs, og som med alle materielle Krfter vil gjre os Fortrd; hvor stor og mgtig han end er, saa er er noget i mig, der ikke rigtig vil troe paa, at det er Guds Villie, at vi skulle bukke under, og jeg siger som De, Folket er for sundt og friskt til at skulle vre viet til Undergang. Men een Sorg har jeg, strre end den over Slesvigs Priisgivelse, Jyllands Besttelse af Fjender, de mange faldne Tappres dle Liv - og det er Sorgen over den indre Spaltning i Landet. Den er aldrig kommet strkere frem end netop nu, og derfor synes jeg det er mig saa klart, at enten maa den ene Retning, der troer paa Folkeaanden, der elsker Frihed og Selvstndighed, der kun vil have et dansk Land under Kongens Scepter og som nsker Tilslutning til det vrige Skandinavien - seire, eller ogsaa maa det Parti, som vil Heelstaten, helst Absolutisme, og som har mere Sands for det Fremmede, isr Tyskland, og ikke Spor af gte Sands for Nationalitet, komme til Roret, og saa ere vi, vi Danske, opgivne, om end der paa Kortet tegnes et Danmarks Rige: et Danmarks Rige i Aand og Sandhed kan ikke leve under tydsk Regimente. Jeg seer det desvrre saa nrved, jeg kjender saa nie mange af Adelen, ja, der er dem iblandt dem jeg holder af, skjndt de i national Henseende ere mig saa modsatte. Jeg har tidt vret i Ordstrid med dem, og jeg har tidt vret bedrvet over deres Blindhed og deres lukkede Hjerte for al Danskhed: men nu, da det vil komme til at faae en afgjrende Betydning, hvem der seirer, nu er det mig som en svr Modgang. Og derfor var min Sorg over Dannevirke Stillingens Rmning saa ubeskrivelig, saa den endnu hviler som en uforlst Lidelse over mig, fordi der til denne Tildragelse ikke alene var knyttet den militaire Opgivelse, men gjort et Skridt henimod det heelstatlige Parti, som fylder mig med den strste Angst. Jeg vil ikke blande mig i det militaire Sprgsmaal; men mit Instinkt siger mig uimodsigeligt, at havde den Mand, der besluttede Rmningen, vret dansk af Ejertelag som jeg f. Ex., han havde ikke gjort det uden Svrdslag; og under Frederik den Syvende var det ikke skeet. Naar derfor Folk, der i Virkeligheden ere Danske, ikke fle denne, den vigtigste Side af Sagen, men som betragte det strategisk?Betimelige; naar de mindre see paa, at det gjlder Folkets Liv om denne Retnng i vor Regjering bliver raadende, end paa den forholdsviis ringe Ting, at en agtet Mand maa indtage en mere underordnet Stilling, ikke fordi man tvivler om hans Mod, men fordi han tilhrer en Retning, der vil fre al Danskhed til Undergang - saa lider jeg derved, som om jeg hrte at en af vore brave Folk vare trolse imod os. Jeg har just i disse Dage havt en saadan Bedrvelse. For mig staaer det ganske klart at vinde vi ikke Seir over det heelstatlige, reactionaire og tydsksindede Parti, saa bukke vi under, i dem have vi vore vrste Modstandere, om de end ikke selv viide af det. Alt hvad jeg i frisindet og national Retning elsker: den menige Mands Udvikling, det danske Sprogs Vxt i Rigdom og Uddannelse, vore Digteres, Musikere og Kunstneres Frembringelser, vore hderlige Minders trofaste Rgt og Pleie, vor FolkeEiendommeligheds Bestaaen ville gaae tilgrunde, hvis ikke det nationale Parti seirer og tilorde vil komme: Farvelshed eller Cosmopolisme, Tydskhed i Tale og Skik (stttet af vort Dronningehuus, thi Kongen fritager jeg, han vil det Gode), Fornemhed i Anskuelser og Vsen, og Dyrkelsen af fremmede Kunster, fremmede Digtervrker eller Skrifter, fremmed Musik. Jeg troer neppe de veed det, de mange hderlige Mnd jeg kjender, som sttter dette Parti, fordi de i en enkelt Retning ere enige med dem; men naar frst Danskheden er sygnet hen saa vil disse redelige Mnd srge over det Vrk de selv have vret med til at fre Sten til.

Jeg vil saa ndigt tnke paa Personerne, kun paa Sagen. Jeg veed at jeg ellers i Livet dog nogenlunde formaaer at skjlne, saa jeg kan afskye Synden og dog holde af Synderen, naturligviis ogsaa fordi jeg veed, at jeg ikke selv er et llaar bedre. Men naar en bestemt Syndighed hos et Menneske kommer til at ramme En af mine Venner, saa maa der hiere Hjlp til for mig, for at jeg skal faae det Sind, der ikke brer Nag. Og saaledes gaaer det mig nu, da jeg seer at mange af mine Venner ere i Frd med at skade den Sag jeg elsker, hvis Sandhed jeg troer paa og som jeg vil ofre Meget for: jeg maa bede for dem, at Gud vil oplyse dem, og jeg maa bede for mig, at jeg ikke bliver fortrnet paa dem. Skulde De, kjre Andersen, hvad jeg efter at have begyndt dette Brev, har faaet Sys om, hre til dem, der af en eller andeden Sidegrund, kommer til at stem me med det heelstatlige Parti, saa vil jeg bede Dem tro paa, at mit Hjertelag for Dem er uforandret; men jeg vil tillige bede Dem tnke nie efter, hvad disse Heelstatsmnd forresten fre i deres Skjold, og saa vil De see, at det er saa gernt fra hvad De, en dansk Digter, og en poetisk Sjl, der troer paa det som ikke kan sees og tages paa: Folkeaand, Begeistring og Nationalitet, kan nske skulde seire og itide give Deres Stemme, som vil lyde langt omkring, til den Sag, som De i Virkeligheden, i Aand og Sandhed maa tilhre, fordi den er i Pagt med en Aand, Folkeaanden.

Vi kan jo ikke blive Uvenner over denne Udtalelse, saalidt som der ikke har Iydt eet eneste uvenligt Ord til Dem, saalidt har jeg huset een eneste uvenlig Tanke, og hvad enten De forstaaer mig eller ei, jeg bliver altid

Deres gamle Ven Jonna.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus