The Hans Christian Andersen Center

Dato: 16. februar 1864
Fra: H.C. Andersen   Til: Jonna Stampe, f. Drewsen
Sprog: dansk.

Kjbenhavn 16 Februar 1864.

Kjre Jonna!

Vi to have lnge ikke talt med hinanden! Saa meget ligger mellem den Tid vi sidst mdtes.
Kongens Dd, Krigens Udbrud kom saa uventet, jeg var som Du og Alle grebet derved; dog i Gud svulmede Fortrstning og den har jeg udsjunget men siden efter neppe selv kunnet holde fast; kjender Du mine Ord.

Ei Nogen veed, hvad imorgen skeer,
Alene Gud Herren det veed og seer,
Men naar det for Danmark saae mrkest ud,
Kom altid Frelsen og Hjlp fra Gud.

Da Landet laae splittet og reent faldet hen,
Opmuntret det blev ved Niels Ebbesen;
Gud Herren ledte vor Velfrds Sag,
Og hele Danmark saae Atterdag,

Det er en Storm-Nat, hit Sen slaaer,

Vort lille Farti paa Dybet gaaer,
Men Gud, Vorherre ved Roret staaer,
Han raader, hvad ogsaa end Mennesket spaaer.

Ei Nogen veed, hvad imorgen skeer,
Alene Gud Herren det veed og seer,
Men naar det for Danmark saa mrkest ud,
Kom altid Frelse og Hjlp fra Gud.

Disse Ord maae gjort Mange godt har jeg fornummet; en Prst paa Landet fremsagde dem endogsaa i sin Prdiken i Kirken. Jeg tnkte meget paa Dig og Dit Hjem, men skrev ikke, kunde ikke, mere end een Sorg laae paa mit Hjerte mere end selv den dybe tunge, mit Fdrelands Nd; jeg flte mig skuffet i et Menneske jeg holdt af, krnket, som jeg aldrig troede at han eller Nogen stillet som han kunde krnke og inderligt bedrve mig. At rive ud af sit Hjerte den der er groet fast der, vide at der ikke er Sympati eller kan blive, er en Skuffelse, var mig en Hjertesorg, der gjorde mig det umuligt at skrive til Nogen, derfor fik Du lnge intet Brev. Hvert Saar heles om det vel ikke holder op at smerte, jeg er fra den Side nu i en Slags Ligevgt og der skal_ikke tales mere om den; Du vil heller ikke nvne det i Dine Breve til Andre hjemme. Revet itu, nedtrykt, uvirksom til at besttlle - Noget, kom nu den forfrdelige overraskende Efterretning om Opgivelse ar Dannevirke. Det var en Sorg til, jeg ikke kunde bre. Jeg veed hvor overvldet af Smerte Du har vret! men nu begynder hos mig Sindet atter at lfte sig, jeg er glad ved at Hren er frelst, jeg er stolt ar vore Soldater, hvad have De ikke holdt ud, og hvor heltemodigt have De stridt. Det er som lyste der fra frste Regiment Solskin ind i vort Hjerte, som disse Soldater have kjmpet, ville De Alle stride!

Vor Stormagt er Gud, han slipper os ikke. Danmark er for sundt og friskt til at kunde henveires, dets Roes og Magt skal endnu lnge lyde, fra Svrd og fra Pen, fra Meisel og Toneverdnen. Der er kommet Foraars Luftning i Veiret, der er ogsaa Foraar i Stemningen. Gid at Du var lidt paa Rosenvnget hos Dine der, det vilde gjre Dig godt; tnker Du og Din Mand ikke paa at komme lidt herind. Din Svigermoder har j eg endnu slet ikke set; jeg har saa ringe Lyst til at gaae ud; Lverdag Aften da al den vilde Tummel var he , tilbragte jeg Middagen hos Fru Neergaard, hun boer i Amaliegade i Thomsens Gaard; idet vi kom fra Middagsbordet ind i Stuen til Gaden, kom den skrigende Vrimmel, det var hist uhyggeligt og jeg havde det svrt med at slippe gjennem Trngselen og komme hjem; om Sndagaften var endnu noget Rre paa Christianshavn, senere, har Gud skee lov, Alt vret stille og roligt; det klares i Gemytterne. Din Broder Viggo, seer usdvanlig glad og vel ud, der er kommet Liv i Fyren han taler ikke indad, men med Kommando-Stemme, saa det gyser i Tjeneren Peter. - Med Lind er det meget bedre, . jeg tnker han kan snart gaae ud, men det var jo en stor Forskrkkelse for Louise, da de bragte ham hjem, Du veed han faldt paa Kongens Nytorv og slog sit Baghovede saa at han fik en Slags Hjernerystelse. - Hos Eduards kommer jeg meget, Jette er en god velsignet Veninde, der i megen Sorg har vret mig til Trst; jeg fler mig saa ene, den sidste Tid har gjort mig et Aar ldre troer jeg; det er som mit Livs Eventyr nu var naaet til det sidste Blad. Det vil glde mig om jeg fik Brev fra Dig, men det er ingen Opfordring, det er ingen Forpligtelse fordi jeg her sender Brev. Gud glde og styrke Dig og alle dine Kjre. I eet af dine frste Breve til Din Fader eller Moder faaer jeg vel en Hilsen, som Tegn paa at Du med gammelt godt Sindelag har lst dette lille Epistel

Hils Din Mand, Brnene og Frken Anker!
Din trofast hengivne

H. C. Andersen.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus